Tatopani - Shikha.

Vi besluttede i går, at ændre turen endnu engang. Det var oprindelig planen, at vi skulle til Ghorepani i dag, til Tadapani i morgen og Ghandruk i overmorgen. Vi synes, at der er for langt til Ghorepani på en dag, hvis vi også skal nyde det. Har tidligere snakket om at dele turen op med en overnatning i Chitre, men fra Chitre er der kun et par timer til Ghorepani, så... Nu har vi også helt droppet, at gå turen over Tadapani og Ghandruk, der med et par opslidende momenter, bl.a. ved Deurali passet (3180 m), også er lidt hård.

Foto: I morgengryet på vej ud af Tatopani mod hængebroen.

Foto: Udsigt over floden, husene i Gharkhola og den nye vejbro.

Vi vil i stedet overnatte i Shikha. Det passer bedre end Chitre ind i planen, da vi gerne vil overnatte i Ghorepani igen. Så får vi 2 mindre distancer inden Ghorepani. Passer nok også bedst til min nedsatte formåen og giver bedre tid til at nyde turen. Efter Ghorepani går vi til Ulleri, eller Tikhedunga og derfra ud til Nayapul. Efter morgenmaden og afregning startede vi så ud på dagens vandring og opstigning. Klokken var 8:30.

Jeg er spændt på, hvordan der ser ud på den anden side. At der bygges en vej op ad den godt 900 m høje "bakke", som jeg husker sled godt på resourcerne sidst vi var her, har jeg lidt svært ved at forestille mig. Det første stykke op går faktisk ad den nye vej, men så kommer vi ind på den gamle smalle sti med trapper. Det er nøjagtig så hårdt, som jeg husker det, og det bliver taget i små etaper og i adstadigt tempo.

Foto: Udsigt ned til Gandaki floden, hængebroen og Gharkhola.

Foto: Små samfund, spredt ud på terrasser opad bjerget.

Udsigten ned til Gandaki floden, hængebroen og Gharkhola er dog stadig den samme, når vi tager et pust og kigger tilbage. Denne sti har vi ikke for os selv. Der er mange på sporet denne formiddag. Portere og trekkere der slæber og sveder sig opad bakken og børn på vej i skole. På vores vej passerer vi gennem flere små bebyggelser, der ligger på terrasserne op ad bjerget.

Vi må, ligesom andre trekkere, se os overhalet af de friske skolebørn i fine uniformer på vej til skole. I alle aldre. Faktisk ser vi rigtig mange skolebørn. Det gjorde vi ikke sidst vi var på disse kanter. Lidt længere oppe bliver forskellen mellem vej og sti til tider lidt mere diffus, og det sidste stykke op til passet går vi på den nye brede vej. Prakash fortæller at vejen er så ny, at det er første gang han går den.

Foto: Ligesom andre trekkere, bliver vi overhalet af friske skolebørn.

Foto: Så er vi nået op til passet og Santosh Top Hill Lodge.

Efter 2 timers vandring og ca 500 m opad når vi frem til passet. Da vi sidst var her, var det en en smal passage, nu er det en bred "vej". Der ligger et ganske lille tehus i passet og det er stadig den samme unge mand der bestyrer stedet. Vi drikker sodavand og min vandrefælle får en længere sludder med lodge ejerens lille pige. Ejeren havde fået meget travlt, idet der fulgte en strøm af trekkere efter os, der også ville serviceres.

Inden vi kunne komme videre, måtte vi vige for en karavane af heste, der var på vej til vinterhi i lavere liggende områder. Vi fik fortalt at målet, for mange blandt hestefolket, er egnen omkring Pokhara. Fra passet er der en strålende udsigt. Ruten vi skal følge er ganske tydelig i landskabet forude, med huse og hytter langs vejen. Frodige terrassemarker både ovenfor og nedenfor vejen, der snor sig gennem bakkerne. Først går det nedad og så går det såmænd opad igen. Tjaee.

