Aradena kløften 2.

Aradena kløften 2. Den korte version: Det handler om den øverste halvdel, starten af kløften ved landsbyen Aradena, til ca halvvejs mod havet. Den er lidt sværere end den nedre del. Men først må man ud på en længere vandretur, for at komme til kløftens start. Denne gåtur starter, med de ca 650 m ad zig zag stien, på bjergsiden bag Loutro, op til landsbyen Anopolis. En fin tur i sig selv, hvis man fra Anopolis går tilbage og ned samme vej. Det tager ca 2½ time op og ca 1½ ned.

Bemærk: Alle fotos kan klikkes større... Foto: Aradena kløften, den øverste halvdel, der starter ved landsbyen Aradena. Her broen over kløften.

Foto: Den gamle æselsti af brosten, zig zagger på begge klippesider af kløften, ved starten i Aradena.

Distance: 17 km. 7-8 t. Grad: 3. (e,f,g). Udfordrende. Stier af sten, grus og brosten. Asfaltvej. Skiltning: Hvide/gule, blå og røde/sort mærker på sten og E4 mærker/skilte (gul/sort). Vejskilte. Udstyr: Vandresko eller støvler. Beskyttelse mod solen. Masser af vand! Indkøb: I Loutro, tavernaer i Anopolis, Aradena og Livaniana. Til / fra Loutro: Bus fra Chania til Chora Sfakion, se KTEL køreplaner. Båd fra Chora Sfakion og/eller Agia Roumeli. Bådfartens sejlplan.

Første del af denne tur, zigzag stien op til Anopolis, er beskrevet og kan ses her Loutro-Anopolis, så efter 2½ times svedig vandring, ca 650 m opad, er jeg nået frem til tavernaen på torvet i Anopolis. Det er oplagt at tage en forfriskning her i den hyggelige taverna, om ikke andet så for at kompensere energitabet, inden den videre vandring mod kløften. Der sidder et par lokale udenfor i skyggen og snakker, men ellers er der ikke et øje at se. Dovent og fredeligt.

Foto: Tavernaen på torvet i Anopolis set mod øst, og vejen til Sfakia i baggrunden.

Foto: Statuen af Yiannis Daskaloyiannis midt på torvet i Anopolis.

Til venstre for, hvor jeg sidder og kigger på statuen af Yiannis Daskaloyiannis midt på torvet, er et vejkryds. Vejen lige ud fører op til Pachnes (2453 m). Skulle man have lyst, er turen på 15,5 km, 2000 m opad, og estimeret til 7-8 timer... og ellers er der vejen til højre, der går til Sfakia. Jeg tager den til venstre, der fører mod Aradena og kløften. Har pauset over ½ time og har været lidt over 3 timer på vej ialt, så jeg vandrer friskt derud ad.

Ganske kort efter drejer vejen til venstre, og en mindre fører lige ud. Der ligger en taverna på hjørnet og det blå vejskilt viser mod Aradena. De næste 2 km af turen er let at gå. Den stiger jævnt med kun ca 50 m. Det er bare lige ud ad den asfalterede landevej. Jeg passerer forbi nogle få huse, et par tavernaer og lidt senere et par gedefarme, men ellers er det træer, der omkranser vejen. Oliven træer står spredt i landskabet.

Foto: Der ligger en taverna på hjørnet og et rigtigt vejskilt viser mod Aradena.

Foto: Frit udsyn til imponerende Lefki Ori og toppen Pachnes.

Efter ca 10 min slår vejen et lille sving ved kirken Agios Dimitrios, der ligger lidt tilbagetrukket og i skyggen af et par meget store træer. Så er det slut med træer og marker, der er nu frit udsyn til imponerende Lefki Ori og toppen Pachnes. Her fra syd kan man rigtig se dem i al deres magt og vælde. Golde og barske. Kort efter drejer vejen mod sydøst i 4 zigzag sving og jeg kan se husene i Aradena og broen over kløften.

Jeg fortsætter ad asfaltvejen og går forbi 2 støvede grusveje, begge på venstre side. Den sidste er skiltet 'Livaniana' og 'Finix'. Jeg når frem til broen, men har ikke til sinde at gå over. I stedet går jeg op på den lille bakke med udsigtsplads, der ligger lige før broen. Fra den har jeg en fin udsigt ned til den lille taverna på den anden side og, lidt tilbagetrukket mod højre, de gråbrune huse og den restaurede kirke i Aradena.

Foto: De gråbrune huse og den restaurede kirke i Aradena på den anden side af kløften.

Foto: Aradena broen fra 1986 over den 138 m dybe kløft. Der er bungyjump fra broen om sommeren...

