Ghasa - Tukuche.

Op kl 6 til en kølig morgen. Der var kun 10 grader. Kan så bedre forstå, at jeg på et tidspunkt i nat vågnede ved at jeg frøs. Vand i hovedet, pakning af rygsække og porterbag, og så en gang morgenmad. Kl 7:30 var vi på vej. Vi har lavet en lille omfordeling af gearet og lettet min vandrefælles rygsæk inden dagens tur. Der må spares på kræfterne for vi har givetvis en lang dag foran os, måske i nedsat tempo.

Foto: På vej ud af Ghasa tidlig morgen.

Foto: Gandaki kløften er dyb og stejl, og udsigten spektakulær.

En halv times tid efter fik vi en flot udsigt til Dhaulagiri, med isfaldet, og Tukuche Peak på vores venstre side mod nordvest. Floden løber et godt stykke nede i kløften og der er stejlt ned fra vejen. Vi må ofte træde til side, når jeeps eller busser skal passere og det bliver der højlydt gjort signal til. Hornet bliver brugt oftere end bremsen, har jeg indtryk af. Hver gang efterlades vi i en støvsky og må dække næse og mund.

Kløften på dette stræk er dyb og stejl, og udsigten yderst spektakulær. Det er fyrretræer nu, der dominerer blandt det grønne på bjergsiderne. Selvom dagens stigning kun er 500 m, går det meget op og ned. Vejen snor sig ind og ud mellem klippefremspring og udsigten ændrer sig hele tiden. Flere steder er der nogle imponerende hængebroer over kløften. Vi krydser også over et par gyngende og svajende stykker undervejs.

Foto: Hængebroer over Gandaki kløften ved Letekhola.

Foto: Den gamle sti mellem Letekhola og Kalopani.

Efter Letekhola, hvor vi holdt en lille pause, krydsede vi igen over Gandaki kløften via en hængebro og forlod for en stund den nye vej. Vi gik nu på den oprindelige trekking sti og forbindelse mellem landsbyerne, hvor kun æsler og muldyr er transportmulighed for varer. Vi er nu i Mustang, har været 2 timer undervejs og vi har en times tid endnu inden Kalopani og vores frokost.

Vi var dog snart tilbage på den nye vej og fulgte den resten af vandringen til Kalopani, bortset fra en enkelt genvej over en knold i stedet for uden om. Vejen går nu et godt stykke fra kløften og floden og landskabet er blevet goldt. Dette stræk byder også på den eneste udsigt til Annapurna I, bortset fra Annapurna Base Camp trekket. Ret forude troner Dhaulagiri og man kan tydelig se det store isfald. Ved siden af skulle det være Tukuche Peak i følge vores guide.

Foto: På vej ind i Lete/Kalopani. Dhaulagiri med isfaldet og til højre Tukuche Peak i baggrunden.

Foto: Her er det okser, der bliver spændt for ploven - træploven.

Et stengærde langs den side af vejen, der vender mod floden, afskærmer de små marker og jordlodder med grøntsager, ris og korn. Her er det okser, der bliver spændt for ploven - træploven. Det er hårdt arbejde for bønderne, der ved hver vending synger en sang for okserne. Vi passerede forbi et stort sundhedscenter af nyere dato, og lidt efter 'Mustang English School'. Vi går også forbi en lodge med restaurant og nu knurrer maven.

Vejarbejde må ret beset også være nyt på disse kanter selvom det nye velsagtens er maskinerne, for veje og stier har hele tiden skullet repareres. Her i Kalopani tippede et par store lastbiler sten og jord af i hullerne og en gravko fordelte de store sten. Det hele under stor opmærksomhed fra de lokale. 3½ time efter start var vi nået frem til 'See You Lodge og Restaurant' i Kalopani, der var udset til dagens frokost. Et dejligt sted med en stor flot spiseseddel og god mad.

Foto: Vejarbejde må ret beset være nyt på disse kanter.

