Du er her > Start > Spanien > Sierra Nevada > Vandreture fra Bubión > 3 korte vandreture

Vandring i Spanien. Vandreture i Sierra Nevada. La Alpujarra.

3 korte vandreture fra Bubión:

Bubión-Capileira-Bubión (nedre rute) | Bubión-Capileira-Bubion (øvre rute)

Bubión-Pampaneira-Bubión.

Distance ad den direkte sti rækker til 1½ - 2 timer ialt. Godt 45 min ud/ned og 1 time op/hjem.
Grad: 2, moderat. Op/ned på ca 250 m.
Udstyr: Godt fodtøj, solhat og vand.
Stien findes ad en gade til venstre for pladsen ved kirken i nedre del af byen, når man kommer oppe fra.

Herfra blever man ledt ud på en smal sti, der til tider er lettere oversvømmet. Overalt her i området risler der vand. Terrasserne ned mod kløften er meget frugtbare og grønne og der dyrkes og høstes på små parceller.

Det er en fin lille tur med flot udsigt ned til Pampaneira og kraftværket der ligger i bunden af kløften, hvor landevejen snor sig ned fra den ene side og siden stejlt opad igen efter Pampaneira på den anden.
Pampaneira
Foto: Flot udsigt ned til Pampaneira.

Man kommer ind i den øvre del af Pampaneira og det er en god ide at lægge mærke til, hvordan man kom ind. Efter et ophold i den hyggelige by er det så samme vej tilbage, og det kan være lidt svært at finde den rette gade op til stien igen. Det er et virvar af små gader og man kan let miste orienteringen. Når man så har fundet stien deler den sig med det samme uden anden anvisning end en knækket pil på et skilt. Man skal så lidt tilbage og lidt op, så er man på rette sti. Efter et kort stykke, hvor det går nedad er det så opad resten af vejen tilbage til Bubión.

Til top

Bubión - Capileira - Bubión (nedre rute).

Distance: 1½ - 2 timer. Godt 1 time ud og ca 45 min hjem.
Grad: 2, moderat. Op/ned på 150 m.
Udstyr: Godt fodtøj, solhat og vand.

Stien findes i udkanten af byen ved den lille sportsplads. Den er ikke umiddelbar logisk, da den går igennem en lagerplads for byggeudstyr og der er da også andre tilslutningsmuligheder.

Kort efter er man dog på rette vej når stien bliver smal og har retning mod Capileira lidt længere nede på bjergsiden end landevejen der i glimt ses oppe. Stien snor sig frem gennem små parceller der dyrkes med grønt. Flere steder er der afstikkere bl.a. op til landevejen, men fortsætter man kommer man frem til Capileira neden for byen. Man går langs med og nedenfor byens udkant og kommer ind ved en lille park tæt ved kirken.

Tilbage finder man stien igen i den nedre del af byen, til venstre for kirken ved den lille park. Der er ikke skiltet derfra og den kan være lidt svær at finde, men findes i parkens udkant.

Til top

Bubión - Capileira - Bubión (øvre rute).

Distance: 2 - 2½ time. Godt 1 time ud og ca 45 min hjem.
Grad: 2, moderat. Op/ned på 300 m.
Alternativt kan man gå tilbage til Bubión ad nedre rute.
Udstyr: Godt fodtøj, solhat og vand.

Stien findes overfor Restauranten "Fuenfria" på hovedgaden i Bubión. Et skilt med teksten "Camino de la Sierra" viser en vej/sti der går stejlt opad. Den følger man - opad. Den deler sig, hvor vejen ender og flader lidt ud. Retningen er nu mod Capileira.

På vej op får man et flot view ud over Bubión nedenunder og Pampaneira der ligger længere nede og væk.

Man når op til asfaltvejen der fører videre op til Hoya del Portillo. Herfra går vi til venstre ned mod Capileira og passerer campingpladsen.

Fra det sted, hvor vi mødte asfaltvejen, fortsætter en sti videre opad med tilslutning til stierne der ligger noget højere oppe og fører videre ind i bjergene mod bl.a. Mulhacén.

Capileira og Bubión
Foto: Udsigt til Capileira og Bubión.

Til top




oprettet september 2004 - webmaster: erik petersen - opdateret: 13-02-2013