Vejen til Santiago.

Dag 25. Villafranca del Bierzo - O Cebreiro. 30 km.

Fredag 12.09.03
Vågnede til gregoriansk kormusik kl 6.30. Meget hyggeligt og fredfuldt. Havde besluttet, at tage imod tilbudet om transport af rygsække. Morgenmad på torvet nede i byen inden afgang.

Der er 3 ruter mod O Cebreiro. Den ene er 'high level' ruten over Pradela, der indbefatter en stejl kravling op og tilsvarende ned og er 29 km lang.

Den anden er også 'high level' og går over Dragonte. Skulle være meget spektakulær, men distancen er 40 km. Lidt af en detour. Desuden anbefales den slet ikke mere, som den heller ikke blev i forvejen, hvis vejret var dårligt.

Vi brugte den 3. rute - ad landevejen. Lidt halvdårlige knæ og en nedtur, der indbefattede kravlen, var en unødvendig udfordring selv uden rygsæk.

I stedet blev 'fridagen' nydt i fulde drag. Bare at vandre der udad, uden at skulle slæbe på noget, uden at skulle se, hvor næste fod skulle sættes.

Der var ikke meget trafik. En ny motorvej, der fulgte parallelt over broer og gennem tunneller havde tydeligvis aflastet.

Meget grønt og kuperet. Vi overhaler en ny brasilianer, der tøffer afsted på tilsyneladende meget ømme fødder. Buen Camino... Efter ca 12 km en lille afstikker ind til Trabadelo, hvor vi pausede og drak kaffe. Lige efter landsbyen møder vi sporet fra Pradela, der snor sig ad en landevej ned ad bjerget.

Temperaturen steg og det gjorde ruten også så småt. Efter yderligere 7 km dukker Las Herrerias op. Den ligger i helt fantastiske omgivelser.

Så går det opad. Efter 6½ time er Las Herrerias 'sat' og de næste 8 km fortsætter det op, ad stier og grusveje.

Det er blevet hot. 32 grader i skyggen, som der efterhånden blev mindre af. Pragtfuld udsigt.

Grænsen til Galicien, markeret med en sten passeres, efter godt 8 timers vandring.

Mødte det finske par igen, med rygsække, der "ventede på lungerne". - "I har intet med jer? Føler i jer ikke skyldige?" - Øhh, ikke det mindste. Efter 24 dage med rygsæk, på den måske hårdeste etape og på en hot hot dag som i dag? Snarere smarte! Ingen religiøs martring her.

En fontaine i byen La Faba blev nærmest overfaldet. Er ret glade for at være fri for rygsækkene. Det er sejt nok uden. Har set nogle stykker på vejen op, der er helt nede på de flade.

Kort efter i en anden lille flække, står en sodavandsautomat. Her hviles ud i skyggen og der tankes op til de sidste 2½ km. Får en sludder med et par tyske cyklister og 2 engelske piger.

Og så dukkede byen endelig op forude. Refugiet ligger i den anden ende af den lille turistprægede bjergby.

Et pænt stort et. Ingen køjesenge. Rygtet om stedet fortalte ellers at det var tæt pakket, men det var nu ikke tilfældet. Heller ikke specielt 'noisy' som det også var antydet. Der skulle være plads til 80. Rygsækkene blev afhentet i en nærliggende bar.

De cyklende tyskere måtte køre videre, da der ikke var plads. Gående har første ret. De havde ellers ventet et par timer. Surt.

Ved aftenstide konstateres, at "vi er her alle" så der blev sludret. Den døvstumme japanske kvinde er også med endnu og brasilieneren fra tidligt i dag er også kommet. Al ære værd. Han var nede først på turen inden det gik for alvor gik op.

Aftensmaden måtte vi vente på, da der var rigtig mange om buddet, de 2 steder. Bagefter sad jeg og kiggede op solnedgangen og reflekterede over caminoen indtil det blev køligt. Kl 21.30 trak vi indendørs. Lyset allerede slukket og der snorkes. Føler man bryder ro og regler selvom det her faktisk først er kl 23 der skal være ro.