|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Kalkan til Saribelen
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Kalkan til Saribelen.
Efter en gang tyrkisk arbejder morgenmad blev kursen sat mod Kalkan. Vi skulle hente Moshe, endnu en frivillig, som stødte til gruppen i dag. I Kalkan blev der også lejlighed til proviantering inden vi kørte videre et kort stykke mod syd langs kysten. Vi drejede af ved en støvet grusvej og minibussen kravlede langsomt op i bjergene. Herfra var der en storslået udsigt over kysten.
Det var efterhånden blevet tid til frokost og dagens planer blev vendt under måltidet i skyggen af et træ.
Vi skulle igen deles i to hold. Det ene skulle fortsætte over sletten mod Gökceören og Phellos, hvor vi alle skulle mødes i morgen aften. Undervejs skulle de overnatte i det fri og der blev pakket specielt til dem. Det andet hold skulle markere stien baglæns mod landsbyen Sidek/Saribelen og overnatte der.
|
|
Foto: Frokost i bjergene syd for Kalkan.
|
Vi pakkede grejet og forlod Efe og minibussen og fortsatte i samlet flok videre opad bjerget for at finde vores spor. Målet var at møde sporet oppe på sletten omkring stedet med en cisterne. En af de muligheder for vand, som er afmærket på Kate's kort.
Foto: Ved cisternen hos hyrderne.
|
|
Ad gedespor mellem stikkende buske og med kun få træer til at give lidt skygge blev det en varm opstigning inden vi fandt sporet et par hundrede meter højere oppe.
Kort efter nærmede vi os cisternen og blev mødt af hyrdernes glammende hunde. Vores to firbende venner var ikke velkomne. Hyrderne fik dog dæmpet flokken og tog pænt imod os. De kendte Kate og snakken gik lystigt.
|
De var meget interesserede i at høre om nogen af os havde pandelamper de måtte få. En af de andre hyrder havde tidligere reddet sig et eksemplar og nu ville alle have. De måtte nu tage sig til takke med et eksemplar af bogen om Lycian Way, som Kate havde med til dem, da ingen af os ville afgive en lampe så tidligt på turen.
Herefter skiltes vore veje. Hyrderne og deres flok af geder drog videre over sletten mod nord og Terry's gruppe gik mod øst. Vi i Kate's gruppe tog så sporet baglæns mod vest.
Der var næsten ingen rydning at foretage, sporet var bredt, fint og tydeligt. Der blev opmalet, hvor det var nødvendigt og tilføjet nye striber de steder, hvor der kunne være tvivl og så blev gåturen i disse pragtfulde omgivelser ellers bare nydt i fulde drag.
|
|
Foto: Fra turen tilbage mod Saribelen/Sidek.
|
Foto: Fantastisk udsigt mod Kalkan bugten.
|
|
Kursen var først vest, men stien fulgte bjergets runding og drejede ind i landet mod nord efter et par km. Vi havde et fantastisk skue over kyststrækningen og bugten ved Kalkan her fra knap 1000 m højde.
Efter godt en km mod nord begyndte det at gå ned og landskabet ændrede langsomt karakter. Vi var nu kun en km fra landsbyen Saribelen eller Sidek, som der står på nogle kort.
|
Vi drejede væk fra den gode sti og sporet fremad var noget utydeligt, med mulighed for at komme på afveje, så der måtte laves en del nye og flere markeringer gennem terrænet. Ambararasi Tepesi med sine vindformede klipper er helt specielt.
Vi gik i en dal i selskab med gederne. En kvindelig hyrde sad og vågede over flokken fra en klippe. Kort efter drejede sporet af og kravlede op over klipperne.
|
|
Foto: Ambararasi Tepesi.
|
Foto: Officiel Lycian Way skiltning ved Saribelen.
|
|
Her fra toppen af klipperne var det igen svært at finde mærkerne der ledte ned til landevejen. Vi var lidt i tidsnød og så småt begyndt at blive mørkt, så vi valgte at vente med at male det sidste stykke til i morgen.
Vi kom ned til landevejen på rette sted og Efe og minibussen kom kort efter og kørte os det sidste lille stykke til den private indkvartering i landsbyen Saribelen.
|
Det var Efe der havde sørget for indkvarteringen. Buschauffører har kontakter allevegne. Familien, der tog imod med åbne arme og masser af té, driver et lille køkken der laver mad til et par nærliggende skoler.
Der blev sørget godt for vi syv mennesker og to hunde. Vi badede på skift i familiens bad, der lå i forlængelse af soveværelset, inden vi kunne sætte os til et veldækket bord, hvor der hele tiden blev fyldt op.
|
|
Foto: Privat indkvartering i Saribelen.
|
Vi blev anvist plads til natten på det endnu ikke færdiggjorte første sal. Mellem mursten, mørtel og andre byggematerialer blev liggeunderlag og soveposer rullet ud. Ved 22 tiden var der ro i lejren og med synet af en imponerende stjernehimmel oven over blev der langsomt givet efter for trangen til at lukke øjnene.
Til næste side eller til top
|