|
|
Du er her > Start > Italien > Courmayeur > Vandreruter
Vandring og trekking i Italien. Vandreruter ved Mont Blanc de Courmayeur.Vandreruterer der nok af i egnen omkring Courmayeur. Vandreruter for enhver smag. Fra lette og korte ture, mærket T (turistico), både korte og lange ture for de lidt mere erfarne mærket E, for eksperterne mærket EE til de ekstreme mærket EEA. Der er velafmærkede vandrestier både i den lavere del af bjergene og på højderuterne og skilte med tidsangivelse der, for E ruternes vedkommende, passede med vores tempo.
Info og guides findes Ved busstationen i Courmayeur på italiensk, fransk og engelsk. På et stort kort, vises de mange
vandreruter, skiltene og mærkningernes betydning. Vandrekort fås i Turist Info centret samme sted. Foruden et bykort fås også et ganske udmærket vandrekort i 1:50.000 ganske gratis. Men ellers er det muligt at købe et godt kort over Courmayeur i 1:25.000 for 7 Euro. Nr 1 af en kortserie på 13 over hele Valle d'Aosta. Kan købes allevegne.
|
|
Foto: Courmayeur. Fin skiltning, med tidsangivelse og sværhedsgrad.
|
Vi brugte kun ovennævnte kort på vores vandringer og vi planlage også turene ud fra det - et fint kort. Vi gik flere end disse 4 vandreture jeg her har beskrevet og flere overlappede hinanden, men 1. Peuterey - Maison Vieille - Dolonne 2. Peuterey - Lac du Miage og retur 3. Peuterey - Rifugio Elisabetta og retur 4. Neyron Planpinciux - Rifugio Bertone - Courmayeur er tilpas lange og tilpas krævende ture, synes jeg og derfor beskrevet, som inspiration og appetitvækker. De er alle mærket E og er indenfor vores samlede formåen - uden problemer. (E mærket svarer til grad 3) - Men der er mange, mange flere spændende ture. Bl.a disse
2 hikes, der omfatter hele Valle d'Aosta er med på både det store og det lille kort. Alta Via n. 1 og Alta Via n. 2. De er kendetegnet ved en gul trekant med sort kant og et sort 1 eller 2 tal i.
Alta Via n. 1 bliver også kaldt "Giganternes Høje Sti" og går mellem Gressoney-Saint-Jean og Courmayeur. Den er delt op i 13 etaper af 3-5 timers vandring om dagen. Alta Via n. 1 ligger for det meste omkring 2000 m, men når helt op til 2950 m (Malatrá Col).
Alta Via n. 2 ligger også i 2000 m højde, men når op i næsten 3300 m (Col Loson). Den kaldes også "Naturens Høje Sti" fordi en stor del af trekket foregår i Gran Paradiso National Park og i Mont Avic Regional Park. Ruten går mellem Champorcher og Courmayeur og er inddelt i 12 etaper på 4-5 timer hver dag.
Foto: Kortet over Alta Via 1 og 2. (Klik for en forstørrelse....)
|
|
Overnatning på begge ruter finder sted på campingpladser, bjerghytter, mountain huts, bivuakker og dormitories, som der er mange af.
Så er der jo den legendariske Tour de Mont Blanc, også kaldet TMB der går hele vejen rundt om bjergmassivet. Man kan starte, hvor man vil, men mange starter og slutter i Chamonix i Frankrig og i Courmayeur i Italien. På stierne rundt i omegnen stødte vi mange gange på TMB mærket - og måske engang...
|
til top
|