Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way

Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.

Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.

12 dage med way marking af dele af Den Lykiske Vej, Likya Yolu eller The Lycian Way, der går fra Fethiye til Antalya. Under ledelse af Kate Clow og Terry Richardson var vi med i en gruppe af frivillige, der i begyndelsen af oktober havde til opgave at bane vejen for kommende vandrefolk. Rydde stier for 'scrub', de små stikkende vækster som findes overalt i Middelhavs området, finde nye stier der, hvor de oprindelige var ødelagt af hus- eller vejbyggeri og opmale mærkerne i rødt og hvidt.

Foruden Kate og Terry, begge englændere med bopæl i Tyrkiet og Kate's to hunde Blues og Soul, bestod gruppen af yderligere to englændere, Denys og Jennifer, af Moshe og Tami fra Israel, Steffen fra Tyskland og vi to danskere.

Vi blev transporteret rundt i minibus af Efe, tyrkisk chauffør, og overnattede på pensionater, i landsby huse, hos private og i det fri. 		The way-marking group
Foto: The way-marking group.

Planlægning, indkvartering og indkøb, alt det praktiske stod Kate og Terry for - mad, med god hjælp fra alle.

Vi havde fået kendskab til turen gennem nyhedsbrevet fra The Lycian Ways hjemmeside. Perioden for turen passede lige i vores program og vi fik tjekket fly mulighederne til Tyrkiet. Det passede bedst med et fly til Dalaman, da vi alle skulle samles i Fethiye. Vi fandt, at et hotel hos Tyrkieteksperten var billigere end flybillet alene, så vi kom afsted for 2600 kr pr. person for 14 dage med hotel. Hotellet ligger ved Calis Beach lidt uden for Fethiye.

Kate og Terry gør malingen klar
Foto: Kate og Terry gør malingen klar. 		Foruden vores arbejdskraft lagde vi hver 10 Euro for forplejning i projektet og fik en stor oplevelse til gengæld.

The Lycian Way er en flot vandretur og det var spændende at udforske dele af ruten og være med til at gøre den farbar.

Vi har tit manglet et pejlemærke eller to på vores vandringer rundt omkring og havde nu chancen for at gøre det bedre.

Vi har vandret flere steder, hvor logikken i markeringerne har været svære at få øje på. På nogle af stierne i La Alpujarra i Spanien, hvor det i øvrigt mange steder er stokke der udgør markeringen, oplevede vi en meget fin markering på steder, hvor sporet gav sig selv, hvor der ingen tvivl kunne være, men så manglede en markering, hvor stien delte sig. På et af sporene havde 'waymarkerne' åbenbart for mange stokke tilbage ved vejs ende, for på sidste del af turen stod 4-5 stokke med endog meget kort afstand. Hvem tager hånd om disse ting og hvordan foregår det egentlig? Det var lidt af det vi nu fik lejlighed til opleve.

"Tag med" på way-marking turen fra dag til dag, og få et lille indtryk af The Lycian Way ved at følge menuen til venstre.

Til næste side eller til top

oprettet december 2005 - webmaster: erik petersen - opdateret: 01-02-2013