Vejen til Santiago.

Caminoen, El Camino Francés, den franske rute, pilgrimsfærden,
en 774 km lang vandretur fra St. Jean Pied de Port til Santiago de Compostela.
August/september 2003.

Vandringen foregår i Spanien, selvom El Camino Francés - 'Den franske rute' - kunne indikere andet, men den starter i Frankrig i den lille by St. Jean Pied de Port ved roden af Pyrenæerne, bevæger sig op i disse og ind i Spanien i Navarra provinsen og fortsætter mod vest til Katedralen i Santiago de Compostela i Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien.

32 dages vandring med ca 8 kg i rygsækken gennem større byer som Pamplona, Burgos og Léon, flere charmerende mindre byer og et utal af enslignende små forsømte landsbyer.

Gennem landskaber med vinmarker. Navarra, Rioja og El Bierzo. Over mesetaen, den flade og berygtede højslette mellem Burgos og Leon.

Op og ned ad små og store bjerge med charmerende og hyggelige bjerglandsbyer. Gennem det grønne Galicien med skove af eucalyptos og så til slut målet Santiago de Compostela.

Hvorfor?
Der er sikkert lige så mange begrundelser for at vandre netop den tur, som der er vandrere, og jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad der egentlig drev mig.

Dens religiøse præg er historisk, turen er omgærdet med myter og det spirituelle meget fremtrædende.

Jeg vil ikke her komme ind på caminoens baggrund, den har andre beskrevet så godt og kan findes under links.

Her gælder det min camino. Mine oplevelser, tanker og erfaringer under 32 dages vandring. Som inspiration til måske kommende vandrere.

Fra menuen kan der klikkes til dagbogen, der tager etaperne én for én.

Buen camino!

Muslingeskallen er om noget symbolet på den 774 km lange vandretur. Man så den overalt. Foruden en større del af pilgrimmene, der havde den hængt på rygsækken, fandtes den blandt andet indmuret i huse, i fortovenes fliser, i støbejernsrækværk, i de krogede gamle gadelamper og store blå EU agtige skilte om caminoen. Der er mange forklaringer på skallen, men ingen entydige.

Men hvad der så end knytter sig af betydning til den fra tidlige, så er den som nutidig pejlemærke på caminoen meget synlig, værdifuld og tryg.

Den blev sammen med de gule pile, der var malet på asfalt, husmure, træer, skilte og kantstene, i høj grad en del af hverdagen.

Her på siden vil de fungere på samme måde. Som pejlemærke og vejviser. De gule pile nederst på siden vil bringe dig til 'næste side' - 'forrige side' eller 'til top'.

Credencial del peregrino.
For at kunne benytte herberger og refugier - og for i sidste ende at få sit Compostela - må man have et 'Credential'. Det er et kort hvori der stemples undervejs af refugier, kirker, klostre og andre, som bevis på at man har været der (foto næste side).

La Compostela
er beviset på at man har foretaget pilgrimsfærden og udstedes af øvrigheden i St. Jakobs ordnenen.

For at få sit Compostela, kan man nøjes med at gå de sidste 100 km. Hvis det religiøse spiller en rolle for én, så får man tilgivelse for alle synder i tilgift.

100 km kan klares på en uge, men vil man gå hele El Camino Francés skal der nok fem uger til. Man kan selvfølgelig også afstemme startsted med den tid der er til rådighed eller efter fysisk formåen - eller begge dele.

Hvis økonomien også spiller ind, og selvom det er billigt på selve caminoen, så koster turen fra hoveddøren og dertil altså også en del, så kan det betale sig at forberede turen i god tid og så ellers tjekke lavpris flyverne. Det kan bringe rejseomkostningerne meget ned.

Men, hvor starter caminoen sådan rigtigt? - Et spørgsmål, der var meget til debat blandt pilgrimmene, men rent fysisk er der jo altså mange muligheder. For mit vedkommende startede den hjemme, ikke fysisk, men psykisk. Fra jeg for første gang hørte om caminoen, har den fyldt i min bevidsthed. - Og det gør den stadig.