Menu:

Camino de Santiago

Camino de Santiago
Mallorca
Mallorca
Gran Canaria
Gran Canaria
Sierra Nevada
Sierra Nevada
Tenerife
Tenerife
La Gomera
La Gomera

Vejret og temperaturen
lige nu i Granada:

Click for Granada, Spain Forecast

På 'El Camino' ser det sådan ud:
Pamplona:

Click for Pamplona, Spain Forecast

Logrono:
Click for Logrono, Spain Forecast

Leon:
Click for Leon, Spain Forecast

Santiago de Compostela:
Click for Santiago, Spain Forecast
Klik og få en specificeret udsigt...

Du er her > Start > Spanien

Inspiration til vandreture i Spanien.

Mallorca - Gran Canaria - Tenerife - La Gomera - Sierra Nevada bjergene - El Camino de Santiago.

Det er efterhånden blevet til en del ture i det spanske, siden den første der gik til Tenerife i april 2001.

Siden er det blevet til en del besøg på fastlandet, bl.a. en 32 dages tur på Camino de Santiago, og flere ture i Sierra Nevada. Også øerne er besøgt, Gran Canaria ad et par gange og ligeså Mallorca.

Mallorca.
Den seneste tur gik til Mallorca, hvor vi vandrede i Sóller dalen. Det er ingen hindring at opholde sig i nærheden af Palma, hvis man vil vandre lidt i Sóller dalen eller Tramuntana bjergene. Den forholdsvis korte afstand, ca 27 km, sammen med den gode infrastruktur gør, at det er muligt at nå frem og tilbage samme dag - hvis man er tidligt på færde.
Her er 2 rigtig dejlige ture:
Port de Sóller-Deiá. En del af 'Tør Stens Ruten', 'Ruta de Piedra en Seco'.
Sóller-Can Bleda-Sóller. Det er næsten en rundtur. Start i sydlige Sóller og via Can Bleda tilbage til nordlige Sóller.

Gran Canaria.
Vi slog os ned på sydkysten i 14 dage, lige midt i turist mekkaet Maspalomas, i begyndelsen af marts måned.

Maspalomas blev valgt på grund af infrastrukturen og udbuddet af ferielejlighder. Maspalomas er godt dækket ind med busser og den vigtigste for os var linie 18 til bjergene.

Det var en tur vi selv havde arrangeret. TransAvia fløj os frem og tilbage og booking af overnatning via gooking.com
Gran Canaria. Maspalomas. Dunaen
Foto: Gran Canaria. Maspalomas. Dunaen.

4 gode vandreture kom der ud af den tur, her gengivet til inspiration for de, som agter sig til Gran Canaria og vil andet end at dase ved strand eller pool:
Arteara-Palmitos Let tur i ca 400 m højde, en god grusvej det meste af tiden, gradvis stigning.
San-Bartolemé rundtur Moderat tur på camino real og grusvej via Cruz Grande og Degollada de Manzanilla.
Ayacata-Roque Nublo-Ayacata Fra Ayacata op til 'Sky Klippen' Roque Nublo og tilbage igen.
Cruz Grande-La Goleta-Ayacata Opad en virkelig flot camino real, der er hele turen værd.
[Marts 2009]

.......................................................................................................................

Mallorca

Mallorca i en uge. Det lød da meget godt og spændende. Jeg havde ikke været der før og kendte ikke noget til øen, kun dens ry fra grisefesternes tid og det er jo længe siden.

Nu kender jeg den lidt, som den tager sig ud i 2007, og den er såmænd spændende nok, og smuk tilmed, når man kommer væk fra Palma og lavlandet.

