Vejen til Santiago.

Dag 14. Castrojeriz - Frómista. 24,9 km.

Mandag 01.09.03
Vågnede til gregoriansk korsang kl 6.45 – meget hyggeligt. Gik udenfor og røg og kiggede på vejret. Hmm. Overskyet – mørkt og kun 16 grader. Refugiet gav morgenmad. En stor kop kaffe con leche og lidt kiks af en art. - Og et æble.

Efter pakning gik vi over i baren overfor refugiet og spiste mere morgenmad, og drak mere kaffe. Da vi skulle til at gå begyndte det at øsregne. På med ponchoerne. Det regnede godt til og gaden var en mindre flodbølge.

Ud af byen og foran os et kort fladt stykke med udsigten til en optur over det bjerg, der tonede frem i disen.

Det holdt op at regne endu inden vi nåede opstigningen. Der var et par stykker foran os og også nogen bag os.

Meget smattet optur, det våde ler klæbede til støvlerne, der blev tungere og højere og højere, som de der moderne sko med kæmpesåler.

Vel oppe blev ponchoerne pakket ned igen. Støvlerens. Kiggede ned på terrænet vi kom fra. En kvinde dukkede op og hilste på.

Afsted igen. Foran os ligger et kort fladt stykke og en nedtur knap så stejl som opturen.

Og så gik det ellers derud ad så langt øjet rakte. Kun marker og stien, der var en lille grusvej.

Efter ca 8 km og 2 timers vandring, dukkede en landevej og en picnic spot med en kilde, borde og bænke op. Det var begyndt at blæse og stadig kun 16 grader, vi var på grænsen til at fryse når vi ikke lige holdt os igang. Savnet af en windbreaker eller bare en vindjakke var udtalt her.

Hvorfor havde vi ikke taget vore gode regnjakker med vindstop med? Besluttede at få sendt vore jakker herned.

Så et kort stykke ad landevejen. Kom til en stor stenbygning. Midt i det hele ingenting. Flot bygning. Ermita y Puente Fitero.

Den huser det refugie, der i den røde bog står omtalt, som refugiet med kun lamplight. Blev budt på god italiensk espresso og fik stempel i passet.

Fortsatte over broen med Rio Pisuerga neden under. Forlod nu Burgos og gik ind i Palencia.

Drejede væk fra landevejen og fortsatte et stykke langs floden, hvor der var lidt læ for blæsten. Efter små 2 km landsbyen Itero de la Vega og byens café, hvor vi faldt i snak med de to unge tyskere og kvinden fra bjerget, der var amerikaner.

Næste lille by Boadillo del Camino efter yderligere ca 6 km skulle, efter reklamefoldere vi havde set, huse et refugie, men vi så det ikke. Lige efter byen holdt vi et rast. Regn? På med ponchoer. Kort efter af med dem igen. Min skulder var begyndt at gøre ondt igen, selvom vandrestokken fra Burgos faktisk gør underværker.

De sidste næsten 6 km gik langs en 8-10 m bred kanal, der sørgede for vanding af markerne og tidligere tjente som fragtrute. Canal de Castilla på højre side og til venstre lå markerne et par meter længere nede. En varm tur. Solen var af og til fremme og sætte ekstra kog på. Kort før Frómista krydsedes kanalen ved et sluseanlæg.

Vi nåede frem lidt over 15. Havde lidt besvær med at finde refugiet. Albergue Municipal. Ligger tæt ved kirken. Et dejligt sted af nyere dato. 2 bade og 2 toiletter hos både mænd og kvinder. 5½ euro med morgenmad. De 'andre' er her alle.

Vaskede tøj og badede. Begge dele tiltrængt. Tøjet til tørre på stativ i gården. Først i solen siden under halvtag, da det begyndte at regne. Øsregne.

Ved aftentide var det holdt op og vi gik ud for at spise. Restaurant lige ved siden af. Rigtig mad. - Og alt for meget. Min escalope fyldte hele tallerkenen. Skål med salat. Efter dage på smalkost kunne maven slet ikke klare alt det kød, men det grønne forsvandt. Skyllet ned med en god Rioja. Prisen kunne række til 4 pilgrimsmenuer... Refugiet lukkede kl 22. Tøjet var ikke tørt og blev taget med indendøre og ovenpå. Godnat...