Vejen til Santiago.

Dag 19. Mansilla de las Mulas - León. 18,4 km.

Lørdag 06.09.03
En nat uden meget søvn. Det havde været meget varmt, og der var en del larm fra gaden, snakken, grinen og råben det meste af natten.

Vågnede tidligt ved de to franskmænds pakning. - Nu var det mig der var gnaven... Faldt kortvarigt i søvn igen, da de var færdige, men blev vækket af vandrefællen. Pakkede og bar rygsækkene udenfor. Ham der sov, da vi kom i går, sover stadig... Planen var at lave kaffe, men der var kø til gasblusset, så vi besluttede at gå.

Stadig mørkt kl 7, da vi begav os på vej over broen og ud af byen. Også koldt. Kun 10 grader. Hvad blev der af varmen fra i nat?

En helt og aldeles begivenhedsløs tur, kun afbrudt af en tur på bar i byen Puente de Villarente for at drikke kaffe.

Terrænet ændrede sig til at blive en smule bakket. Temperaturen havde sneget sig op på 18 grader. De sidste km ind til León var præget af mere og mere industri.

I León delte caminoen sig. Den ene førte mod et refugie i en park og det andet til et gammelt kloster i midtbyen, som vi havde valgt.

Vi var fremme allerede ved 12 tiden. Her i klostret er sovesalene delt mellem mænd og kvinder. Frivillig donation. Så blev der badet og vasket tøj.

På posthuset efter vores vindjakker, som dog ikke var kommet endnu. På jagt efter et memorycard til fotoapparatet, men det var ikke let og alt for dyrt. Må altså stadig spare på fotos. Drysse rundt og kigge på byen og den mægtige katedral og tilbage til refugiet.

Vi er her alle. Japanerne, amerikaneren Tricia, Jens m.f. og de sidste dage er de bekendte øget med to canadiere, en kvinde og en ældre mand. De har også været med hele vejen.

Snakken faldt på næste dags vandring og flere havde valgt at springe den kedelige tur ud af byen over ved at tage en bus til Virgin del Camino godt 7 km fra centrum. Det kunne godt friste.

Ud at spise. Mad, vin og kaffe for 20 Euro. Tilbage på refugiet til tørretøjet i gården, hvor vi satte os og læste og skrev.