|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Omkring Üzümlü
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Omkring Üzümlü.
Ramadanen startede idag, hvilket vi blev mindet om meget tidlig morgen, da der blev messet i højtalerne fra den tætliggende moské i længere tid end normalt.
Üzümlü er en større landsby, der ligger på en vestvendt skråning. Der er rigelig vand og mange vin-, appelsin- og olivenavlere. Der bliver læsset og losset store lastbiler med forskellige frugter og grøntsager ved landsbyhuset fra tidlig morgen. En stor del af frugten er på vej til Sortehavskysten.
Efter morgenmaden blev dagens opgaver fordelt. Vores gruppe skulle starte i landsbyen Islamlar, hvor den anden gruppe stoppede i går. Derfra skulle vi så arbejde os tilbage mod Üzümlü og videre mod Xanthos aquadukten. Faktisk er det modsat retningen på Lycian Way, hvis man altså starter i Fethiye.
Vi blev sat af ved tehuset og fortsatte et lille stykke ad landevejen og kort efter drejede tydelig rød/hvid mærkning os væk fra vejen og op på et lille spor mellem 2 tætliggende huse. En kvinde bød på friskplukkede vindruer, som vi med glæde og tak tog imod.
Der var ikke så meget at rydde på stien, der snoede sig op mellem små landbrug, men flere af mærkerne blev malet op og der blev lavet nogle nye.
|
|
Foto: Mellem Islamlar og Ûzümlü.
|
Vi var efterhånden nået tilbage til Üzümlü og stien kom ud til en lille asfaltvej på det sidste stykke. Vi kom ind i byen ad bagvejen både i forhold til når man kommer i bil eller bus ad landevejen, men også i forhold til at vi gik mod strømmen, hvis man var startet på turen i Fethiye, hvilket de fleste gør.
Foto: Hus i udkanten af Ûzümlü.
|
|
Det gav en anden indfaldsvinkel til selve opmærkningen, der på de små kringlede veje har sin berettigelse. - "Kan man se mærket derfra, hvor du står"? "Jeg tror vi skal male et her også, hvis du ikke ser det på husgavlen..."
Frokosten blev indtaget i tehuset, der samtidig tog imod et selskab af vandrere i minibus med guide. Byens mænd sad stadig, hvor de havde siddet i morges og iagtog begivenhederne.
|
Vi fortsatte forbi Moskéen og bagom landsbyen på asfaltvejen. Sporet drejede væk fra vejen og blev til en sti i et traktorspor ind over en lille mark. Her forsvandt stien og først efter lidt søgen fandt vi et mærke. Det viste sig at en grøft var blevet gravet op og renset og det oprindelige spor ødelagt.
Vi lavede en ny markering over en mark og nærmede os et hus. Kate snakkede med familien der boede i huset og ville have sporet til at gå tværs gennem deres veranda, hvor familien opholdt sig.
Det var dog os noget imod, da vi syntes det var at krænke privatlivets fred, men Kate fortalte at det ikke var noget problem. Tyrkerne føler det ikke sådan og Kate fortalte, at under implementeringen af turen havde hun været på besøg i mange landsbyer og alle steder kappedes beboerne om at få sporet gennem lige netop deres grund.
Vi lavede et kompromis og drejede sporet bagom om huset, forbi gammel far, der lå og sov på en bænk bag huset...
|
|
Foto: Fra turen Üzümlü mod Xanthos Aquaduct.
|
Snart efter kom vi ud på et stykke landevej som vi fulgte indtil sporet igen drejede fra og kravlede opad en skråning. Et smukt landskab med pinjeskov åbenbaredes. Dejlig duft - frisk luft. Dejlig tur og der skulle ikke repareres så meget.
Foto: Romersk bro, fra turen Üzümlü mod Xanthos Aquaduct.
|
|
Markeringen var ok og først da stien igen gik nedad mod en kløft skulle der males. Vi var nu i nærheden af landsbyen Cayköy. Resten af turen mod Xanthos skulle være markeret godt nok.
Det var ved at være sent og vi tog kurs mod landsbyen, hvor vi blev samlet op af minibussen og det andet hold, der havde sørget for indkøb af kolde pilsnere. De blev nydt med stort velbehag da vi var tilbage i Üzümlü.
|
Til næste side eller til top
|