|
|
|
Du er her > Start > Italien > Courmayeur > Peuterey-Lac Miage
Vandring og trekking i Italien. Mont Blanc de Courmayeur.2. Peuterey - Lac Miage - og retur.
Distance: 5 - 6 t. (Ca 14 km).
Grad: 3, udfordrende.
Stigningen er jævnt fordelt på sidste halvdel. Stier, asfalt- og grusvej.
Op/ned: 550 / 550 m.
Udstyr: Godt vandrefodtøj. Solhat og vand. En regnjakke og regncover til rygsækken bør også medbringes. Vejret kan skifte brat i bjergene.
Proviant: Forfriskninger i Bar Combal ved Lac du Miage.
|
|
Foto: Gletchersøen Lac du Miage (2020 m).
|
Til/fra: Fra Courmayeur bus mod La Visaille. Stå af ved Purtud. Over broen og følg grusvejen på højreside af floden. Alternativt kan man tage bussen helt til La Visaille og skære godt halvdelen af vandringen fra. Hjemtur på samme måde.
Foto: Ved Purtud. Busstoppestedet
|
|
Mellem granerne lige udenfor campingpladsen viser et skilt til sti n. 19 og 7. Sti 7, som bruges første halvdel af turen, kan bruges som en rundtur og er ca 10 km lang med kun 100 m op og ned.
Et kort stykke vandring mellem graner, herefter et lille stykke stenet åbent land med et vandløb på tværs, der forceres via trædesten. Kigger man op på klippesiderne kan man se adskillige afløb fra gletscherne der plasker nedad.
|
Ny skiltning dukker op og viser, at sti n. 19 til Rifugio Borelli drejer fra her, men også at refugiet ikke har åbent mellem 1. juni og 31. august.
Videre ad n. 7 og terrænet ændrer sig til fyrreskov, hvor stien snor sig igennem. Duften her har et strejf af hjemme i varmen - og jeg får sand mellem tæerne. Her er også dejlig tyst. Man kan ikke mere høre den konstante brusen fra gletcherfloden, der nu ligger længere væk.
Det er en rar let tur oven på førstedagens lidt skrappere krav. Her mellem fyrretræerne, i let skygge fra den heftige sol, går det i niveau og tankerne flyver.
Vi kommer ind under høje løvtræer med udsigt til et stykke græsmark. Stien slår et sving her - eller gør den? Lidt tvivl opstår. Vi følger rundt i svinget og et mærke dukker op. Vi har retning mod en klynge stenhuse, der nu titter frem mellem alt det grønne. Efter 3/4 times vandring er vi nu ved Freny.
|
|
Foto: Freny. En lille klynge huse.
|
Stien er nu et hjulspor. Vi går forbi en lille mark, hvor køer græsser. De fleste ligger nu og tygger drøv, nogle få bevæger sig til lyden af den karakteriske klokkeklang. Kort efter er vi fremme ved den første af de to broer, der krydser vandstrømmene oppefra. Der er knald på vandet ved den sidste bro og kulden, der slår op fra vandet, virker behagelig svalende.
Foto: En brusende Doire du Val Veny krydses.
|
|
Efter en lille pause kigger vi efter skilte pg her passer kort og virkelighed ikke. Skiltningen er imidlertid klar nok. 1 t og 25 min til Lac du Miage og vi begiver os afsted ad en lille sti langs floden.
Stien går lidt opad, så nedad og den er lidt fugtig til tider. Der er frodigt og grønt omkring floden - og der er myg.
Vi baner os vej gennem det grønne på en sti der tydeligvis ikke er så brugt. Mange har sikkert foretrukket landevejen.
|
Landevejen kommer vi ud på efter godt 20 minutter. Stien forsvinder næsten for næsen af en i alt det grønne, så deler den sig? Nogle tomme bygninger lidt højere oppe kigges an og vi kravler op ad sporet til venstre med retning mod bygningerne, nedenunder og højre om bygningerne og så er vi oppe på landevejen.
Stedet er mærket på kortet, som Plan de Lognan. Få hundrede meter længere henne ses restauranten Chalet del Miace. Den havde kun åbent i selve restauranten ml. 12.30 og 15.30 og baren lukket i sommerhalvåret.
