Sandvig - Hammerknuden - Hammershus - Sandvig.

Distance: 11,5 km. 3-3½ t. Den korte version: Første og sidste del af vandreturen er identisk med Hammerknuden rundt, indtil Sæne Havn, også kaldet Hammeren havn, og igen efter Opalsøen. Den lange version (længere nede på siden) starter derfor lige inden Sæne havn, hvor jeg står på stien og kigger ned på havnen. Stien til Hammershus, den fortsætter på den anden side af havnen ved vejen,

Ruten på kort nederst på siden. Foto: Bornholm. Hammershus Slotsruin. Turens højdepunkt.

Foto: Sæne havn eller Hammerhavn. Start på turen ud til Hammershus i baggrunden.

Distance: 11,5 km, 3-3½ time. (Hele turen). Distance: 4,7 km, 1½ time. (Opalsøen-Hammershus-Opalsøen). Grad: 1. Let. Klipper, sten, i løst sand, på grus- og asfaltvej. Udstyr: Godt fodtøj anbefales. Indkøb: Intet. (Sandvig og Hammershus om sommeren). Start: P-plads i Sandvig. Slut: P-plads i Sandvig. Til/fra: "Sandvig gl. station" med de offentlige busser fra BAT. Også et stoppested ved Hammershus.

Et par minutter senere ligger de 2 huse, jeg så oppefra, lige skråt til højre i niveau med stien. Stien der her er vid og bred munder ud i en stor P-plads. Der holder 2 biler i den fjerne ende mod Hammersø. Det er åbenbart ikke lige årstiden til skovture, selv om man har bil. Jeg skridter over P-pladsen, der ender i et par stier, der går i forskellige retninger. Der står en info tavle og såmænd et lille moderne plast lokum.

Foto: På vej mod Opalsøen og shelteret. Hammerhavn ligger til højre for husene.

Foto: Shelter pladsen ved Opalsøen og Hammersø.

En sti fører i retning mod Opalsøen, en anden har retning mod Hammersø og den bringer mig lige til shelteret. Der faktisk 2 sheltere og et større "spise-sin-madpakke-shelter" med borde og bænke. Rigtig fine forhold, ser det ud til. Der er også gang i bålstedet. Et par familier på skovtur har slået sig ned og bruger faciliteterne. Jeg beslutter ikke at forstyrre og vil vente med en nærmere inspektion af shelterne til jeg kommer tilbage fra Hammershus.

Jeg går lidt rundt og kigger på omgivelserne i stedet. Shelter pladsen ligger på en forhøjning, men ellers er Hammersø næsten i niveau med bredden, mens Opalsøen har bredt sig ud over stien. En trappe fører op til det flade stykke land mellem de 2 søer. Det er et imponerende skue med de stejle klippesider, der flankerer søen på 3 sider. Det er ar fra granitbrydningen, men det glemmer man let. Et nyt stykke natur er dukket frem, det samme er en masse fugle, der holder til på klipperne.

Foto: Nedenfor shelter pladsen er Opalsøen ved at oversvømme vandrestien.

Foto: Hammershus Slotsruin forude.

Jeg vandrer ud ad sporet, der går i skovkanten helt nede ved kystlinien. Det varer dog ikke længe, så begynder det at gå op ad bakke og for enden af bakkerne kan jeg se den velkendte silhuet af Hammershus Slotsruin. Terrænet flader lidt ud nedenfor ruinen og afløses af bakker og slugter der skærer ind i kysten. Jeg troede, at jeg næsten var fremme, men den næste bakketop afslører, at der er en god bid endnu.

Ret forude ligger den gamle slotsbro, der fører til vejen ind i borgen. Jeg pauser en stund her på det åbne areal og kigger mig omkring inden jeg går indenfor. Den er imponerende borgruinen, set herfra. På pladsen foran indgangen står en stor bautasten i ensom majestæt. Ved hegnet ud mod kysten viser skilte til Paddesænke og Løvehovederne. I den anden ende af græsarealet viser tilsvarende skilte til Mølledalen og Finnedalen.

Foto: Gamle Slotsbro og Hammershus.

Foto: Et kig indenfor i Manteltårnet.

Jeg trasker opad den brostensbelagte vej og kommer ind i borgen. Ruinerne breder sig over et temmeligt stort areal og jeg er imponeret af historien, der fortælles på infotavlerne, og at så meget ruin er velbevaret. Jeg bruger en rum tid på at kigge på alt det der er Hammershus. Det er ret så imponerende. Jeg har været her engang før i mine unge dage, men husker det ikke sådan...

Det er blevet et godt stykke hen på eftermiddagen og her på toppen, hvor Hammershus ligger, blæser en rigtig kold vind fra vest. Den piver en og ud mellem ruinerne og det er svært at finde læ. Solen er dækket af dis, det mærkes, den giver ingen varme. Jeg står ved murværket øverst oppe og skuer ud over kysten mod sydvest. Mod Vang. Jeg kan svagt ane kyststiens spor nedenfor borgmuren. En anden gang.

Foto: Kysten mod sydvest set fra toppen af borgmuren.

Foto: Bautastenen foran Hammershus Slotsruin.

Jeg kunne godt have brugt mere tid her, men jeg fryser og begynder at gå tilbage mod - ja, nu er det jo udgangen. Da jeg er kommet udenfor og igen står på det åbne areal, spekulerer jeg på, hvilken vej jeg skal vælge tilbage. Samme vej som jeg kom, eller landevejen som jeg kan se for enden af grusvejen? Jeg beslutter mig for sidste og vender ryggen til Hammershus og næsen mod bautastenen.

Der er anlagt et græs fortov langs med landevejen. Et græsfortov har jeg godt nok aldrig set før. Fin ide. På begge sider er der marker med skov i baggrunden. "Se dig aldrig tilbage". - Det gør jeg nu alligevel. Her fra græsfortovet ser jeg silhuetten af Hammershus i eftermiddagsdisen og en stor flot gård. Vejen fører ind igennem lidt skov og her er der også et busstoppested på hjørnet, hvor en vej på venstre hånd fører mig det korte stykke ned mod Sæne havn.

Foto: Fra græsfortovet ser jeg silhuetten af Hammershus i eftermiddagsdisen.

Til top

Til top