Omalos, Xiloskala - Linoseli Col - Gingilos.

Der ligger den så. Gingilos. En kolosal klods for enden af Omalos højsletten ved nedgangen til Samariá kløften. Godt 800 m rækker den op herfra og 2080 m ialt. Vi har stået her før, med Gingilos som mål, men måtte opgive kort efter start på grund af for stærk blæst. Man er rimelig eksponeret på bjergsiden og pludselige vindstød kan være voldsomme og farlige, især for ukyndige som os.

Foto: Imponerende Gingilos. 2080 m.o.h.

Foto: Stien op til Gingilos starter bag restauranten.

Distance: 4-5 t. Grad: 4, svær. Op/ned: 800 m/800 m. Skilte: E4, røde mærker og pæle. Udstyr: Godt vandrefodtøj, solhat og masser af vand. Proviant: Cafeteria ved nedgang til Samariá. Til/fra: Fra Chania til Omalos med morgenbus og retur med eftermiddagsbussen - hvis den kører... KTEL har skåret i afgangene og den er sparet væk (maj 2013).

Turen: På busstationen i Chania er vi 10-12 stykker, der venter på at billetkontoret åbner. Klokken er lige knap 6. Vi er alle iført vandretøj og vandrestøvler. Jeg spekulerer på, hvor mange der skal op mod Gingilos i stedet for ned gennem Samariá kløften? De bestilte alle billet til Omalos og videre fra Chora Sfakion, eller Sfakia, som byen hedder i daglig tale, til Chania. - Altså Samariá kløften!

Foto: Der, et eller andet sted, er sporet, der fører op til Gingilos.

Foto: Omalos sletten set fra stien op til Gingilos.

Den gamle æselsti, nu også E4 sti, snor sig opad med hårnålesving. Man kommer ret hurtigt opad og udsigten tilbage over Omalos sletten, med vejen der snor sig igennem, bliver mere og mere betagende. Lige nedenfor ligger Xiloskala, trappen ned i Samariá kløften, og overfor ses det spor, der fører op til Kallergi hytten, som lidt senere kan anes i disen. Der er lavet en grusvej derop nu, den kan man også se.

Det er meget storladent og udsigten er fantastisk. Dramatiske klippeformationer ret forude. Den kølige luft er væk, nu er det bare varmt - måske pga opstigningen? Så går det lidt nedad igen. Et kig ned mod Xiloskala afslører, at der er meget langt og stejlt ned. Stien er ikke så bred her, og tungen skal holdes lige i munden. Det anbefales at stoppe op, hvis man vil se sig omkring.

Foto: Dramatiske klippeformationer ret forude på vej mod Gingilos.

Foto: Dramatiske steder med minimal sti og maksimal koncentration.

Jeg filosoferede lidt over netop det, for hvad ville en makker, eller en guide for den sags skyld, kunne stille op, hvis uheldet var ude og man tog den nedad bjergsiden? Det ville man ikke overleve. Række én en hånd? Et 'solidaritetsfald'? Det ville heller ingen overleve... Apropos guide og en gruppe, så lagde jeg mærke til, at de bageste i gruppen havde problemer med tempoet, og det kan let føre til at man forcerer og ikke er så opmærksom.

Så går det altså opad igen. I zigzag op mod bjergryggen og passet Linoseli Col. Langsomt klares det ene zig zag efter det andet opad i godt en halv time. Det er varmt og der er rigtig mange zigzag. Belønningen kommer, da bjergryggen og passet dukker op i knapt 1700 m højde. Her blæser det ret kraftigt og køligt. Østrigerne tager GoreTex jakkerne på og guiden pakker sig ind, som var det selveste Everest. Jeg nøjes med fleecen og håber at kunne holde varmen.

Foto: Linoseli Col, bjergpasset, i baggrunden Gingilos.

Foto: Der er taget hul på de sidste 300 m op til toppen af Gingilos.

På det sidste stykke op til Gingilos toppen er der flere spor, markeret af varder, og et der er markeret med røde mærker og stænger, der er fastgjort i klipperne. Ligner et skispor uden sne. Det anbefales at følge det. Der er nemlig en faldgrube, helt bogstaveligt på ca 25 m, der er sparsomt afspærret, så det gælder om at holde afstand. Der skal der kravles en del for at komme op, og det varer ikke længe før fleecen må åbnes.

Så er jeg oppe, næsten, landskabet flader ud og en lille 'snyde' top med en stor varde, kommer til syne. Snyde top, fordi den ligger i kun ca 1980 m's højde og der er stadig et stykke op til den rigtige top, som ses i baggrunden. Fra Linosel Col passet tog det ca tre kvarter hertil og jeg har brugt lidt over to en halv time ialt siden start. Det er vist acceptabelt.

Foto: Der er den så. Toppen. Gingilos.

Foto: Omalos sletten 800 m længere nede.

Hvis jeg var i tvivl om, hvad jeg egentlig skulle heroppe, så ved jeg det nu. Udsigten er ganske imponerende og spektakulær. Omalos sletten, der ligger 800 m længere nede, ser her oppe fra ganske imponerende ud. Det er nogenlunde klart vejr, så jeg kan se meget langt til alle sider. Jeg kan se havet på begge sider af øen, og kan lige akkurat ane Paleochora i det fjerne mod vest.

Kigger man mod øst rejser De Hvide Bjerge sig, selvom det mere ligner grå bjerge, et månelandskab. Pachnes, det højeste i Lefka Ori med sine 2453 m.o.h., ligger lige på den anden side, kun adskilt af den dybe Samariá slugt. Et, man kunne fristes til at sige, bjergtagende syn. Hvis man går lidt tilbage og ned, skulle der være et spor mod toppen Volakiás 2116 m.o.h., der ligger lidt længere mod sydøst. Det skulle kunne gøres på ca 45 min, men ruten er ikke så godt markeret, og jeg kender den ikke.

Foto: Et kig til Pachnes, det højeste i Lefka Ori, på den anden side af den dybe Samariá slugt.

Foto: På vej ned fra Gingilos, ad de mange zig og zag.

Jeg forlader toppen og begiver mig nedad. Det er faktisk lidt sværere end opad, for varderne og kæppene ses ikke så tydeligt i alt det grå, når jeg kigger nedad. Der er flere grupper på vej op, så det gør det lidt lettere at spotte mærkerne og stien de bruger. Bortset fra det, så var det vist godt, at jeg havde været tidligt ude. Der vil blive trangt på toppen om lidt.

Vel nede ved Linoseli Col er resten af turen noget lettere. Først alle de mange zig og zag ned til Linosel Spring i stille adstadigt tempo, bremsen bliver brugt hele vejen. En lille pause og en tår frisk vand fra kilden. Vandet pibler frem flere steder og er drikbart. Tilbageturen byder også på en ret imponerende udsigt. Det ser også helt anderledes ud på vejen ned end på vej op.

Foto: Dramatisk, spektakulært og ikke meget sti at gå på.

til top

Foto: Her pauser gruppen ved Linosel Spring.

Jeg havde siden fornøjelsen af at vise turen for en lille gruppe, der talte blandt andet nogle folk fra 'Adventure World', nu 'Opdag Verden', der var på Kreta for at researche, et par cyklister, der havde ladet jernhesten stå for en stund, og mine 2 gæster, som jeg var guide for på det tidspunkt. Jeg havde haft dem med ude på nogle andre ture, b.la. Paleochora - Lissos - Sougia og Imbros kløften, men de ville gerne prøve en rigtig bjergtur.