Vejen til Santiago.

Dag 22. Santa Catalina de Somoza - El Acebo. 26,2 km.

Tirsdag 09.09.03
Kl var kun 5 da morgenpakningen var i gang rundt omkring. Prøver at abstrahere, men nej. Op! Frisk luft og tjekke vejret. Sort nat, stjerneklart og koldt. 8 grader og ikke så meget vind. Pakkede og klædte sig lidt ekstra på og af sted 6.30 ud i mørket ad landevejen, med mælkevejen lige over. Godt nok koldt, især om fingrene. Den lette vind hjalp til afkølingen.

Svag stigning. Træer på begge sider af vejen. Da solen endelig kom op blev det lunere. 11 km til Rabanal Del Camino, en rigtig hyggelig bjergby med en bar og en 'supply shop'. Stødte her på flere af de bekendte under indtagelse af morgenmaden.

Nu er bjergene lige foran os. I går udvisket, dækket af tunge sorte skyer, idag tydelige i fint klart vejr.

Nu begyndte stigningen. De næste små 10 km gik det opad mod caminoens højeste punkt 1517 m.o.h.

Stadig på landevejen. Efter knap 6 km dukker den engang næsten uddøde by Foncebadón op. Her er der nu både refugie, restaurant og bar. Så ret hyggeligt ud.

2 km mere og den berømte landkending Cruz de Hierro. Oprindelig sat for at lede pilgrimmene igennem bjergene. Hver pilgrim, der passerer lægger en sten, bragt med hjemmefra, i bunken omkring korset.

Udsigten er betagende. En kontrast efter det flade meseta stykke.

2 km mere og endnu en næsten forladt landsby. Det eneste her i Manjarin er det primitive refugie ledet af Thomás, der har viet sit liv til pilgrimme og på eget initiativ skabt et refugie i bjergene på et sted der er meget isoleret.

Kort efter runder landevejen under en militærpost og kort efter er det så det højeste punkt.

Så begyndte det så småt at gå nedad igen. Det meste af tiden ad landevejen.

Det sidste stykke ad en smal sti ned til El Acebo var meget stejl og der skulle bremses hårdt.

En flot by. Gamle huse med altaner og balkoner i udskåret træ, der rækker ud over gaden. Der er 3 refugier. I det ene er der mulighed for et 2 sengs rum for 9 euro pr. person, 5 euro mere for lidt privatliv, så det valgte vi og havde held dertil.

Vaske tøj og bade. En øl i solen og nippe til oliven i den dejlige have. Udsigt til dalene og bjergene. Solen skinner fra en skyfri himmel. Næsten ingen vind og 24 grader i skyggen. Perfekt.

Der er kommet en lille flok cyklister, deriblandt endnu en hollænder der er cyklet hele vejen hjemmefra. En munter fyr.

Af vores bekendte er det kun den ene af de to spanske mænd fra de sidste dage, der er her og de to sure gamle franskmænd.

Aftensmaden og en flaske vin indtaget på restaurant og kaffen på en bar inden vi gik til ro. - Ro. Dejligt...