Tukuche - Ghasa.

Op kl 6 til en klar kold morgen. Kun ca 5 grader og det blæser godt til. De tibetanske bedeflag blafrer lystigt og sneen hvirvles op på Nilgiri toppene. Vi snakker lidt om dagens tur, mens vi spiser morgenmad. Hvor langt skal vi gå? Jeg har det en del bedre efter den korte vandring og lange hvil i går og vi bliver enige om at Ghasa må være målet. Så er der også et passende trek til Tatopani i morgen.

Foto: Den udsmykkede portal ind til Tukuche Guest House.

Foto: Gandaki flodlejet tidlig morgen ved Tukuche.

Vi beslutter samtidig at droppe den hviledag, vi har til gode i Tatopani. Dels har vi oplevet en hel dag i Tatopani og dels kender vi opstigningen til Sikha og Ghorepani, der venter. Ikke et ondt ord om en dag i Tatopani, men så hellere splitte opstigningen til Ghorepani i to og tage en nat i Chitre. Vi satte vores guide Prakash ind i planen. Så i dag går vi til Ghasa og i morgen til Tatopani.

Klokken er halv otte da vi starter dagens vandring ud af Tukuche efter at have taget afsked med værtsparret. Snart er vi igen i det store brede flodleje med kurs mod Kobang og Larjung. Vi har været heldige med blæsten. Vi har den i ryggen nu og det havde vi også da vi gik den anden vej. Men det er køligt. Først da solen når op over bjergtoppene begynder det at lune, så jakken kan pakkes ned.

Foto: Den første af de 3 byer på stribe. Khanti, Kobang og Larjung.

Foto: Hotel Cheer Pheasant Valley i Khanti. Imponerende kulisse.

Efter knap en times vandring når vi frem til de første huse i de 3 sammenvoksede byer, der nordfra er Khanti, Kobang og Larjung. Vi passerer forbi et stort lodge i Khanti. Det ser fint ud. 'Hotel Cheer Pheasant Valley' med imponerende Dhaulagiri i baggrunden. Vi fortsætter gennem Kobang og vælger at vente med pausen til Larjung lige inden vi igen skal ud i flodlejet.

Vi indtager velfortjente forsyninger på taget af Larjung Lodge, som vi også gjorde, da vi gik den anden vej. Vi respekterer, at Prakash på den måde styrker sine kontakter, selvom der var flere andre muligheder for forfriskninger. Mens vi gør klar til at fortsætte, ankommer en lille flok portere, der virkelig har noget at slæbe på. De bluebags de bærer, vejer mellem 40 og 50 kg, mente vores porter Keshar.

Foto: Webmaster Erik Petersen og 40 kg rygsæk udenfor Larjung Lodge.

Foto: Vi går nu på kanten af flodlejet og sporet fører ind mellem træer og buske.

Vi fortsætter ud i flodlejet. Denne gang holder vi os på den vestlige side og efter en halv times tid ændrer landskabet sig. Vi går nu på kanten af flodlejet og sporet fører ind mellem træer og buske. Da vi kommer ud på den anden side ligger flodlejet igen foran os. Der er mange mindre strømme og vi skal over på den anden side. Vi spotter nogle folk langt ude i flodlejet og antager, at det er retningen, der vil føre os tørskoet over.

Vi skråer over flodlejet, hvor der midtvejs er bygget en træbro, så vi kommer tørskoede over en af de mange grene af Kali Gandaki. Kort før vi når den anden bred må vi imidlertid af med støvler og sokker, smøge bukserne op og vade igennem den kolde strøm. En god halv time senere når vi frem til Kokethanti og kommer op på vejen. Vi følger vejen igennem den hyggelige lille by uden at holde pause.

Foto: Af med støvler og sokker og ud i den kolde strøm.

Foto: Udsigt til Nilgiri, Annapurna I og Bharha Chuli også kaldet Fang eller Sikha.

Vi er nu også kun en halv times tid fra Kalopani, hvor det er planen, at vi skal spise frokost. På dette stræk er der en fantastisk udsigt til Dhaulagiri og isfaldet mod vest og Annapurna I mod øst. Luften er krystal klar og himlen er meget blå. Man kan se sneen blive hvirvlet op på bjergtoppene. Jeg er godt sulten, da jeg sætter mig til rette i solen udenfor 'See You Lodge' i Kalopani og endnu engang studerer det imponerende spisekort.

