Vejen til Santiago.

Dag 21. Hospital de Órbigo - Santa Catalina de Somoza. 25,7 km.

Mandag 08.09.03
Helt underligt ikke at blive vækket af andres pakken. Op kl 6.30 anyway. Vand over til kaffe og tjekke vejret. Mørkt udenfor. Stjerneklart - og koldt. Morgenmad. Kaffe og youghurt. Pakke og afsted. Kl er 8. Der er 15 grader. Det blæser.

Ad stenet grusvej derud ad. Første landsby, Villares de Órbigo, efter et par km og efter yderligere små 3 km holdt vi pause i Santibañez de Valdeigleñas. De kan det med navne. Marker og skov, også nyplantet skov, omkring os. Kuperet terræn efterhånden. Så en smal stenet sti.

Jo tættere vi kom på Astorga, des tydeligere tonede bjergene sig op forude. Blæsten, der er blevet kraftigere, er lige imod og der er ikke meget sol. Til højre, ude mod nordvest, hænger truende sorte skyer. Ser ikke lovende ud. Ved byen San Justo de la Vega er der et skue ud over landskabet med Astorga forude.

Vi nåede Astorga lige over middag. En meget pæn og større by med en flot katedral og også 'Palacio Episcopal' af Gaudi er imponerende. I byen er der også et refugie.

Vi skulle finde posthuset, hvor der var friske bøger til vandrefællen. Spurgte til pakken vi skulle have haft i León? - Efter en opringning kunne de fortælle, at pakken var kommet og at de kunne eftersende den til Sarria. Muchos gracias. En hæveautomat blev besøgt inden vi gik videre.

Solen skinner ind i mellem, men det ser stadig truende ud.

Der nydes et måltid mad i byen inden der igen skridtes ud ad caminoen. Blæsten bringer en del fugt med sig da Astorga lægges bag.

Næste 5 km langs landevejen til Murias de Rechivaldo, hvor der også er et refugie.

De sidste 5 km ad en bred grussti med udsigt til en stadig mere truende himmel på højre side mod nord. Må gerne holde sig derude. Det sidste stykke til Catalina de Somoza stiger terrænet svagt.

Det er en flot indgang til byen, der ligner en bjergby med sine mange stengærder. Meget flotte.

Refugiet ligger i tilslutning til en bar og er ikke så stort. Godt 30 pladser tæt pakket, men ok. Det koster 3 euro. En venlig vært, der sørgede for ekstra tæpper. Det blæser efterhånden kraftigt, og det er køligt. Kun i læ går det an. To danske kvinder er her også. Helt underlig at høre danske stemmer.

De to spanske mænd plejer begge ømme fødder ligesom de foregående dage. Vore er stadig fit.

Der er to barer i byen og ikke andet, så vi gik på bar, drak vores øl og en kop kaffe.

Fra denne vindblæste by er der en fantastisk udsigt over landskabet til alle sider. Det blæser efterhånden en pelikan og det småregner fra en næsten klar himmel.

Aftensmad på refugie baren. Kotelletter, spejlæg, salat og sodavand.

Dryssede lidt rundt, byen er hurtig overstået, og sad siden i læ bag stenmuren ved refugiet, læste og skrev. Blæsten nåede dog at stilne meget af inden lyset blev slukket på sovesalen.