101 Euro tur/retur pr. person med Air Berlin, kan ikke siges at være dyrt.
Mallorca
Foto: Ved Port de Polenca.
5 gode vandreture kom der ud af den tur, her gengivet til inspiration for de som kommer til Mallorca og trænger til at strække benene:
Muleta-Sóller en en fin lille tur ad GR 221 i Tramuntana bjergene.
Lluc - Caimari starter fra klostret i Lluc og går til den lille by Caimari.
Alcúdia - Coll Baix er en god jævn tur på 5-6 timer fra Alcudia og ud til kysten.
Alcúdia - Sant Martí og retur. En fin rundtur ved Alcudia og Port Alcudia.
Port de Pollenca - Cala Sant Vicenc er en net lille tur i et fuglekigger område ud mod kysten.
[April 2007]

....................................................................................................................... til top

Gran Canaria

Gran Canaria
Foto: Gran Canaria. Forår på vej mod Teror.
Så fik jeg prøvet det også og, der er virkelig dejligt på Gran Canaria. Der er rigtig mange muligheder for at vandre i spændende omgivelser og vejret er perfekt til vandring næsten året rundt.

Der var kun en uge til rådighed, men den blev udnyttet godt. Alle dage blev brugt på traveture rundt i landskabet og her videregives inspiration til 3 fine ture omkring Cruz de Tedeja, øens geografiske midte og Artenara den højest beliggende by.

Naviger via menuen til venstre eller disse "shortcuts":
Gran Canaria Lidt om øen. Transport og logi Om fly, busser og hostals.
Cruz de Tejeda Lidt om mulighederne omkring øens geografiske midtpunkt.
Til Tejeda via La Culata En ca 9 km lang lettere vandretur gennem landsbyer.
Til Teror Ca 12 km og en 4-5 timers tur ad Camino Real til den religiøse højborg Teror.
Til Artenara Lidt over 8 km og 3 -3½ times vandring til Artenara den højestbeliggende by. 1230 m.o.h.
[Marts 2006]

.................................................................................................................... til top

Sierra Nevada

10 dage fri til turen, gode priser på flybilletten København - Malaga. Tur/retur for 1130 kr. - Afsted!

På vor andre ture til Sierra Nevada har vi flere gange passeret og kortvarigt opholdt os i Bubión og Capileira og sagt til os selv, at her kunne vi godt tænke os at bo et stykke tid. Nu fik vi 8 dage til rådighed. 3 dage i Bubión og 5 i Capileira.
Capileira
Foto: Sierra Nevada. Capileira på bjergsiden.

Vejret var perfekt, bortset fra weekenden, hvor bjergene var indhyllet i skyer, men ellers solrigt og varmt. Måske endda lige varmt nok de første dage, hvor temperaturen lå på knap 30 grader. Den faldt dog noget mod slutningen af perioden. Aftenerne var til en fleece og i de tidligste morgentimer var det køligt.

Fra Malaga Lufthavn kører en bus nr 19, pris 1 Euro, ind til city og Estación de Autobuses. Ligger lige ved siden af togstationen, der stadig er under ombygning. Herfra videre med bussen til Granada, pris 8,29 Euro. Kører over mange afgange og tager et par timer.

Der er kun 3 afgange mod La Alpujarra, Granada - Alcútar (Berchules), og tilbage i døgnet. Pris 4.95 Euro for en enkelt. På udrejsen var der et par timers ventetid i Granada, og på hjemturen var det nødvendigt med en overnatning i Granada for at få det til at passe med tiden til Malaga, hvorfra der skulle flyves kl 11. Vi brugte campingpladsen, der ligger dejligt kun 5 min. fra Estación de Autobuses i Granada.

Flere rigtig gode vandreture blev gået i et terræn med muligheder for mange, mange flere. La Alpujarra. Sierra Nevada.
[Sep 2004.]

.................................................................................................................... til top

El Camino de Santiago.
August/September 2003.