Der er nogle få biler, der kører over broen, mens jeg står og kigger. Det klaprer ganske højt, som om det er løse brædder, der udgør køredækket. De stopper alle ved tavernaen. Sikkert turister der får et kig på det spektakulære landskab, en lille forfriskning og så kører tilbage over broen igen. Jeg kan se ned kløften i begge retninger og jeg kan se den sti, jeg skal bruge de små 100 m ned til bunden.

Det er en gammel æselsti der, indtil broen blev lavet så sent som i 1986, var eneste mulighed for at bringe varer fra den ene side til den anden. Stien er restaureret og fremstår som ny. Jeg kan også se, at jeg må have overset det spor, der ville have ført fra vejen, gennem scrubbet og direkte til stien ned i kløften, i stedet for her til broen. Jeg søger lidt rundt mellem scrub og træer langs kanten af kløften, men finder ikke et farbart spor.

Foto: Den gamle velholdte sti var, indtil broen blev lavet, eneste mulighed for at krydse til den anden side.

Foto: Der er skrevet 'Aradena Gorge' med blåt på asfalten - men i højre side af vejen.

Jeg går ud til vejen igen og finder så det jeg overså før - og hvorfor... Der er skrevet 'Aradena Gorge' med blåt på asfalten; der er også en blå pil og blåt på en sten, men det er malet i højre side af vejen. Jeg gik i venstre side, mod trafikken som jeg altid gør, og havde min opmærksomhed rettet mod de 2 sideveje på venstre hånd... I højre side er stien nu ellers tydelig nok; tæt på, og parallelt med vejen; men den gemmer sig lidt, en halv meter nede.

Det er skråt overfor den første af de 2 sideveje. Stien følger vejen parallelt det første lille stykke, så drejer den af med retning mod kanten af kløften. Den er let at følge gennem scrubbet og kort efter står jeg så ved kløftens kant og starten af stien, der fører ned til bunden. Jeg begynder at zig zagge nedad. Imponerende at se den tilsvarende sti på modsatte side af kløften. Sirligt bygget op ad klippesiderne, op til Aradena. Tankevækkende, at denne sti var eneste forbindelse helt til 1986...

Foto: Den tilsvarende sti på modsatte side af kløften, op til Aradena. Imponerende arbejde.

Foto: Lige forude hænger Aradena broen - meget højt oppe. Ca 138 m, når man står lige nede under.

Så er jeg nede. Tanker lidt vand og pakker stavene sammen. Lige forude hænger broen - meget højt oppe. Ca 138 m, når man står lige nede under. Lige før jeg går under broen, klaprer det larmende deroppe fra, da en bil kører over. Jeg venter til den er passeret. Læste et sted, at man skal passe på ikke at få noget i hovedet, da der bliver smidt affald ud fra broen..! - Der ligger nu ikke mere affald her end så mange andre steder. Nok en skrøne...

4½ time siden jeg startede turen i Loutro, vandrer jeg så ned gennem Aradena kløften, der skulle være ret så barsk i denne del. Smuk og vild. Den første times tid går det dog kun en lille smule nedad bakke. Ganske ubesværet vandring, hvor jeg kan nyde omgivelserne og freden, men så kommer udfordringerne. Terrænet falder meget brat, ca 180 m, og de sidste 100 er meget stejlt. Det er her, hvor der tidligere blev brugt reb, at der nu er stiger til hjælp.

Foto: Terrænet falder brat ca 180 m, de sidste 100 meget stejlt. Det er her, at der nu er stiger til hjælp.

Foto: Hjælp til selvhjælp. Stien fører en sikkert udenom en meget stejl passage.

Der er nu også anden hjælp end stiger og reb. En sti med rækværk kryber opad klippesiden. En omvej. En rød pil anviser, og et plankeværk spærrer for den videre færd. Vist snarere et påbud! Lige bag rækværket står et par meget fine varder og stikker lokkende op. Det må betyde, at der er et spor videre. Jeg er blevet nysgerrig og fortsætter. Men ikke ret langt, for det er svært at finde rundt mellem de endog meget store klippelokke og ingen stiger at se...

Varderne er svære at spotte og jeg klatrer op og ned for at finde et spor. Jeg er bevidst om ikke, at klatre længere ned, end jeg også kan komme op igen, uden reb, så min begrænsning er vist nået. Ikke dumdristig! Jeg opgiver og går tilbage til "omvejs" stien med rækværk, som jeg følger. Først lidt opad, så lidt nedad, så meget nedad. Klæbet ind til klippesiden. Med frit udsyn ned til flodlejets næsten lodrette fald i kæmpestore trappetrin, så giver "omvejen" faktisk god mening.

Foto: De to flotte varder lokker og pirrer min nysgerrighed.

Foto: Stien drejer stejlt ned i et par zig zag og det er slut med rækværk og omvej.

