|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Apollonia og Kekova
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Apollonia og Kekova (Ücagiz).
Efter en gang israelsk morgenmad, vel tilberedt af Tami og Moshe på tagterrassen, gik vi så hver til sit og vores fridag blev meget passende brugt til en vandretur i og omkring Kas.
Læs mere om den her: Rundtur ved Kas (Antiphellos).
Vi samledes alle til aftensmaden, som også var tilberedt af Tami og Moshe efter israelsk opskrift. Aftenen blev brugt individuelt til at drysse rundt i det afslappede og charmerende aftenliv omkring den lille havn.
Der er hyggelige barer, caféer og restauranter og butikker. Kas udmærker sig ved ikke at have souvenirshops, som man kender det fra så mange andre steder, men i stedet at være hjemsted for en del kunsthåndværk. Måske det er med til at give det afslappede over Kas - eller måske er det den anden vej rundt?
Efter en dejlig fridag var vi alle friske til nye udfordringer. Vi skulle starte i nærheden af Apollonia, der ligger et stykke inde i landet.
Ruten fra Kas drejer ind i landet mod Apollonia og drejer så tilbage mod kysten. Vi fik ikke fornøjelsen at komme op til Apollonia, der eller skulle være besværet værd. Der er ruiner af bl.a. et Byzantinsk fort og et nydeligt originalt Hellenistisk teater.
|
|
Foto: I nærheden af Apollonia.
|
Foto: Fra turen mellem Kas og Apollonia.
|
|
Vi deltes igen i to hold. Det ene skulle fortsætte ad ruten mod kysten og langs med denne til Kekova/Ücagiz med en overnatning på feltfod midtvejs og det andet skulle arbejde sig baglæns i retning mod Kas.
Vi var på holdet, der skulle tage ruten baglæns. Det blev en fin tur, ned til vandet og tilbage igen til det støvede vejkryds, hvor vi blev sat af bussen.
|
Det var også et dejligt landskab at vandre i. Der var ikke så meget at rydde for sporet gik på en grusvej et langt stykke, så det var kun at male lidt mærker, men nede ved kysten kneb det både med mærkning og sti, så der skulle arbejdes.
Vi mødte for første gang en gruppe vandrere på stien og til Kate's store glæde var det unge tyrkere fra Istanbul. Det er nyt for tyrkere at være på vandretur og især i deres eget land.
|
|
Foto: Fra turen mellem Kas og Apollonia.
|
Foto: Fra turen mellem Kas og Apollonia.
|
|
Der blev lejlighed til at tage en dukkert fra de sælsomme klipper der rakte ud i vandet, da vi fik hugget os det sidste stykke til kysten og inden vi begav os tilbage ad sporet fik vi også spist den medbragte mad.
Det havde været ned ad bakke hele vejen til kysten, så nu var det opad. Det var varmt og der var ikke så meget at drikke. Der var gjort et kraftigt indhug i vandbeholdningen allerede på første del.
|
Kekova/Ücagiz
Det var halv sent inden vi var tilbage ved vejkrydset og blev samlet op af minibussen. Så kørte vi en 10-15 km til Kekova/Ücagiz. Et hyggeligt lille fiskerleje. Fra Kas er der flere sejlture hertil. Vi blev indlogeret på Ekin Hotel Pension. Et dejligt sted. Væskebalancen blev genoprettet ved hjælp af et par dejlig kolde Efes.
Kekova gør ikke så meget væsen af sig, bortset fra havnen, og er ikke ret stor.
|
|
Foto: Hotel Pension Ekin i Kekova/Ücagiz.
|
Foto: Havnen i Kekova/Ücagiz.
|
|
Her ligger et par restauranter, pensioner, cafeer, barer, - et diskotek - og et supermarked foruden flere butikker der handler med tæpper. Atmosfæren i det lille samfund er yderst afslappet.
Foruden de sejlende gæster kommer her også en del vandrefolk på individuelle ture, men også guidede selskaber, hvor de får kørt rygsækkene i minibus fra sted til sted. Vores pension var fyldt op med en gruppe vandrefolk.
|
Her kunne man sagtens forfalde til at opholde sig et par dage, nyde den afslappede atmosfære og samle nye kræfter, til den videre færd.
Ekin Hotel Pension anbefales af Kate i bogen, for at være rent og pænt og for at tage godt imod beskidte hikers og det levede det ganske op til. Vi havde et pænt værelse, god seng og et badeværelse. Udenfor en lille terasse med plads til to.
|
|
Foto: Kekova/Ücagiz.
|
Vi nød også godt af det overdækkede åbne køkken med fri adgang til køleskabet og de kolde. Her lavede vi også aften- og morgenmad. Det var også her pensionens gæster indtog den inkluderede morgenmad.
Til næste side eller til top
|