|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Kekova og Gurses
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Kekova og Gurses.
Efter morgenmåltidet kørte vi ud på en længere tur for at komme til Gurses. The Lycian Way skæres her af den store hovedvej mellem Kas og Demre. Vejbyggeri og opførsel af højspændingsledninger havde gjort sporet på den ene side af vejen besværligt at følge.
Sporet fører ned i en kløft, der er ganske flot og frodig og bestemt egner sig til en vandre oplevelse i sig selv. Se mere her:
Vandretur Gurses - Sura.
Vi fik udbedret skaderne ved at finde og markere et farbart spor ned i kløften, så det var til at se fra begge retninger. Kommer man fra Fethiye kan man nu gå op igennem kløften og videre til Myra.
Et stykke nede i kløften dukker resterne af en gammel romersk vej op og sporet følger nu denne videre. Der er en flot udsigt til den anden side af kløften, hvor bjergskråningerne rejser sig. Vi passerer en lille koloni af de fantastiske Jordbærtræer.
|
|
Foto: Rydning i en kløft mellem Gurses og Cayagzi.
|
Foto: Jordbærtræ i kløften mellem Gurses og Cayagzi.
|
|
Vi holdt pause på et lille plateau med en skøn udsigt over kløften.
Her er utrolig mange småfugle, måske de er fremme fordi der ingen sol er i dag?
Vejret havde fra start været lidt lusket. Tunge skyer drev hurtigt hen over os og det dryppede lidt. Vi var nået godt havdelen af turen gennem kløften, da det var sket med drypperiet og i stedet satte i med en voldsom tordenstorm.
|
På trods af vores regnslag og regnjakker var der ingen nåde. Det væltede ned fra oven. Vi søgte i første omgang i ly under et træ, så opad klippevæggen, men i løbet af ganske få minutter var vi drivende våde.
Det var bestemt ikke noget, der huede vores to firbenede venner, der efter Kate's udsagn i den grad hadede vand og bestemt så ud til at give os skylden for miseren.
|
|
Foto: Kekova. Kate måtte trøste sin hund Blues efter dagens vandgang.
|
Uvejret fortsatte med lyn og torden og vi bestemte os til at søge mod mødestedet ved landevejen. Vi gemte vores værktøj af vejen under et træ, da der ikke blev taget chancer med metal og lyn. Arbejdet var heller ikke gjort færdigt, så vi ville komme tilbage i morgen.
Foto: Moshe og Terry i køkkenet.
|
|
Vejen ud blev lidt af en oplevelse. Den megen regn havde gjort stierne til de rene glidebaner og det var svært at se, hvad der var sti. Men ud kom vi og heldigvis var Efe på plads med minibussen.
Tilbage i Kekova var de andre, der havde overnattet i det fri, dukket op og havde næsten undgået uvejret. Der kom andre vandrefolk hjem, der var ligeså drivende våde som vi.
|
Aftenen gik med at spise, dele oplevelser og tørre gear inden den naturlige træthed kaldte os til køjs.
Næste morgen var vejret igen perfekt. Flot og klart. Resten af det ikke tørre gear fik plads i de første stråler fra morgensolen inden morgenmaden blev indtaget. Tyrkisk morgenmad, som det plejede at være, med grønt og youghurt. Godt.
|
|
Foto: Kekova. Tørretøj efter gårsdagens regnskyl.
|
Foto: Morgenidyl ved Kekova/Ücagiz.
|
|
Vi delte os i to hold og og halvdelen af os fra det våde hold, tog samme tur gennem kløften igen. Det andet hold skulle arbejde på noget af sporet på den anden side af hovedvejen fra Gurses mod Demre.
Kløften tog sig bestemt også godt ud i solskin og tørvejr, men vi hørte ikke så mange fugle, så måske det alligevel havde noget at gøre med vejret!?
|
Vores markeringer var ok og vi fandt værktøjet, hvor vi havde efterladt det og fortsatte arbejdet ud af kløften. En del skulle skæres og markeringerne blev alle steder mærket op og nye blev lavet.
Vi fortsatte ad landevejen en lille km, da sporet igen drejede fra og mod kysten. Fladt gedeland her og noget påkrævet med mærker, da de eksisterende ikke var for gode. Vi nåede ikke hele vejen og måtte droppe det aller sidste stykke af tidsnød, men retningen kunne der ikke tages fejl af. Vi vendte om og blev samlet op ved landevejen igen af det andet hold og minibussen.
Tilbage i Kekova stod vores to "kokke" Moshe og Terry endnu engang for en fremragende madlavning. Der var kolde øl - og Tyrkiet kvalificerede sig under stor hujen til VM i Tyskland...
Til næste side eller til top
|