Vejen til Santiago.

Dag 1. Saint Jean Pied de Port - Roncesvalles. 25 km.

Tirsdag 19.08.03
En halv skrap tur. 25 km's vandring op i pyrenæerne. En stigning fra 200 m til 1300 m. Der er to ruter dertil. Den ene følger landevejen de første 16 - 17 km, den anden rute går over Valcarlos og skulle være noget hårdere. Havde besluttet os for landevejen. Ingen grund til at lægge for hårdt ud. Forude ligger 774 km... og mere end 30 dages vandring, såee... Værsågod at starte.


Kl var 8, da vi drog af sted. Flot morgen. Ingen skyer, ingen vind. Fin start. Et godt tegn.

Efter ca 5 km og godt 1½ times vandring, holdt vi en lille pause ved et overnatningssted. De næste 20 km er der ingenting.

Vi holdt små hvil ca hver time. Benene var lidt ømme, så ro på.

Kort efter var det 'sidste chance' for at tappe vand. Vi badede nærmest under hanen. Det var varmt og kl kun knap 10.

Det blev en sej svedig tur. Det var skyfrit og solen bagte. Udsigten blev flottere og flottere efterhånden, som man fik slidt sig højere op.

En flok rovfugle - ørne? - kredser stille rundt med de nærliggende bjerge som baggrund og følger med et par km videre. Der er 28 - 30 stykker. Fantastisk skue.

Det er nu rart, at det er landevej med asfalt så man ikke hele tiden skal kigge, hvor man sætter fødderne og i stedet kan gå og betragte de fantastiske udsigter.

Efter ca 15 km drejer sporet væk fra landevejen og bliver til en sti der fører videre opad. Det er her at sporet over Valcarlos støder til. En del folk på ruten.

Ved skillevejen står et stort kors. En mand tilbød drikkevand til de vandrende fra dunke i sin bil. Der blev tanket op inden de sidste 10 km.

Vi masede videre opad. Hot, hot. Kort efter viste skiltning, at vi nu var i Navarra.

Så var der efterhånden kun 5 km tilbage med en 300 m nedstigning til Roncesvalles.


Der var 2 muligheder ned. Vi valgte den korteste, men også den stejleste. Alt i alt en betagende tur, der sluttede med lidt ømme ben ved 16.30 tiden.

Refugiet består af en meget stor sovesal med 110 senge, der alle kom i brug. Det kostede 5 euro pr. person at overnatte. Endnu et stempel til passet.

Fine bade- og toiletforhold trods de mange mennesker. Venlige frivillige fra flere forskellige lande tager imod og sørger for ro og orden.

Der er 2 restauranter ved landevejen, der fører lige gennem Roncesvalles. Den ene tilbyder en 'pilgrimsmenu' for 7 euro og det valgte vi, da vi jo nu var pilgrimme...


Den bestod af kartoffelsuppe og noget fisk med pomfritter serveret med vin og vand og en youghurt til dessert. Kom i snak med 2 unge spaniere, vi sad til bords med, som kunne lidt engelsk. De skulle kun gå den første uge og ville så senere vende tilbage og gå resten af caminoen.

Det var ikke mad nok til at fylde mine depoter efter dagens vandring, så vi gik til en anden restaurant, hvor vi drak en øl og nippede til det små-tapas der altid følger med en tår øl.

Tilbage på refugiet nåede vi lige et bad inden sengetid. Lyset blev slukket kl 22 - straight. Op med benene... ahh. En god dag. I med ørepropperne og godnat...