Vejen til Santiago.

Dag 27. Triacastela - Sarria. 18,6 km.

Søndag 14.09.03
Vågnede mange gange i løbet af natten på grund af smækken fra salondørene og sidst på natten var det kulden. Faktisk ski'e koldt. Vore værelsesfæller pakkede ved 6.30 tiden, og vi umiddelbart bag efter. Pladsen tillod ikke 'sampakning'. Baren overfor lagde lokalitet til morgenmad og kaffe.

Kl knapt 9 var vi på vej gennem byen og ud i skoven. Der er en detour rute til Sarria, der går over byen Samos. Her er et refugie på et kloster. Ruten skulle ikke være længere, men uden 'noget' helt til Sarria.

Vi havde valgt den direkte rute. Også i dag går ruten gennem kuperet terræn, følger landevejen et stykke og slår så ind på en grusvej, og tilbage igen.

Flot morgen. Klar blå himmel, men noget køligere end i går, kun 16 grader.

Meget grønt og frodigt landskab. Køer på markerne. Bregner, masser af bregner. Mange træer med mos på skyggesiden. Tæt bevoksning. Også en del folk på ruten der faktisk går opad.

Bliver overhalet af en lille flok kåde spaniere der jager opad bakken og 'muuher' højlydt ved synet af køerne. Vi havde set dem i morges ved det nye refugie i gang med at pakke bagagen i en bil. - 3 par, som nu var reduceret med føreren af bilen. -

Caminoen krydser flere gange landevejen og alle steder er overgangen markeret med en karakteristisk brolægning over vejen.

Kommer gennem mange små samfund, klumper af huse der vel ikke en gang kan kaldes landsbyer. Pausede i en af dem, Furela, der havde både kiosk og bar.

14 km efter start Calvor. Her er et refugie med 22 pladser. Vi spiste vores medbragte mad foran refugiet.

Herfra er der 4,6 km til Sarria. Landevej på en grussti ved siden af, senere grusvej og små asfalterede veje med stengærder langs siden. Kl er tæt på 14 og det er blevet meget varmt. Sarria ses i horisonten.

Det sidste stykke ind i Sarria og til refugiet var opad bakke. Der var ved at være fyldt, der skulle være plads til 40, men kun 7-8 pladser tilbage. Heldigt. Der var en del flere på vej.

Udmærket sted i den gamle by. Lidt trængt måske, men det er man jo blevet vant til. Der var bare ingen vaske og tørre mulighed bortset fra maskinvask og tørretumbling, men køen var ganske lang.

Mødte her et dansk ægtepar. Fik en længere snak med landsmændene inden turen gik ud i byen.

Traditionel udendørs servering på hele promenaden langs floden Rio Celeiro. En kølig øl i skyggen. Ikke mange mennesker. Siesta. Varmt. Ved aftenstide blev stedet til gengæld forvandlet til et kæmpe leben af mennesker. Meget hyggeligt.

Refugiet lukkede kl 23. Stadig dejligt lunt udenfor, indendøre var det bare varmt.v