Den havde spøgt i tankerne et godt stykke tid. El Camino de Santiago, vejen til Santiago. En 'pilgrimsvandring' i fodsporene på historien

Den her omtalte pilgrimsfærd gik ad den 'franske rute' - El Camino Francais - 774 km fra den lille by St. Jean Pied de Port ved foden af Pyrenæerne i det sydlige Frankrig til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. En vandretur vi gik på 32 dage i august/september 2003. Vi havde sat knap 6 uger af til turen, samlet sammen af ferier, feriefridage osv. Et større puslespil der startede allerede i begyndelsen af året, hvor også rejserute til, fra og hvordan blev undersøgt. Internettet har været den store kilde til planlægning og information i øvrigt. Vi valgte at flyve for at spare rejsetid og billetter blev booket over nettet allerede sidst i marts, hvilket gav yderst gode priser.
El Camino de Santiago
Foto: El Camino de Santiago. Pilgrimsfærden.
Ved hjælp af det specielle pilgrimspas var vi sikret billige eller gratis overnatninger på vandrehjem, Alberques, refugier både kommunale og de private drevet af frivillige. Måltiderne blev indtaget i diverse restauranter og morgenmad, som for det meste bestod af sød sandkage eller noget andet sødt, blev indtaget i caféer og barer. El Camino

.................................................................................................................... til top

Sierra Nevada
September 2002.

Trevélez i 1478 meters højde, den højest beliggende by i Spanien, blev base for vandring i den del af Sierra Nevada.

Siden begav vi os til Güejar-Sierra der ligger i 1084 meters højde på den anden side af bjergene mod nordvest, ganske tæt på storbyen Granada, som blev brugt flere gange som mellemstation.

Trevélez
Foto: Trevelez set lidt fra oven.

En lille sviptur til Ronda var med i programmet - omend byen ikke ligger i Sierra Nevada - med overnatning på pensionat. Til sidst sluttede vi af med et gensyn i Pitres i La Taha området.

Flybillet til 1822 kr hos Sterling Ticket, 17 dage til rådighed alt i alt. Rygsæk og telt.

.................................................................................................................... til top

Andalusien.
August 2001.

Sydspanien. Malaga som udgangspunkt, Granada som omdrejningspunkt og Sierra Nevada bjergene som fikspunkt. Flybillet på tilbud - 1700 kr. - Rygsæk og telt.

Lidt bedre forberedt end turen til Tenerife.
Nettet blev brugt flittigt.

Brochurer fra Spaniens Nationale Turistbureau blev studeret. Forskellige campingpladser blev plottet ind, og "ruten" blev lagt! Det er spaniernes feriemåned og efter sigende bedst at bestille plads på campingpladserne i forvejen. Det blev prøvet, men jeg kan ikke spansk og spanierne kan ikke meget engelsk, så udfaldet på telefonsamtalerne var - om ikke 'no comprende', så kort og godt - 'full'.

- Tog afsted uden masterplan, men med åbent sind - og planerne blev lagt undervejs, og kom til at indeholde 4 overnatninger på en campingplads i nærheden af byen Ardales tæt ved 'Paraje Natural De Interes Nacional', et meget smukt område nordvest for Malaga, med gode muligheder for korte vandreture.
5 overnatninger ved landsbyen Pitres i Alpujarra regionen i Sierra Nevada bjergene - med gode muligheder for lange ture, samt en række overnatninger i Granada - en rar by - med besøg på Alhambra.

Og der var ikke 'full' på nogen af de campingpladser vi besøgte.

.................................................................................................................... til top

Tenerife.
April 2001.

Ikke særlig forberedt, da det var en "last minute" rejse. Men rygsækken blev pakket og teltet kom med. Det var jo oplagt at vandre i området omkring Spaniens højeste bjerg El teide, og et besøg på La Gomera blev hurtigt lagt ind i de sparsomme planer.

Det blev til flere gode vandreture og oplevelser af forskellig art. Overnatning i en hytte på El Teide, i telt på La Gomera og vandreture i lokalområdet, hvor vi boede i 'Golf del Sur'. Ikke noget særlig spændende sted, pænt - bevares - men vil man væk fra det turistprægede behøver man ikke tage langt, før landskabet tager over! Og det er let at komme omkring. Gode busforbindelser.

til top

Oprettet august 2001 - opdateret: 06-01-2015