Samaria kløften. Faraggi Samarias.

Man bør heller ikke snyde sig selv for denne oplevelse. Strabadserne til trods, er det en oplevelse af de store. Jeg har hørt mange jamre dagen efter, men faktum er, 'at turen kan klares af stort set alle uden særlige problemer'. - Lige netop den passus har jeg måttet høre for, fra folk der ikke er enige. Jeg tager dog udgangspunkt i, at der er tale om folk med erfaring i at vandre, da dette er et vandresite. Man kan ikke forcere 16 km med en nedstigning på ca 1200 m uden problemer, hvis man ikke er vant til at gå... Og alligevel er der mange turister, der gennemfører. Unge, gamle, børn. Det bør heller ikke afskrække, at der nærmest er tale om en folkevandring. Det er oftest kun på nedstigningen, Xiloskala, og ved Jernporten, resten af vejen er det muligt at have hele stræk for sig selv. Samaria blev fredet i 1962 og har status af natinalpark.

Foto: Jernporten ved slutningen af Samaria kløften.

Foto: Xiloskala. De første ca 800 m ned i kløften.

Distance: Ca 16 km. 3-4 timer. Bedste årstid: Åben maj -oktober. Grad: 3, (e) udfordrende, (opgrad. til 3 pga. stor højdeforskel (e)). Nedstigning: Ca 1200 m. Udstyr: Godt vandrefodtøj og solbeskyttelse. Vand kan tankes undervejs. Skilte: Ingen mærkning. Ikke nødvendigt. Proviant: Cafeteria ved Xiloskala og tavernaer i Agia Roumeli.

Indgangen, eller nedstigningen, til kløften nås fra Omalos højsletten, der ligger i ca 1200 m højde. Der skal betales et mindre beløb ved indgangen. Man holder mandtal med folk i kløften. Så begynder nedstigningen ad Xiloskala (Trætrappen), en trappeformet sti med et solidt rækværk, der i zig zag går ca 800 m stejlt ned. Tag en pause og kig op til højre. Det er de stejle klippesider på bjerget Gingilos, 2080 m.o.h. Imponerende.

Foto: Gingilos. 2080 m.o.h. - Imponerende kolos.

Foto: Næsten nede i flodlejet.

Efter ca 1½ times nedstigning flader det så ud og trappen bliver til en sti og snart er man i flodlejet. De gamle træer er overvejende Cypres og Pinje og er levn fra Kreta's oprindelige skove. Den gamle kirke Agios Nikolaos er det første man møder i flodlejet. Her kan der hviles og tankes vand, inden man begiver sig videre.

Efter yderligere godt en times vandring, når man frem til den forladte landsby Samaria. Indbyggerne blev forflyttet, da kløften i 1962 blev nationalpark og byen er nu hvileplads og nødhjælpsstation. Det er herfra, at æselambulancen rykker ud og den er ofte i brug, så træd varsomt. Der ligger også et lille kapel Santa Maria, eller Ossia Maria, der har givet navn til kløften.

Foto: Broen til den forladte landsby Samaria.

Foto: Menneskerne ser ikke ud af meget.

Ved landsbyen har man gået omkring halvdelen af turen, så folk slår sig ned her i området og holder pause og tanker ny energi. Herefter begynder kløften at snævre sammen og de helt lodrette klippesider rækker flere hundrede meter op. Man kan ikke andet end føle sig en smule 'bette' og ubetydelig ved siden af de klippevægge.

En times tid senere når man så frem til den berømte Jernport, billedet af Samaria kløften. På dette sted er kløften kun 3 m bred og de lodrette klippevægge rager ca 300 m op. Her kan der være en del vand, så der er lagt ud planker ud som trædesten. I det tidlige forår kan vandet række flere meter op ad siderne og det kan så ikke forsvares at prøve at forcere stedet.

Foto: Jernporten.

Foto: Resten af turen er udramatisk.

Vel igennem Jernporten er den letteste del tilbage. Resten af turen ud til kysten ved Agia Roumeli er udramatisk, selvom mange urutinerede nok har fået ømme ben på dette tidspunkt. Nå, fortvivl ikke. I Agia Roumeli er der flere steder, hvor en "kold" kan nedsvælges inden turen med båd til enten Chora Sfakion eller Paleochora.

En færdigpakket tur, som rejsebureauerne sælger, er ikke absolut nødvendig. Det kan gøres for ca ½ pris med KTEL's busser. Busserne holder det samme sted ved nedgangen til kløften, og det samme sted i Chora Sfakion, som turistbusserne, så man bliver ikke lost. Der er optælling af alle, der kommer ud af kløften, så man fra parkens side har lidt styr på at ingen er efterladt.

Foto: Samaria kløften set fra færgen.

til top