Skråt overfor restauranten vender bussen fra Courmayeur til La Visaille. En bro fører over floden og vejen fortsætter. En del biler snegler sig i begge retninger, hvad der næsten ikke er plads til, da der er parkeret tæt langs den side af vejen der vender ud mod floden.
|
|
Foto: Chalet del Miace (1476 m).
|
Vejen begynder så småt at gå opad, herfra stiger det fra 1450 m til 1950 m ved Bar Combal. Der er lagt sten under de parkerede bilers hjul. Der er stadig biler, der kører opad og biler, der kører nedad. Lidt længere fremme stopper en bom for trafikken og på en ganske lille vendeplads udøves stor hittepåsomhed med at vende køretøjerne. Stækningen er en lille ½ km.
Vejen slår nu et u-sving videre opad, men i det først sving, i forlængelse af vejen, går en sti opad. Det er en genvej til en genvej, men vi ender på landevejen igen en etage højere oppe og har sparet en pæn bid.
Foto: På vej mod Lac du Miage.
|
|
Der er nu kun trafik af vandrefolk med små, og nogle, med store rygsække. Familier med børn og klapvogn og flere med ældre ved armen. Denne del af turen er tydeligvis et populært turist- og rekreativt mål for mange.
Det er stadig asfaltvej og man kan gå, mens man kigger sig omkring. Og det er fantatiske scenerier. Det går opad og floden bruser nu længere nede i kløften, der munder ud i Lago del Combal, 2½ km længere fremme i 1950 m ved Bar Combal.
|
Men først er der godt 2 km at vandre, det stiger støt og det er varmt. Her er ingen skygge for solen. Det er tyndet en del ud blandt de vandrende. Der er sikkert en del, der er vendt om igen.
Det flader noget ud og vi nærmere os. Kløften breder sig ud og sletten, eller - hvad kalder man den dal - højmosen? - det ligner lidt en mose, tager sig nok så smukt ud.
Vi har lige passeret resterne af det der var en bro, men længere fremme dukker en anden op. Krydser man floden over denne viser et skilt, at dette er vejen (tur 3), der fører de godt 3 km ud og op til Refugio Elisabetta (2197 m) og videre ud i bjergene mod vest. Rute 12, 13, Alta Via n. 2 og TMB.
|
|
Foto: Kløften breder sig ud og sletten åbenbares.
|
Et andet skilt viser et spor opad. Rute 6, 8, Alta Via n. 2 og TMB mod Courmayeur og rute 9 (EE) op til Mount Fortin (2758 m). Et træskilt viser, at det også er stien til refugiet Maison Vialle. Ignorerer man broen og fortsætter ligeud kommer man til Bar Combal og Lac du Miage, der er målet for vores tur.
Foto: Bar Combal ved Lac du Miage.
|
|
20 minutter stod der på et skilt ved broen. Det passede meget godt. Bar Combal dukker op bag sidste sving.
Her kan der købes sandwiches, lette Polenta anretninger, kaffe og kage og diverse andre drikke og stedet er godt besøgt.
Vi har ikke styr på italienernes Polenta retter og nøjes med en sandwich af 2 stk skiveskåret brød med ost og skinke. Cola, Fanta og kaffe.
|
Ved siden af baren går en sti, eller rettere et net af stier, de sidste knap 100 m op, så man kan få et kig ned til Gletchersøen Lac du Miage der ligger i 2020 m. Der advares på store skilte om faren ved at færdes ved søen. Det hænder at store isblokke knækker af gletcheren, der ses ganske tydeligt under et lag af grus.
Det er imponerende omgivelser de holder sig til på disse kanter. Det er fantastisk, at se de høje tinder og gletcherne - og denne mose agtige slette, der får vand fra mange små og store afløb, man kan se plaske nedad klippesiderne.
Vi starter på turen tilbage. Vejret har ændret sig, der er kommet skyer på himlen og solen dermed ikke så dominerende. Det er knap så svedigt - men nu går det jo selvfølgelig også nedad.
|
|
Foto: Et kig mod vest fra Lac Miage.
|
I sagens natur tog det ikke så lang tid (ca 1 time) før vi var tilbage ved La Visaille, hvor det er muligt, at springe på bussen mod Courmayeur og dermed slutte turen her. Det gjorde vi nu ikke. Vi valgte at fortsætte og tog nøjagtig samme vej tilbage, som vi brugte ud og godt 2½ time senere var vi tilbage på campingpladsen i Peuterey. Her satte vi os udenfor baren og drak den nok så obligatoriske kolde, som afslutning på en aldeles dejlig vandre dag.
til top
|