Barranco del Infierno.

Der er nu ikke meget helvede over den. Den beskrives tværtimod som en af de smukkeste på Tenerife. Bus 416 fra Los Christianos til den lille by Adeje. Bussen kører til 'Guia de Isora'. Man kan også tage bus 473 mod Los Gigantes. Se busplaner... Vandringen i kløften starter i Adeje lidt nord for byen i ca. 1000 meters højde. Vi blev sat af bussen på Calle el Cerco ved torvet midt i byen. Herfra er der så kun, at vælge den vej, der går opad hele tiden. Hovedgaden ligner det. Den hedder Calle Manuel Bello Bamos til at begynde med, men efter rundkørslen Calle Grande. For enden af Calle Grande ligger en kirke, 'Santa Ursula', og her følges vejens drejning til venstre. Kort efter ignoreres vejen på venstre hånd og lidt længere fremme drejes til højre. Gaden hedder Calle los Molinos.

Foto: Den imponerende Barranco del Infierno.

Foto: På vej gennem Adeje op til Barranco del Infierno.

Vi fortsatte stadig opad indtil vi ikke kunne komme længere. Her ligger også en restaurant lige inden P-pladsen foran indgangen til kløften. Det gør der i øvrigt også på gaden herop til. Der ligger faktisk flere, og hyggelige, men de holder altså siesta her ude på landet! Det erfarede vi på vej hjem fra kløften, hvor vi lige ville have noget at spise og en kølig forfriskning...

Turen igennem kløften og tilbage tager 3-4 timer. Der en fin markeret sti, der går langs siden på bjerget. Det er tørt og bart. Forrevent og storslået. Drageblodstræer og kaktusser er de eneste planter og buske vi ser. Der er nogle få andre besøgende foran os på stien.

Foto: Stadig på vej mod kløften.

Foto: Stien på bjergsiden.

Stien er fin bred og komfortabel med et lille rækværk ned mod kløften. Det er stadig et meget goldt terræn, men som vi bevægede os ind, og ned i kløften, blev det dog mere og mere frodigt. På sidste del af turen var det umuligt, at se stien meget mere end ca. 10 m frem på grund af den tætte bevoksning.

Stien drejede ofte og var flere steder helt skjult i underskoven af store bregner. Her var også et rigt fugleliv modsat den første del, hvor vi ingen fugle så. Der var lidt køligt, hvor solen ikke kunne komme til, og vi var glade for fleece og jakker. Små strømme af vand blev til små vandfald. Stien var noget smattet ind imellem og små stømme blev forceret på sten. Ikke et sted for pæne sko.

Foto: Tæt bevoksning i bunden af Barranco del Infierno.

Foto: Turen sluttede brat ved et 80 m højt vandfald.

Turen sluttede brat ved et 80 m højt vandfald. Der var nu ikke meget vand i faldet, kun en tynd stråle. Det er selvfølgelig afhængigt af nedbøren forud. Samme vej tilbage. Oplevelsen af at bevæge sig ud af kløften igen er lige så betagende. Nye synsindtryk og til sidst et kig til Adeje og havet bagved.

til top