|
|
Du er her > Start > Mont Blanc trekking
TMB. Tour du Mont Blanc. Mont Blanc trekking.
Mont Blanc trekking og introduktion til rundt om Mont Blanc, et legendarisk og meget populært trek, som siden vores vandringer i den italienske del af Mont Blanc, Monte Bianco i 2006, har stået på ønskesedlen. Nu blev det så endelig realiseret.
TMB, Tour du Mont Blanc, har start og slutning i Chamonix dalen i Frankrig, for foden af Massif Mont Blanc. Man vandrer udenom bjergmassivet Mont Blanc og kommer på den måde igennem både Schweiz og Italien på turen.
Der trekkes begge veje rundt, vi trekkede med uret, men den mest brugte er vist mod uret.
Fra den franske del af Mont Blanc, vandrer man enten videre til Italien og Schweiz (mod uret), eller Schweiz og Italien (med uret) for så at slutte tilbage i Chamonix dalen i Frankrig.
TMB trekkes, og bruges, på ganske mange måder. Hardcore, med alt udstyr på ryggen; det trekkes uden, hvor ens bagage bliver transporteret mellem overnatningssteder, og det trekkes også ganske komfortabelt med overnatning på hoteller og bustransport på visse stræk.
Bedste tid fra juli til september.
|
|
Foto: Sidder på en alpetop... Udsigt til Mont Blanc fra bakketoppene på modsatte side.
|
Ekstreme hardcore folk kan vælge at cykle eller løbe hele, eller dele af, turen rundt om bjergmassivet. Det sker ret så ofte, at man møder mountain-bike ryttere på vej nedad eller folk, der løbetræner på stierne. Måske til et af de flere ekstremløb, der hvert år afvikles i Mont Blanc.
Foto: Plakat for 'Ultra Trail du Mont Blanc' (UTMB) eller 'The North Face Ultra Trail', her fra 2006.
|
|
Her i blandt rangerer løbet 'Ultra Trail du Mont Blanc' (UTMB) som det absolut største af disse.
Distancen i dette løb, der sponsoreres af 'North Face', er på ca 166 km med en samlet stigning på omkring 9400 m og løbes i et hug. Det regnes for det sværeste løb i Europa. - Det tror jeg på.
Den bedste tid skulle være lige omkring 20 timer, men 40-45 timer tager det for de fleste. Der er ingen cool cash i præmie til vinderen...
|
Med andre ord er TMB, Tour du Mont Blanc, Rundt om Mont Blanc, en tur for næsten enhver smag og dermed også for et stort klientel, og der er da også mange folk på stierne, men ikke mindst i bjerghytter og refugier, hvor der skal bestilles plads i rigtig god tid, for i det hele taget at få en.
På de følgende sider findes lidt orientering om vores Tour Mont Blanc, der foregik i begyndelsen af juli. Foruden en skildring af de etaper vi fik vandret, er der lidt om overnatning og måltider, hvorfor det kun blev en delvis TMB og programmet vi skulle følge. Der er lidt om byen Chamonix, om transporten til og fra, samt om overnatning i Charmonix dalen. - Bon tour!
til top
Eksterne links, del og like:
Rejsearrangør:
Vagabond Tours | vagabondtours.dk
stod for arrangementet af vores TMB.
Samarbejder med et fransk selskab Altitude Mont Blanc | altitude-montblanc.com. Vi var godt tilfredse. Alt fungerede som det skulle.
|