Vejen til Santiago.

Dag 7. Los Arcos - Logroño 27,9 km.

Mandag 25.08.03
Vågnede igen ved 5 tiden ved de morgenfriskes sædvanlige rutiner: At pakke knitrende plastikposer. Iført pandelamper eller med lommelygter roder de rundt for at pakke rygsæk. Ak, godt nok irriterende! Man kan lige så godt selv stå op.

Hilste farvel til vore unge spanske venner, der slutter af i Logroño og senere vender tilbage til caminoen, som de trods ømme ben havde fået smag for.

I den første lille by på vor vej, Sansol, efter små 7 km, måtte min vandrefælle have taped sin venstre fod ind. Den begyndte pludselig at give problemer. Det sidste lille stræk til byen foregik humpende og jeg frygtede lidt for resten af dagen.

Men 'lapningen' og et godt hvil i Torres del Rio, som dukkede op kun ½ km efter Sansol, gjorde godt.

Der er et refugie i Torres del Rio, så vi kunne godt have stoppet og hvilet, men besluttede at gå videre. Forude lå 11 km til byen Viana uden noget som helst på vejen, så foden havde bare at blive bedre.

Tempo efter den dårlige fod, stille og roligt. Gennem åbent landskab med marker og vin. Skiftende mellem grusstier og landevej. En del bakker.

Da dagens tur startede kl ca 6.40 var der ikke en sky på himlen og temperaturen 20 grader. I takt med at solen kom højere på himlen, steg temperaturen til 30 i skyggen.

Der blev tanket op og provianteret i Viana inden de sidste ca 8 km til Logroño. Et Farmacia forsynede os med Ibrufen gel. Foden havde det bedre, men min skulder var begyndt at gøre ondt. Vi sad på byens hovedgade, Calle Mayor, og spiste tortillas og drak cola.

Adstadigt gik det der ud ad mod Logroño, som vi hele dagen havde kunnet skimte i horisoten. De sidste 5 km gik gennem et dødsygt industrikvarter. Temperaturen var 45 grader i solen. Svedigt. Meget.

Endelig Logroño. Over broen med floden Ebro og kort efter refugiet. Kl er 16. Et udmærket sted med en lille hyggelige gårdhave, der ved aftentide var fyldt af pilgrimme der snakkede, diskuterede, drak øl og plejede deres bentøj. Hyggeligt. Flere kendte ansigter, bla brasilienerne. Altid tidligt oppe og ligger og snuer om eftermiddagen.

De sædvanlige rutiner med at bade og vaske tøj inden en tur i byen til en øl og senere mad og vin. Vandrefællens fod er i klar bedring, mod alle odds, men min skulder gør nas. Det har været en sej, varm og lang tur i dag og jeg glæder mig til hvilen. Refugiet lukkede og slukkede kl 22.30.