Pokhara.

Pokhara nåede vi ikke at få set så meget af. Bortset fra en tissepause på vej til trekket boede vi der kun en enkelt nat i slutningen af Nepal turen. Vores hotel lå i turist distriktet i den sydlige del af byen, lige ud til Phewa søen og vi bevægede os kun i det nære nabolag med hoteller, butikker og restauranter, men her lidt info om byen: Pokhara ligger godt 200 km vest for Kathmandu, forbundet af en hovedvej, der på godt og ondt er en oplevelse. Det tog godt 7 timer at køre i bus.

Foto: Nepal. Pokhara. Eftermiddags idyl ved Phewa søen.

Foto: Nepal. Pokhara. Butiksgade.

Det er en af de vigtigste turist destinationer i Nepal og indgangen til meget af den trekking, der foregår i Annapurna regionen. På kun 30 km stiger terrænet fra 1000 m til 8000 m og i klart vejr er der en fantastisk udsigt til flere af de berømte tinder i Dhaulagiri-, Annapurna-, og Manaslu massivet. Det var diset, da vi var i byen, så det var ikke muligt, at se den berømte skyline.

Modsat Kathmandu virker Pokhara luftig. Der er mere åbent mellem bebyggelserne og mere grønt, men på køreturene ind og ud af byen kunne vi konstatere, at slum i udkanten af begge byer er det samme. Trøstesløse forhold. Første dag havde det regnet kraftigt og det havde bestemt ikke gjort forholdene bedre. Fra 1959 til 1962 modtog Pokhara dalen omkring 300.000 tibetanske flygtninge. Der blev oprettet 4 flygtningelejre, som efterhånden har udviklet sig til egentlig bosættelser.

Foto: Nepal. Pokhara. Flot udsmykket vandtankvogn.

Foto: Nepal. Pokhara. Et par hellige køer på strejf.

De hellige køer er rigt repræsenteret i Pokhara. De slentrede afsted gennem gaderne, som om de ejede det hele og lagde sig midt i kommunen, hvis det passede dem. Trafikken kørte så bare pænt udenom eller holdt tilbage til køerne flyttede sig igen. Ved aftenstide luntede køerne lige så stille af og forsvandt fra gadebilledet. Hvor de gik hen vides ikke, men tidlig næste morgen vendte de tilbage sammen med morgen friske brødsælgere.

Det var også her i Pokhara, at begrebet kokasser fik en helt ny dimension, da vi overværede en ko æde sig gennem en stor papkasse. Det viste sig dog senere, at være en ganske almindelig spise blandt køerne og en effektiv måde at komme af med nogle af de mange papkasser, det flød med mange steder. Pokhara har også en lille lufthavn, der betjener Kathmandu, Jomsom, Manang og Bharatpur.

Foto: Nepal. Pokhara. International Mountain Museeum.

Foto: Nepal. Pokhara. Restauranter, køer, lokale, hippier og trekkere.

Vi fandt en dejlig restaurant mellem mange, hvor vi spiste aftensmad. På det ret imponerende menukort står, at man bruger ioniseret vand. Der er et rigt udbud af restauranter, cafeer og diskoteker i området omkring Phewa søen og mange mennesker på gaderne. Der er også mange udlændinge her i byen, trekkere, backpackere og andre turister, men tilsyneladende også en del fastboende, hvoraf flere ligner hippier.

Vi overnattede på Hotel Baba Lodge, som ligger lige ud til søen, kun adskilt af en gade. Vi boede i stueetagen med ind/udgang til pladsen foran hotellet. Et udmærket hotel med rent sengetøj, men en større myreinvasion i badeværelset trak dog ned, selvom de flittige skabninger selv skaffede sig af med deres druknede artsfæller, mens vi var ude at spise. Faktisk var myrerne overalt, undtagen i sengene, man kunne bare ikke rigtig se dem i gulvtæppet...

Foto: Nepal. Pokhara. Hotel Baba Lodge.

Til top