Ghasa - Tatopani.

Vi var oppe klokken 6, som vi plejede. Der var travlt i køkkenet, men morgenmaden, havregrød med æble, toast med smør og syltetøj og strong black coffee, blev dog hurtigt serveret. Det tog så lidt længere tid, at få afregnet for vores ophold og få taget behørigt afsked med den muntre og travle vært. Vi sendte Keshar i forvejen for at sikre et værelse på Dhaulagiri Lodge i Tatopani. Prakash udstyrede ham med en busbillet, så han kunne tage bussen. Ak ja, nye tider!

Foto: Vi drager afsted mod Tatopani i morgengryet.

Foto: På venstre side af Gandaki kløften kan vi se den oprindelige trekkingsti.

Klokken er blevet 8:30 da vi drager afsted i morgengryet. Lodgen ligger i udkanten af Ghasa, så vi er ude af byen med det samme. Så går det med raske skridt af sted mod Tatopani i den flotteste del af Kali Gandaki kløften. Kort efter kan man, via en hængebro, komme over på den anden side af kløften og følge den oprindelige trekking sti. Vi holder os dog til den nye vej, som trods alt er lettere at gå.

Efter en lille times vandring når vi frem til noget bebyggelse, der tydeligvis er sat op på grund af vejen. Her i de lidt faldefærdige skure, bygget af træ og bambus, tilbydes forfriskninger af alle slags og vi stopper og drikker en cola. Forplejningen af de farende klares mellem de almindelige huslige sysler. Der holdes øje med gryden over blusset og de generte, men nysgerrige unger, der leger. Hønsene pirker uforstyrret i jorden mellem skuret og hjulsporene.

Foto: Her tilbydes forfriskninger og fornødenheder af alskens slags.

Foto: Vi nærmer os Dana.

Så drager vi videre og nyder den fantastiske skønhed denne del af kløften byder på. På begge sider af kløften rejser bjergvæggene sig næsten lodret. Utroligt at man har kunnet lave dette stykke vej. Efter godt 2 timers vandring nærmer vi os Dana og glæder os allerede til "Verdens bedste kaffe". Kløften er igen blevet bred og solen, der skinner fra en skyfri himmel, når nu ned til os i bunden.

Vi er efterhånden kommet ganske tæt på vores frokoststed, men vi vil alligevel ikke snyde os selv for den gode kop kaffe og bænker os udenfor i den hyggelige have foran 'New Annapurna Lodge & Restaurant'. Vi nyder kaffen, solen, der varmer godt nu, og en stor julestjerne i fuld blomst. En varevogn stopper ude på vejen. Friske varer. For 2 år siden var det æsel karavanen, der kom med nye forsyninger.

Foto: Julestjerne og god kaffe på New Annapurna Lodge & Restaurant i Dana.

Foto: Vi går nu på en flot stenbelagt sti ind til Dana.

Vi vandrer videre, men forlader vejen og slår ind på det oprindelige spor til Dana. En flot stenbelagt sti omkranset af stengærder. Her er dejligt stille og frodigt, trods efteråret. Solen varmer og fuglene synger. Lidt en kontrast til vejen, hvor der ofte kom et køretøj af en art, med hornet i brug, og efterlod os i en støvsky. En lille halv times tid efter når vi frem til 'Kabin Guest House' i Dana, hvor vi skal spise frokost.

Vi indtager stedets hyggelige gårdhave, bestiller forfriskninger og mad og nyder solen og omgivelserne. Klokken er blevet 12:30 og vi har nu gået lidt mere end halvdelen af vejen til Tatopani, men har også brugt meget tid pga de små pauser undervejs. De laver en rigtig lækker vegetabilsk lasagne på 'Kabin Guest House' i Dana eller også var jeg meget sulten. Sprøde bagte grøntsager. Lækkert!

Foto: Kabin Guest House i Dana.

Foto: Efter et stykke tid kommer vi igen over kløften via en hængebro.

Tilbage er små 2 timers vandring til Tatopani, da vi rejser os efter et godt, velsmagende og nærende måltid mad. Vi fortsætter ad stien mellem de spredte huse, der udgør Dana. Efter et stykke tid krydser vi over kløften via en hængebro og kommer ud på landevejen igen. Vi har besluttet at holde os til vejen, da det er lidt hårdere at gå på trekkingstien og jeg er desværre ikke helt på mærkerne endnu - og i morgen får jeg nok brug for power når vi skal op til Chitre.

Der er nu ca en times vandring tilbage og jeg kan ellers godt mærke, at der mangler lidt energi, men vores rygsække vejer altså ikke så meget. Kløften er stadig bred og det giver mulighed for at se til nogle af de store kæmper igen. Nilgiri South og Bharha Chuli, Sikha eller Fang, som det vist også kaldes. Mellem de to toppe kan vi se det nordlige Annapurna isfald i flg vores guide. Imponerende ser det ud mod den meget klare blå himmel. Så ved jeg lige præcis, hvorfor jeg vandrer her på en støvet vej.

Foto: Til venstre Nilgiri South, 6839 m, og Bharha Chuli (Fang), 7647 m, til højre.

Foto: Tatopani ret forude.

Siden Ghasa er det blevet mere og mere grønt og efterårs farverne vi så højere oppe, er ikke så udpræget her. Vi er kommet små 1000 m længere ned og det kan både ses og mærkes. På det sidste stykke til Tatopani snævrer kløften ind igen og i det fjerne kan vi nu se de første huse. Der er også en del mere trafik af både kørende og gående, som vi nu nærmer os knudepunktet.

I udkanten bliver der bygget et nyt lodge. Vi lagde ikke mærke til det, da vi gik den anden vej, men nu ser vi det nordfra i et stykke tid inden vi når frem. Vejen går venstre om bygningen og løber nedenfor Tatopani og lige forbi de varme kilder, mens stien går højre om bygningen og ind i byen. God konkurrence til de eksisterende lodges, der i standard ikke har ændret sig de sidste 2 år. Og sikkert også tiltrængt, da der er altid er mange vandrefolk, der overnatter i Tatopani og også i 2 nætter.

Foto: Det nye lodge, der bliver bygget i den nordlige udkant af Tatopani.

Foto: Aftenstemning fra hovedgaden i Tatopani.

Vi gik en tur i byen og ned til 'Hot Springs', hvor den nye vej går tæt forbi de varme kilder og har ødelagt lidt af stemningen. Vi spiste kl 19 som vanligt. Paprika roasted chicken og en beef steak. Begge udmærkede. Delte en Everest til maden og drak også kaffen indenfor. Lyset forsvandt nærmest på klokkeslet. Vi sad et kvarters tid i stearinlysets skær inden vi gik ned til værelset i haven. Vi læste til lyset igen forsvandt ved 22 tiden.

Til top
Til næste etape, dag 9