Vi nyder en times pause i solen inden vi drager videre. Det lille pas ved Letekhola er første mål og vi når frem efter en lille times tid. Vi hilser igen på drengen Chandra, der var meget imponeret over vores lille solcelle lygte sidst vi var her. Efter en forfriskning fortsætter vi mod Ghasa, en times tid forude. Vi bryder et par gange med den slagne vej og bruger genveje ad den oprindelige sti. Sikke en forskel.

Foto: Det lille pas ved Letekhola. Chandra og Erik Petersen poserer foran kameraet.

Foto: National Lodge i den nordlige del af Ghasa.

Vi har sendt Keshar i forvejen for at skaffe værelse på 'Eagles Nest', hvor vi skulle have boet sidst vi var i Ghasa. Det skulle være et meget bedre sted end der, hvor vi boede sidst vi var i byen i følge vores guide Prakash. Vi når frem til udkanten af Ghasa efter lidt over en times vandring. Denne gang holder vi os til bilvejen, der går i udkanten af byen og er lidt kortere. Vi skal hele vejen igennem byen til den sydlige ende.

Vi passerer 'National Lodge', hvor vi boede sidst og kommer kort efter til det 'Tourist Check Point', hvor vi skal registreres. Der holder 2 busser udenfor. Det tager lidt tid, måske der er mange fra busserne, der også skal registreres. Nå, Prakash har vist sprunget køen. Han kommer ud før de andre og vi fortsætter mod den anden ende af byen. Her, fra bilvejen, ser byen anderledes ud. Vejen skærer igennem markerne udenfor byen.

Foto: Tourist Check Point i den nordlige del af Ghasa.

Foto: Blomstrende kirsebærtræer langs vejen ind til Ghasa.

Langs med stengærdet vokser massevis af hampeplanter. Lidt senere er der blomstrende kirsebærtræer langs vejen. Faktisk en flot entré. Kort efter forlader vi vejen og går ind i byen på en sti, flot belagt med fliser. På stenmuren langs stien ligger vasketøj til tørre. Det er meget brugt. Så er vi ved at være fremme ved 'Eagles Nest', hvor Keshar venter med nøglen til vores logi.

Her kom vi godt nok til at bo fint, næsten 'kongeligt'. Da vi satte os foran lodgen med vores Everest øl, spurgte værten, hvorfra vi kom og da jeg sagde "Denmark", svarede han "Ahh danish". "Ja ligesom øllet" sagde jeg, som jeg havde gjort det flere gange før i lignende konversationer. Men værten overraskede mig, da han svarede "Also history!" Han kastede han sig ud i en længere historie om, at Prins Joachim havde boet der, da han var på trek rundt om Annapurna i 1994.

Foto: Eagles Nest Lodge i Ghasa.

Foto: Værten og webmaster foran Eagles Nest Lodge i Ghasa.

Værten fortalte også, at han faktisk havde været inviteret med til det kongelige bryllup og vidste også, at Prins Joachim siden var blevet skilt og gift igen - med en fransk pige. Ganske imponerende. Han var i det hele taget en festlig type, let til grin og lavede spas. Aftensmaden, som vi indtog i et godt fyldt dining room, var dog ikke kongelig og levede ikke helt op til den standard, som vi var blevet vant til.

Havde maden ikke helt standard, så havde værelset til gengæld. Fornemt, rent og pænt. Med toilet og bad. Klart bedre end 'National Lodge' i den anden ende af byen og man forstår, hvorfor der er rift om at bo her. Ligesom vi, da vi var i Ghasa første gang, måtte trætte vandrefolk fortsætte videre, fordi der var fuldt hus her i Eagles Nest'. Det blev ikke sent før vi krøb til køjs. En god dags vandring mellem bjerge fremmer den naturlige træthed. - Og lidt sygdom kræver ekstra opladning.

Foto: Vores værelse og det vigtigste møbel: Sengen.

Til top
Til næste etape, dag 8