|
|
Du er her > Start > Spanien > Gran Canaria > Las Palmas i nord > Transport og logi
Vandring på Gran Canaria. Transport og logi på nordkysten.
Transport og logi.
Vi boede under hele turen i Las Palmas på hostals i bydelen Santa Catalina. Det første var booked hjemmefra over hostelworld.com. Det andet fandt vi dernede. Hagen ved at booke hjemmefra er, at man er nødt til at tage 3 dage.
Hostal Alcaravaneras er navnet. Ligger centralt i en af sidegaderne tæt på den anden strand Playa Alcaravaneras og lystbådehavnen. En seng og toilet med bad - adskilt af et forhæng...
|
|
Foto: Las Palmas. Hostal Alcaravaneras.
|
Rent, hvilket der blev gjort hver anden dag. Hvis ikke man kræver mere end en ren seng, kan det godt anbefales. 25 Euro for et dobbelt værelse med toilet og bad og 20 Euro med fælles bad.
Derfor blev Las Palmas basen.
Den sidste nat måtte vi rykke logi til Residencia Plaza der ligger for enden af Parque de Santa Catalina og endnu mere centralt. Har kendt bedre dage, men er under ombygning. Lidt større, lidt mere plads, lidt dyrere. 28 Euro for et dobbeltværelse med bad og toilet.
Foto: Las Palmas. Baren Tutito i Telme.
|
|
Transport:
Afsted fra hostallet kl ca halv ni om morgenen og med en af bybussserne til busstationen i San Telme. Morgenmad og kaffe på en lille bar på hjørnet overfor.
Bus 303, der matcher tilslutningen i San Mateo, kører kl 10. Turen varer ca 55 min. og bussen forlader Las Palmas ad de mange ind-og udfaldsveje og rundkørsler, gennem forstæderne Tafira Baja, Monte Lentiscal og senere den noget mere mondæne Santa Brigida.
|
Vejen snor sig opad bjerget, en smal vej gennem mindre bebyggelser, talrige hårnåle sving og ender på 'Estación de Guaguas' i Vega de San Mateo.
En pæn og hyggelig lille by så det ud til. Også her er der mulighed for overnatning.
Der var flere folk iført vandregear, der stod og ventede på bus 18. De snakkede næsten alle tysk og var oppe i årene som os selv eller ældre.
Kl 11 startede bus 18 så på turen videre op mod Cruz de Tejeda, hvortil den nåede ca 11.35 og dagens vandretur kunne begynde.
|
|
Foto: Estación de Guaguas i San Mateo.
|
Bus: Fra San Mateo kører bus nr 18 til Cruz de Tejeda og videre til Maspalomas, men der er kun få afgange.
Kl. 8 og kl. 11 og et par gange mere, senere på dagen.
Fra Cruz de Tedeja til San Mateo kl 14.30, 17.30 og 19.30.
Tjek Globals link herunder for præcise bustider.
Den officielle side med køreplaner fra Global - globalsu.net
til top
|
oprettet april 2006 - opdateret:
13-02-13
|
|