Vejen til Santiago.

Dag 18. Bercianos del real Camino - Mansilla de las Mulas. 27 km.

Fredag 05.09.03
Op kl 7 til en herlig morgen. Ingen vind, blå himmel og 17-18 grader. Det tegnede godt. Værtinden Anna havde rigget an til morgenmad. Kaffe, brød og marmelade - frugt. Dejligt. Efter morgenmaden, pakningen og en hjertelig afsked med Anna var vi på vej lidt i 8.

Og det er altså stadig aldeles lige ud ad landevejen på en sti af grus. Små platan træer i kanten, i solsiden, uden at det havde nogen praktisk betydning. Dertil var de stadig alt for små.

I byen El Burgo Ranero efter 8 km's vandring, blev der handlet ind til de næste 13 km, hvor der ikke var udsigt til hverken vådt eller tørt.

Det var godt lunt. Gik på selve landevejen det meste af turen. Der var stort set ingen trafik og vi kunne tids nok komme til at gå i grus.

Har gået parallelt med en jernbane et godt stykke tid og kort før Reliegos krydsede den caminoen. De sidste 6 km, samme mønster. Sol og varme, lige ud...

Vi nåede Mansilla de las Mulas kl 15 og fandt rimelig let frem til refugiet. Et hyggeligt beliggende refugie inde i byen.

Vi fik anvist værelse og køjer i et rum, der vendte ud mod den smalle gade. Et par ældre småsure franskmænd på værelset fik dog idyllen trukket lidt ned. Der lå allerede en og sov.

Ingen betaling og stempling af passet før kl 17, så vi pakkede ud og gik i byen for at få en tår øl.

Tilbage på refugiet fik vi stemplet pas og betalte hver 3 Euro. Mødte flere bekendte og fik mangen en god snak i den hyggelige gård. Hvordan går det? Hvordan har benene det? - Jo tak, ingen problemer overhovedet.

Der er flere gode spisesteder i byen, bla Perigronos de Camino, hvor vi indtog en menu, incl vin og kaffe til 8 Euro. Fint og hyggeligt sted.

Ro på værelset kl 22. I med ørepropperne, der nu ikke rigtig var i stand til at udelukke lydene fra gaden fra de, der ikke var gået til køjs...