|
|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > Waymarking Lycian way > Omkring Islamlar
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet. The Lycian Way.
Waymarking af den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
Omkring Islamlar.
Turen til Patara er en detour, hvis man kommer fra starten af Den Lykiske Vej ved Ölü Deniz lige syd for Fethiye. Det er i landsbyen Akbel, at detouren opstår som en mulighed. Det tager ca 6 timer at gå til Patara.
Ellers kan man fotsætte til Sidek, eller Saribelen som landsbyen også hedder. Mange småbyer har op til flere navne og kan blive årsag til en del kortforvirring.
Man kan også vælge at lave en afstikker ned til Kalkan, som er en lidt større by, der ligger med en flot udsigt til bugten. I Kalkan er der muligheder for overnatning og indkøb. Det er en hyggelig lille havneby, hvor turismen så småt er ved at gøre sit indtog.
|
|
Foto: Udsigt ned mod Kalkan.
|
Der er ca 10 km, en lille dagstur på godt 6 timers vandring, fra Patara til Delikkemer, hvor vi blev sat af minibussen. Vi fulgtes ad et lille stykke langs med den romerske aquadukt, men ellers var det meningen, at der skulle arbejdes i to hold. Det ene hold skulle tage sporet til Akbel og videre til landsbyen Islamlar, det andet hold skulle arbejde på et nyere spor - en genvej - over højderyggen og ned til Kalkan.
Foto: Delikkemer. Den romerske aquadukt.
|
|
Vi var med i den gruppe, der sammen med Kate gik igang med det nye spor. Første del af stien er allerede fint mærket, men den kommer for tæt på skrænten og derfor mente Kate, at der skulle findes en anden rute og havde udlagt kendetegn, som vi forsøgte at finde og følge. Stien var flere steder næsten vokset til og der skulle hugges, klippes og skæres en del. Det var hårdt under den bagende sol, der altså også i oktober sender masser af varme.
|
Med udsigten til Kalkan bugten og turbådene, der lægger til i de små vige med deres badegæster, arbejdede vi os frem ad noget sti. Kate's kendemærker fra en tidligere tur kunne vi ikke mere finde og tiden var ved at løbe fra os, så det blev besluttet at stoppe og vende tilbage til minibussen.
Vi kørte til landsbyen Islamlar, hvor vi skulle samle det andet hold op.
Vi fordrev ventetiden med forfriskende te, og vindruer plukket fra taget, i det lokale tehus, hvor byens mænd, unge og gamle, var samlet og spillede Okay ved bordene.
Tami fra vores gruppe spillede med under stor bevågenhed og det skabte megen moro når "byens haj" kom på glatis.
|
|
Foto: Ved tehuset i Islamlar.
|
Da Terry's gruppe dukkede op fra stien lige overfor tehuset og havde fået forfriskninger kørte vi til Ücümlü, der ligger kun et par km væk. Her blev vi indlogeret i landsbyens hus. Et slags rådhus/medborgerhus, hvor landsbyens forretninger ordnes og hvor besøgende til byen kan overnatte. Det ligger i tilknytning til byens moske.
Foto: Landsbyhuset i Üzümlü tidlig morgen.
|
|
Den øverste etage var indrettet som en sovesal med 14 senge og på etagen nedenunder var ét toilet og ét bad.
Lige overfor huset ligger et kombineret tehus og restaurant og her indtog vi aftensmåltidet, men måtte undvære en øl til maden.
Det havde ikke noget med religionen at gøre fik vi at vide, men de har ganske enkelt ikke licens til at sælge øl.
|
Til næste side eller til top
|