Det tager et kvarters tid, så drejer stien stejlt ned i et par zig zag og det er slut med rækværk og omvej. Jeg er nede i flodlejet igen og kigger op mod det stykke kløft, som stien ledte udenom. Det ser faktisk også lidt barskt ud. Jeg kan se en af stigerne, og den syner ikke af meget. Det var så ca 150 m ned i et hug, men der er endnu et par hundrede meter nedad, et par steder også stejlt ned, over den næste halve time.

Denne gang er der ingen stemmer at høre i kløften, ikke en lyd, så jeg bliver helt overrasket, da der lige pludselig er 4 unge mænd på vej op lige foran mig. Dem havde jeg slet ikke hørt. Den eneste lyd jeg hører fra dem er deres pusten og stønnen, og et stakåndet 'hey', da jeg viger til siden, så de kan passere. Så dem i morges på hotellet. Mon de har gået helt fra kysten? Godt nok lidt af en sveder, at gå kløften opad...

Foto: Der er stadig et par steder, hvor det går mange meter stejlt ned - eller op, hvis man kommer fra kysten.

Foto: Kløften slår et lille knæk, og her går en rute op til Agios Ionasis.

En kort overgang fristes jeg til, at følge den i stedet, men beslutter at holde mig til planen. Blive nede i kløften, finde min sti. Få minutter efter står der endnu et skilt lige, hvor kløften slår et lille knæk. Det er ruten op til Agios Ionasis. På klippen står det malet med rødt. Det er en lang tur. Jeg fortsætter min gang mod 'the beach', og kigger efter den karakteriske klippevæg med stien op til Livaniana.

Der er længere end jeg regnede med, men så dukker den karakteristiske knold op forude. Da jeg når frem til stien, kravler jeg i ly under træet, som jeg også sad under sidst jeg var her. Jeg drikker de sidste sparsomme dråber af vandet og spiser den sidste müesli-bar og tjekker data på GPS. Har været ialt 6½ time undervejs og har tilbagelagt 13,7 km. Og jeg har det super! Vandrestavene findes frem og gøres klar, og så stavrer jeg op ad stien.

Foto: Den karakteristiske klippeknold, med stien op til Livaniana, dukker op forude.

Foto: Afmærkningen på væggen synes måske unødvendig, men set oppefra et godt pejlemærke.

Stien er lige så godt mærket nede fra, som oppe fra. Selve sporet er lidt svært at se visse steder, fordi scrub har taget over, men så er der de blå pejlemærker. Helt inde ved klippevæggen er stien mere tydelig, og afmærkningen på væggen synes måske unødvendig, men jeg kan huske at set oppefra, var det et godt pejlemærke på vej ned. Det tog mig godt 25 min, at nå de ca 120 m op til terassemarkerne og den lille kirke på toppen ved Livaniana.

Herefter følger stien samme vej ned til Loutro, som blev brugt da jeg gik i modsat retning til kløften. Jeg går ned ad trapperne mellem de gamle huse i Livaniana og kommer ned til asfaltvejen, der forbinder byen med kysten og fører videre op til Anopolis og Aradena. Jeg hilser tanken om den spøjse taverna velkommen og bliver tørstig af samme. Der spiller musik derfra, men der er ikke nogen, da jeg går gennem lågen.

Foto: Den spøjse taverna i Livaniana.

Foto: Jeg kan ganske tydeligt se både øen Gavdos og den noget mindre og ubeboede ø Gavdopoula.

På vejen ned ad den oldgamle sti gives der fri udsigt til kystlandskabet og det blå, blå Libyske Hav. Der er faktisk en ret fantastisk udsigt heroppe. Det lagde jeg ikke rigtig mærke til, da jeg gik den anden vej. Vejret er fint og klart i dag, og i horisonten kan jeg ganske tydeligt se både Gavdos og den noget mindre ubeboede Gavdopoula, det sydligste Europa. Godt 3 timers sejlads væk.

Nu er det E4 stien, her på det sidste stykke til Loutro. Der er lidt zig og lidt zag op til plateauet over Loutro. Deroppe, skråt til højre ligger ruinen af et gammelt tyrkisk fort. På E4 stien, lige bag husene i Loutro, er der en stor sten, med det gule/sorte E4 mærke og et blåt/hvidt mærke med bogstaverne 'fb' og en pil. E4 stien fortsætter lige ud og kommer ned ved Sofia's Market. Det blå/hvide viser ned til højre ad en lille sti mod husene, der ender på trappen til Hotel Madares.

Foto: På plateauet over Loutro ligger ruinen af et gammelt tyrkisk fort.

til top

Se turen Loutro-Anopolis-Aradena-Aradena Gorge-Livaniana-Loutro på EveryTrail