Pokhara, Lake Side.

I 2007 havde vi kun en enkelt overnatning, men det var nok til at vi faldt for den afslappede stemning, der herskede i denne del af byen i modsætning til det kaotiske Kathmandu. Her ville vi helt sikkert tilbringe mere tid næste gang, og det er så nu. Først lidt om den del af Pokhara ved Phewa søen, Lake-Side, hvor vi opholdt os og hvad den byder på. Der er lidt om måltider og til slut lidt mere om Pokhara. Om overnatning i menuen.

Foto: Lake Side Pokhara. Bådeudlejning ved Phewa søen.

Foto: Lake Side Phokara. Baidam, vejen langs søen.

Lake Side, Baidam, er turist distriktet og strækker sig over ca 1½-2 km langs søen. Langs hele vejen ligger der hoteller, både på søsiden og op ad sidegaderne. Der er masser af restauranter. Både lidt større foretagender, men også masser af små hyggelige familie drevne. Der er moderne, trendy steder, både restauranter og caféer med hyggelige oaser i baghaverne og på tagterasserne. Flere af dem tager også imod plastikkort.

Der er gallerier med kunst af lokale kunstnere, der er cd-butikker, der spiller Om Mani Padme Hum igen og igen og der er barberer/frisører også med massage. Der er er rigtig mange, små og store butikker, ligesom i Kathmandu, der sælger trekking udstyr i alle kendte mærker... Kiosker, købmænd og supermarkeder. Stofbutikker og systuer, der også tager imod ens vasketøj. 350 Npr for 4,5 kg. Det er prøvet. Ikke en sok manglede.

Foto: Lake Side Phokara. En tuc tuc med gasflasker. Her foran 'Sweet Memories'.

Foto: Lake Side Phokara. T-shirts med broderi. Butikken hvor jeg fik lavet T-shirts.

Der er mange butikker på hovedgaden, der sælger T-shirts med tekst og for den sags skyld selv broderer på trøjerne. Jeg fik lavet T-shirts i en butik på hovedgaden, men fandt siden en lille butik i en af sidegaderne, der var noget billigere. Jeg havde en lille special opgave, som blev løst på fornemmeste vis. - "If you're happy, I'm happy and then God is happy", som ejeren sagde, da jeg udtrykte tilfredshed med hans arbejde.

Der er trekking bureauer, der tilbyder arrangerede ture alt inklusive og i øvrigt også er leverings dygtige i paragliding- og padlingture og billetter til bus og fly. Vi havde på nettet booked 2 overnatninger på Lake View Resort til dagene inden trekket, men efter trekket havde vi ikke noget sted at overnatte. Vi regnede dog med, at det ville blive let nok, at finde et sted når vi først var i byen. Det viste sig at holde stik. Der var masser af hoteller at vælge imellem.

Foto: Trekking bureauer er der flere af. Også bøfler på daglig shopping.

Foto: Hotel Tropicana. Lake Side Phokara.

Der ligger flere mindre hoteller og små hyggelige familie drevne restauranter og det var her vi fandt Hotel Tropicana, som blev vores tilholdssted efter trekket. Det er også i den del af byen at paraglide folket hænger ud, hvis man kan sige det på den måde. Der er flere foretagender her, der tilbyder paragliding, som alle starter oppe i Sarangkot (1592 m) og ender på søbredden (800 m).

Bjergene, eller bakkerne, trænger sig på i denne ende og snævrer det åbne område ved søen ind og der tyndes ud i bebyggelserne langs vejen, der også bliver smallere. Vejen fortsætter videre rundt langs søen til Khapanti. Der er biveje og en trekkingsti op til Sarangkot. Fra Sarangkot er der er frit udsyn til bjergene i nord, små 20 km væk, og mod syd, over Phewa Lake og hele Pokhara med opland.

Foto: Vejen fortsætter videre rundt langs søen. Sarangkot i baggrunden.

Foto: Skolebussen afhenter eleverne efter endt undervisning.

Sidde og nyde en kop kaffe og se på bøflerne, der dagligt slentrede op og ned ad gaden. På skolebørnene, der blev hentet eller bragt i skolebusser. Vejret var lidt blandet, men i det store og hele dejlig lunt om dagen, men køligt om aftenen. Elektriciteten forsvandt hver aften i kortere eller længere tid. Under "mørklægningen" patruljerede enheder fra hær og politi i gaderne, men ellers sås de ikke så ofte i gadebilledet.

Til top

I 'Laughing Buddha', en lille familiedrevet restaurant, fik vi "2 simple breakfast", frisk presset orange juice og 2 kopper kaffe hver for 400 Nrs, hvilket svarede til ca 30 Dkr. Vi fik i øvrigt besøg af en kalv, mens vi spiste morgenmad i 'Laughing Buddha'. Den kom hver morgen og ved middagstid og fik en godbid og slentrede så videre. På den større og mere trendy 'Chilly Bar' kostede samme gang morgenmad 480 Nrs. Måske trendy, men kedelig. Ingen besøg af kalve, men af unge mænd, der bedrev morgentoilette ved nabobordet...

Foto: Lake Side Phokara. Vi fik besøg af en kalv, mens vi spiste morgenmad i Laughing Buddha.

Foto: Lake Side Pokhara. Webmaster på Busy Bee's terrasse.

På søsiden ligger der også restauranter. 'Phewa Lake' ligger mellem hovedgaden og søen, og har servering helt nede ved søen. Fedest. Dejligt sted. 'Busy bee' er stedet for de unge om aftenen. Om dagen serveres sandwhiches på terrassen med "great lake view". En "Busy Bee Special" slog efterfølgende bunden ud af mig. Det kan selvfølgelig også være røgen fra naboens affaldsbål, der drev over terrassen ind i mellem.

Til top

Byen og turismen vokser. Foruden vesterlændinge kommer her også mange indere og velstillede nepalesere fra Kathmandu. Jeg læste i den lokale avis, at Pokharas lufthavn skal udvides og nu med tiden også bliver international. Der bygges også en del i og omkring Lake Side. Ikke kæmpe hoteller, men mindre bygninger på 2-4 etager, som også her ved siden 'Hotel Tropicana'.

Foto: Nybyggeri ved Lake Side Phokara.

Foto: Lake Side Phokara. Nybyggeri på den hårde måde. Ingen smarte maskiner eller kraner her.

Men det hele foregår på den hårde måde. Ingen smarte maskiner eller kraner her, kun menneskelig arbejdskraft. Det hårdeste og dårligst betalte til løsarbejdere, der tæller både mænd og kvinder. Det er et paradoks, men ikke ualmindeligt, at se en kvinde i sari i arbejdssjakket. I en kurv på ryggen, båret med det traditionelle pandebånd, slæbes mørtel, grus og mursten op ad et vakkelvorent stillads af sammenbundne bambus stænger.

Men Pokhara er meget mere end Lake Side. Vi så faktisk kun det andet Pokhara, når vi kørte til og fra i bus eller bil. Den virker godt nok, som en driftig by med lufthavn, skoler, en travl busstation og International Mountain Museum, et ganske moderne museum med udstilling om bjergene, deres folkeslag og bjergbestigerne. Mange købmænd og massevis af håndværkere, men der er stadig sørgeligt mange ledige hænder og mange fattige mennesker.

Foto: Pokhara. Fra den travle busstation en tidlig morgen.

Til top