Vejen til Santiago.

Dag 32. Pedrouzu 'y por fin' Santiago. 20 km.

Fredag 19.09.03
Op til endnu en stjerneklar morgen. Udenfor refugiet gjorde folk sig klar i mørket til sidste etape. Buen camino!

Nogle gik tilbage ad landevejen for at følge caminoen derfra og op gennem skoven. De fleste gik, lige som vi, gennem byen ad landevejen i håb om at finde noget morgenkaffe - uden held - og så ind på caminosporet efter et par km.

Man kan se vi nærmer os en storby. Landsbyerne er blevet til villabyer i stedet. Store flotte villaer - og hidsige små vagthunde.

Passerer forbi lufthavnen, der ligger godt 10 km uden for Santiago. Vi går langs den travle landevej.

Forbi 2 store radio og tv stationer og en campingplads, der dog har lukket ned for sæsonen. Santiago anes forude.

Kort før refugiet i Monte do Gozo passeres et kæmpe monument. Det er stedet, hvor pilgrimme i århundreder har fejret og festet. Stedet, hvor de for første gang kunne se tårnene på katedralen i Santiago og en ende på deres lange rejse. Herfra er der 6 km tilbage.

Gjorde mig også mine tanker. Er der allerede gået en måned og vi 700 km? Og nu er vi der - næsten. Det er underligt at tænke på.

Kort efter passeres så det Albertslund lignende kæmpe refugie. En hel lille by. Plads til 800 pilgrimme. Der er et åbent teater, en campingplads, restauranter, barer, butikker og parkeringsplads. Koster 7 euro.

Vi vandrer videre og så begynder det at ligne mere og mere storby. Pile og skaller leder os ind i Santiago de Compostela, mod katedralen og videre til det store refugie, der ligger lige udenfor den gamle bydel.

Vi lander i første omgang på refugiet kl 13, slår os ned og hvad så? Stedet indbyder ikke til at forlade rygsækkene, selvom vi har kædelåst dem sammen og til sengen.

Vi beslutter at finde et hostal eller privat logi i stedet. Det er ferie, vandringen er slut! På med gearet igen og ind til den gamle bydel. Vi fandt et udmærket logi, og betalte prisen, men så var der styr på rygsækkene og privatliv.

Badning og derefter ud at kigge på byen og få en over tørsten . Santiagos gamle bydel summer af stemning og glade stemmer. Mange pilgrimme. Vi fandt Pilgrimskontoret og fik vores Compostela.

Det er også i kvarteret omkring katedralen og pilgrimskontoret at vi møder nogle af de savnede. Flere af dem kom i går og andre er også ankommet i dag. Gensynsglæden blandt pilgrimmene er rørende og skiller sig ud fra det øvrige gadebillede af lokale og turister.

Aftensmad og aftenliv i den gamle bydel. Masser af mennesker på gader og i restauranter.