|
|
Du er her > Start > Mont Blanc trekking >Chamonix > Transport
TMB. Tour du Mont Blanc. Mont Blanc trekking. Chamonix.
Transport til, fra og i Chamonix-Mont Blanc.
Vi brugte EasyJet fra København til Geneve og retur og havde bestilt en transfer med minibus fra og til Geneve lufthavn og hotellerne i Chamonix. Det fungerede fint. Der er en del selskaber, der tilbyder denne service og prisen ligger omkring 47 Euro pr person pr vej.
Der er gode bus- og togforbindelser i hele Chamonix dalen, fra Le Tour i den nordlige til Les Bossons i den sydlige.
I selve Chamonix city kører en lille gratis bus, 'Le Mulet', i pendulfart mellem de interessante steder.
Fra 1. juli deler hoteller og hostals gratis bus billetter ud, der gælder til tog og busser i det meste af Chamonix dalen, hvilket betyder at det i realiteten er gratis for alle. Ingen chauffører overhovedet gad at kigge på billetterne.
|
|
Foto: I selve Chamonix city kører en lille gratis bus, 'Le Mulet', i pendulfart mellem attraktionerne.
|
Foto: SNCF stationen Chamonix-Mont Blanc.
|
|
Det er vel at betragte som en turist attraktion, men der kører faktisk et lille bjergtog fra SNCF stationen op til Montenvers (1913 m) og gletcheren Montenvers-Mer de Glace, Frankrigs største. Den er 7 km lang og 200 m dyb.
Fra Montenvers skulle der i klart vejr være udsigt til nogle af de store tinder som Les Drus (3754 m), Les Grands Jorasses (4205 m) og Aiguille du Grepon (3482 m) og man kan besøge en stor isgrotte og et dyremuseum. (Se mere under links).
|
Lige udenfor Chamonix begynder tunnelforbindelsen til Courmayeur i Italien. Det tager kun 20 min at køre igennem den ca 11 km lange tunnel under Mont Blanc og der er direkte busforbindelse fra SNCF stationen i Chamonix.
Man kan også tage turen over bjergmassivet og hvis man ikke ligefrem er til hardcorevandring på isbræer, kan man tage svævebanen hele vejen over. Fra Chamonix er der forbindelse til La Palud lige udenfor Courmayeur via Aiguille du Midi (3.842 m.o.h.) og Punta Helbronner (3462 m.o.h.) og turen tager ca 1 t og 40 min.
I selve Chamonix er også en kabelbane til Plan Praz i bjergene på den anden side af dalen og i Les Praz, 5 min i bus fra Chamonix, er der en kabelbane op til Flegere, der også ligger modsat Mont Blanc. Det var der vores TMB startede.
Til top
Eksterne links, del og like:
Lufthavnstransfer:
Alpy Bus | "Genevas low cost transfer service"
Mont Blanc Transfers | montblanctransfers.com
|