Loutro - Anopolis.

Den korte version: De fleste, der har været i Loutro, har sikkert siddet og kigget på zigzag stien op ad den stejle bjergside. Set folk vandre opad om morgenen eller nedad om eftermiddagen. Den må prøves. Om ikke for andet, så for udsigtens skyld. At se ned på Loutros hvide huse fra 600 meters højde er en oplevelse i sig selv. Stien er ikke så svær, som den måske ser ud til, men solen og varmen gør den hård, der er ingen skygge.

Foto: Bag Loutros hvide huse zig zagger stien ca 650 m op ad bjergsiden.

Foto: Infotavlen med oplysninger om ruten op til Anopolis.

Distance: 4,2 km. 2 tim 30 min. Grad: 3. (e,g). Udfordrende. På stenet sti og asfaltvej. Skiltning: Hvid/gule mærker på sten i starten og officielle skilte fra asfaltvejen til Anopolis. Udstyr: Vandresko eller støvler. Beskyttelse mod solen. Vand - og mere vand... Indkøb: I Loutro og taverna i Anopolis. Til / fra Loutro: Bus fra Chania til Chora Sfakion, se KTEL køreplaner. Båd fra Chora Sfakion og/eller Agia Roumeli. Bådfartens sejlplan.

Jeg skal op i den nordlige ende af Loutro for at finde vej til op til stiens begyndelse bag Loutros huse. Der er fin skiltning, til både Anopolis og E4 til Chora Sfakion, på en husmur på havnefronten. Op ad den sirligt anlagte trappe til Oasis hotel. E4 stien til Chora Sfakion starter på det åbne stykke land ovenfor den lille ruin. Der står også en infotavle, med oplysninger om ruten op til Anopolis.

Foto: Fin skiltning, til Anopolis, E4 og Chora Sfakion.

Foto: Jeg følger de hvide/gule mærker venstre om det lille vejkapel.

Når man sidder på havnen og kigger op på stien, kan man følge den ca 300 m op, så forsvinder den. Jeg er spændt på, hvordan der ser ud længere oppe. Nu skal det undersøges og stien skal prøves. Glæder mig også til at teste min formåen med vandrestave, mod højdemeter og bagende sol. Klokken er halv ni, da jeg begiver mig af sted. Jeg følger de hvide/gule mærker venstre om det lille vejkapel op ad stien.

Det er kun i starten, at der er mærker, men lidt længere oppe er det heller ikke nødvendigt. Stien er tydelig, markeret med sten, og giver helt sig selv. Det er bare at følge slingrekursen der op ad. Der er korte zig zag og der er lidt længere, men der er mange. Selvom jeg er relativ tidlig på færde varer det ikke længe før jeg mærker varmen. Jeg stoppper, drikker vand og kigger tilbage. Der er allerede langt ned.

Foto: En halv times vandring senere, ligger Loutro allerede langt nede.

Foto: Stien har nu kurs lige ud og går ikke så meget opad mere.

Kort efter er det slut med hårnåle svingene. Stien har nu kurs lige ud og går ikke mere så meget opad. Jeg kigger tilbage, men kan ikke mere se Loutro. Det er altså det her stykke man ikke kan se nedefra. Lidt efter kommer jeg op til en grusvej, der går på tværs. Der er plantet små træer, skærmet af trådhegn, langs vejen, og der er skilte, der viser os gående den rette sti.

Grusvejen, der ligger i ca 450 meters højde, har forbindelse til landevejen mellem Sfakia og Anopolis og fører kun til nogle bygninger, der ligger et par hundrede meter længere ude på bjergsiden. Jeg ved ikke, hvad det er for bygninger, men de må have en vis status, siden der er anlagt en vej, flankeret af nyplantede vejtræer, helt derud. Man kan iøvrigt se husene nede fra Loutro, som 2 lyse pletter på bjerget.

Foto: Nyplantet træ ved vejen, skærmet mod geder af trådhegn, med et skilt, der viser til Anopolis.

Foto: Vejen, flankeret af trådhegn, har spoleret landskabet og efterladt et trist udtryk.

Jeg kan også se Loutro igen - meget langt nede. Kan se, at færgen er på vej ud af bugten mod Chora Sfakion. Grusvejen slår et skarpt sving her, og fører opad bjergsiden mod nordøst flankeret af trådhegn. Landskabet ser trist og spoleret ud. Sti følger vej opad - og jeg følger trop. Det går lettere på bred grusvej end på smal sti, så let, at jeg er lige ved at overse, at sti og vej atter skilles efter kun ca 15 min's fælles fodslag.

Sporet drejer fra og tager nu retning mod nordvest, ind i terrænet og opad. Jeg tager i stedet en lille pause og nyder udsigten her 500 meter over havet. Loutro ligger meget langt nede nu. Ude i horisonten, hvor meget blåt bliver til blåt, kan jeg skimte øen Gavdos i varmedisen. Efter udsigt, smøg og vand, tager jeg hul på de sidste 150 m op til bakkekammen.

Foto: 500 meter over havet. Loutro ligger meget langt nede nu.

Foto: Det græske flag vajer fra et lille fort. En militær forpost af en art.

Det er zig og zag igen. På en lille top, der stikker ud et stykke deroppe, vejrer det græske flag fra et lille fort. En militær forpost af en art. Der er et godt stykke endnu, inden jeg når derop. Stien tager nogle store zig og zag derop ad, med retning et stykke til højre om fortet. Efter 20-25 min er jeg nået de ca 150 m op og er nu næsten på højde med den lille græske forpost.

Lige for enden af stien, hvor den slår det sidste sving, står et forvokset vejkapel. Da jeg når frem kan jeg se at jeg er helt oppe på toppen af bakkedraget. Der er frit udsyn mod nord, hvor De Hvide Bjerge, Lefka Ori, står i al deres magt og vælde. De virker overvældende set her fra sydsiden. Lige nedenfor, hvor jeg står, er en asfaltvej, der fører ned til Anopolis i dalen foran mig, så jeg pakker stavene sammen og begynder at gå.

Foto: De Hvide Bjerge, Lefka Ori, står i al deres magt og vælde.

Foto: Er det en skole, på den anden side af torvet?.

Vejen slår et sving og går nedad bakke mod landsbyen. Har læst, at Anopolis, ligesom andre landsbyer, er ved at blive affolket, men på min vej hilser jeg på både ung og gammel. I et af husene er der ved at blive shinet op til bryllup, så der er da liv. Heller ingen tomme huse. Jeg bliver ledt lige til byens torv. Der står en statue midt på torvet, der ligger, en skole er det vist, på den anden side og en taverna lige til højre.

Jeg vælger tavernaen og et bord i skyggen. Der dufter dejligt af mad fra køkkenet og frokosten er da også lige ved at være klar, får jeg at vide. Jeg bestiller 'stuffed tomatoes and pebers', en flaske iskoldt vand og en dejlig kølig Mythos. Geia mas! Der sidder et par af de lokale mænd med en kop kaffe og en dram, en stor hund ligger og gisper i skyggen, men ellers er her ikke et øje. Bare stille, støvet og varmt.

Foto: En stor hund ligger i skyggen med tungen ud af flaben og gisper i varmen.

til top

Se turen Loutro-Anopolis på EveryTrail