Foto: Hestefolk på vej over passet på vej til vinterhi i lavere liggende områder.

Foto: Smukt rasteplads for heste og folk på vej nedad bjerget.

Det er en særdeles smuk tur. Efter vi har lagt strabadserne med at komme op til passet bag os, går det helt fint. Stadig både op og ned, mest op, men i mere behersket form og vi tager det ganske roligt og nyder de fantastiske omgivelser. En lille times vandring fra passet passerer vi forbi nogle af hestefolkene og deres heste, der holder rast i yderst smukke omgivelser. Hestene græsser og folkene sidder omkring et lille bålsted.

Et kvarters tid senere slår vi os ned på et af de mange små hyggelige tehuse og indtager lidt forfriskninger. Herfra er der udsigt ned til passet, hvilket afslører at vi har gået endog ganske meget op siden. Fantastisk udsigt i øvrigt og 'Excellent View Guest House' må siges at være et ganske passende navn til tehuset. Vi blev hængende en lille times tid inden vi fortsatte mod Shikha, der nu ligger knap 2 timer forude - og yderligere et par hundrede meter oppe.

Foto: Excellent View Guest House, Ghara, Myagdi. Et af flere små tehuse på vejen.

Foto: Landsbyer ligger mellem velholdte terrassemarker opad den grønne bjergside.

Vi går med en fornem udsigt til den modsatte side af dalen, hvor små landsbyer ligger i klatter mellem velholdte terrassemarker opad den grønne bjergside. Husene synes ikke af meget i de formidable omgivelser. Fantastisk sted at leve. Derovre er der ingen "moderne" veje, kun de små æselstier. Også de nære omgivelser er imponerende. De små haver er meget frodige og der står flere høje hampe planter mellem majs, andre grøntsager og små træer.

Vi passerer igen forbi en heste rasteplads. De kan det med smukke rastepladser. Det er folkene fra passet, der hviler ud her, kan jeg se. Overalt, hvor vi kommer frem er der aktivitet på marker og i urtehaver. Der gøres klar til den kommende vinter. Der arbejdes også i kornmarkerne nedenfor vejen. Kornet skal i hus og skæres med en lille le og krum ryg. Av. Det er hvede, der høstes fortæller Prakash.

Foto: Kornet skal i hus og skæres med en lille le og krum ryg. Av.

Foto: Det hedder altsammen Ghara her omkring, men dette er mere Ghara.

Kort efter går vi igennem, hvad der må betegnes som en mindre by. En mere tæt og sammenhængende række af bebyggelser. Det hedder altsammen Ghara her omkring, men dette må vel så være Gharas midte. Vores guide og porter køber sig en let frokost. Tørrede nudler, som de spiser lige fra posen. Jeg har set det før. Mange portere gør det samme, men ingen af dem drikker særlig meget vand.

Så dukker Shikha endelig op - på toppen af en bakke. Klokken er snart 14 og maven knurrer. Det skal blive godt med noget frokost. Jeg er også ved at være flad. Vi blev indkvarteret i endnu et 'Moonlight Guesthouse'. Et ganske dejligt sted, der dog ikke kan måle sig med navnebroderen i Jomsom, hvad angår interiør og komfort. Frokosten blev indtaget på lodgens tagterrasse. En god gang spaghetti fyldte de slunkne depoter.

Foto: Så dukker Shikha op. En lille stigning og vi er fremme.

Foto: Vores porter Keshar får lov at føre regnskabet af guiden Prakash.

Efter frokosten måtte jeg have en lille "morfar". Jeg er stadig lidt mærket efter sygdommen. Mangler godt nok stadig en hel del power. Derefter satte vi os i stedets dining-hall og læste og skrev, mens vi delte en big pot black tea. Det var koldt, men det hjalp da der blev tændt op i ovnen. Prakash fører nøje regnskab undervejs og Keshar, der gerne vil være guide, fik lov at prøve for en gangs skyld, hvilket der kom en del moro ud af.

Til top
Til næste etape, dag 10