Foto: Way to Kokhethanti - Trekking trail.

Efter frokosten tog vi hul på næste etape. Den hårdeste del var overstået. Vi er kommet op i 2550 m. Resten af vejen er det stort set fladt. Vi er dog kun knap halvvejs, så vi har brugt meget tid. Næste lille by er Kokhethanti, en time forude, og vi krydser igen over kløften på en hængebro til den gamle 'Trekking Trail'. På den anden side gik vi så på den flotte stenbelagte 'trekking trail' et stykke tid, men drejede så ned i selve flodlejet.

Flodlejet breder sig meget ud og floden er blevet til mange mindre strømme. Der kan spares en del tid ved at gå hernede i stedet for at følge vej eller sti. Ved Kokhethanti gik vi op fra flodlejet og igennem den lille landsby der, trods sin beskedne størrelse, bød på op til flere tehuse og restauranter. På vej ud af byen forkyndte et skilt, at der var en time til Kobang/Larjung. "Have a nice journey". - Jo tak. Vi forlod vejen og fortsatte igen nede i flodlejet.

Foto: En stor del af vandringen foregik i Kali Gandaki flodlejet.

Foto: Larjung Lodge & Roof Top Restaurant.

Vandringen foregik skiftevis oppe på vejen og nede i flodlejet. Mod nordøst havde vi nu en betagende udsigt til de 3 Nilgiri og langt forude anedes Larjung. Larjung og Kobang ligger i forlængelse af hinanden og strækker sig over et langt fladt stykke ved foden af bjergene på den vestlige side af floden. Vi havde været over halvanden time om det, da vi nåede til Larjung og Kobang. Den skiltede time holdt ikke.

Efter tiltrængte forfriskninger på 'Larjung Lodge & Roof Top Restaurant', det har været en varm og støvet tur, fortsatte vi gennem Larjung og Kobang. En time til Tukuche, viser et skilt på vej ud af Kobang. Tjae, nu må vi se. På vejen mødte vi, trods alle odds, et par på tandem mountainbike på vej sydover. Friske folk. Forude ligger det enorme golde flodleje. De 3 hvide Nilgiri toppe ligger på stribe i horisonten. Tukuche, et sted bag forbjergene.

Foto: På vejen mødte vi et par på tandem mountainbike på vej sydover.

Foto: Ved porten til Tukuche, Mustang.

Vi var ved at være møre, da vi efter en time nåede frem til Tukuche og styrede mod vores lodge. Det var 9 timer siden vi startede, men vi havde holdt en times frokost, et par kaffepauser og flere små pauser, så vi har nok gået lidt over 7 timer. Ind gennem porten til 'Tukuche Guesthouse & Bakery Centre'. Fint lodge. Vi fik et pænt og rent værelse på tagetagen.

Dejligt badeværelse med varmt vand. Det skulle nydes, men først efter at have skyllet de støvede ganer med en kold Everest øl i dagligstuen. På tagetagen er der et "solarie". Et glashus, hvor man kan nyde solens varme på de kølige dage som nu. Der blev bestilt aftensmad og så blev der bare slappet af. Der var kulbækken varme under bordet i dagligstuen. Solen var væk og det var koldt udenfor.

Foto: Tukuche Guesthouse.

Foto: Fra taget af Tukuche Guesthouse. De 3 Nilgiri toppe i aftensolen. Forrest ses 'Solariet'.

Snakkede lidt med nogle af de andre gæster, indtil maden begyndte at komme på bordet. Efter aftensmaden bestilte vi så mad til i morgen tidlig og trak os så tilbage til taget, værelset og soveposerne. Vi havde været lidt utilfredse med vores guide Prakash i dag. Hans info om tid hang ikke rigtig sammen. Det var som om han svarede det, vi ønskede at høre - og det gjorde han sikkert også. Eksempelvis sagde han, at der var 1 time

Til top
Til næste etape, dag 4