Vejen til Santiago.

Finisterre. Verdens ende.

Vi ville se 'Verdens ende'. Det stod klart allerede hjemmefra.

Der var også afsat tid til at gå turen i den store plan, hvis der var mere i benene på det tidspunkt.

Det er muligt at vandre turen til Finisterre, som er på ca 80 km. Der er 2 refugier på ruten og også et i Finisterre eller Fisterre, som det hedder i Galicien.

Der var måske nok mere i benene, men vi valgte nu at afslutte vandringen i Santiago.

Så turen hertil denne lille maleriske havneby foregik bekvemt med bus.

Vi indlogerede os på et hostal og gik ud for at kigge på omgivelserne.

Måger og mågeskrig. Det er længe siden vi har hørt det - og duften af havet. Meget specielt - og hjemligt.

Vi gik de sidste km ad landevejen ud til 'Verdens ende'. Det er så stedet, hvor pilgrimme, peregrinos, efter den lange vandring har brændt deres klæder.

Havde nu ikke noget at brænde. Tværtimod. Var faktisk fuldstændig tom... En underlig følelse.

Herude mødte vi igen vores 2 unge seje japanske venner, som vi ikke havde set i Santiago. De var fortsat og havde selvfølgelig taget hele turen til bens og overnattet på refugierne under vejs.

Vi nød begge den efterfølgende morgenstund, med havluft, mågernes skrig og solen.

Havnen er fyldt med små både, der nok gør det ud for nutidens fiskerflåde.

Op ad formiddagen tog vi så bussen tilbage til Santiago.