Kort over Annapurna regionen. Dhaulagiri og Gandaki.




























Pris og økonomi

































Sygdomme, hygiejne
og vaccination
















Du er her > Start > Trekking i Nepal > Nepal 2007 > Trek ved Annapurna

Vandring i Nepal. Trekking i Annapurna regionen.

Annapurna Panorama.

Vi var efter mange overvejelser taget afsted på en grupperejse, i stedet for på egen hånd, som vi plejede. Overvejelserne bundede dels i, hvordan det ville være, at være afhængig af andre, dels, at vi ikke var helt sikre på om vi selv kunne arrangere os i den del af verden uden at bruge en masse energi på det, energi vi hellere ville bruge på selve trekket.

Vi satte trekmuligheder op mod egne evner, pris mod økonomiske midler, tidspunkt for trekket mod muligheden for feriefri og andre mindre kriterier i valget af rejsearrangør.

Valget faldt så på Topas og deres tur Annapurna Panorama. Det lød til at være indenfor vores formåen.

17 dage med alt arrangeret fra København over Bangkok til Nepal og retur. Så skulle vi kun bekymre os om vores grej og vaccinationer mod diverse sygdomme.
Nepal. Webmaster Erik Petersen med Annapurna South som baggrund [Klik for et større billede]
Foto: Nepal. Webmaster Erik Petersen med Annapurna South som baggrund.

Det samlede program bød på 8 dage med trekking i den lidt lavere del af Annapurna området. Det foregik ved den sydlige del af Annapurna, omkring Ghandruk og Poon Hill, som var det højeste punkt på turen (3193 m). Der var bærere til rådighed til transport af rygsækkene. 1½ dag til rådighed i Kathmandu før trekket og 2 bagefter, ligesom 2 dage blev brugt på bustur fra Kathmandu til Pokhara og Lumle og retur ved trekkets start og slut.

Thailand, Bangkok. Motiv fra Suvarnabhumi Airport [Klik for et større billede]
Foto: Thailand, Bangkok. Motiv fra Suvarnabhumi Airport.
Og så var der lige flyveturen, der på grund af ruten tog næsten 2 døgn. Vi fløj med Thai Airways via Bangkok (10½ time) og det forøgede den i forvejen lange rejsetid til østen. Dertil kom så yderligere et par timer, der skulle spenderes i den nyligt åbnede (2006) kæmpe lufthavn Suvarnabhumi ved Thailands hovedstad, inden 3 timers flyvning tilbage mod Kathmandu. Ialt godt 15 timers rejse.
Returrejsen til København vil tage meget længere tid, da den indebærer næsten 7 timers transit i Bangkok.

Den hurdle klarede vi ved at stå af i Bangkok. Vi tilbragte en uge i Thailand. Vi havde begge mulighed for at øge ferien, så når vi nu var derude, hvorfor så ikke? - Flybilletterne kunne ændres mod et gebyr. Men det er en anden historie.

Da drømmen om Nepal, efter i så mange år bare havde været en drøm, endelig begyndte at tage rigtig form med bestilling og betaling af trekkingturen, begyndte forventningerne også at forme sig.

Jeg vidste på forhånd en del om Nepal, men blev opdateret via nettet og søgte informationer, om trekket, risikoen for sygdomme, vaccination og ikke mindst den politiske situation i landet, der nok engang ændrede sig, da Maoisterne trådte ud af regeringen og det annoncerede valg i november blev udskudt. [Se links]

Som tiden nærmede sig vores afrejse, blev vaccinationerne overstået og de sidste indkøb, til at færdiggøre vores pakliste, blev handlet ind.
Nepal. De vigtige sager til rejsen. Pas og rejseapotek
Foto: Nepal. De vigtige sager til rejsen. Pas og rejseapotek.


Foto: Nepal. Der er masser af muligheder for at veksle penge i Kathmandu.
Økonomi.
Topas skulle have 14.480 Kr for deres rejse. Dertil kom Gouda rejseforsikring Verden/Super på 576 Kr. (Rejseforsikring er obligatorisk på en rejse med Topas.)
2 tillægsforsikringer (Feriekompensation og personlige ejendele) á 384 Kr, ialt 768 Kr og en afbestillingsforsikring til 757 Kr.

En "fluks" rabat på 300 Kr, fordi rejsen blev booked 5 mdr før afrejse. Vaccinationerne løb op i 1500 Kr så rejsen, forsikring og vaccination blev ialt: 17397 Kr.

Et visa til Nepal ordnedes i lufthavnen og kostede $30 (ca 180 Kr på det tidspunkt). Kan ordnes hjemmefra. Læs på Udenrigsministeriets hjemmeside om visumregler.

På selve trekket var forbruget mellem 75 og 100 Kr pr. dag (der var ikke måltider inkluderet i rejsepakkens pris). I Kathmandu og Pokhara var forbruget en del højere, men det behøvede det strengt taget ikke at have været. Der er dog mange rare og billige ting at købe, så det ville næsten være dumt ikke at have penge nok.

US Dollars bør medbringes. Der er pengeautomater i Kathmandu, men det var med en vis uro i sindet, at vi prøvede plastickortet. Som alt andet var også automaterne af en svingende kvalitet. Nogle virkede og andre ikke. Trods et par, på stedet meget tvivlsomme transaktioner, blev der ikke trukket mere på kortet end der burde.

Vi besluttede at stå af i Bangkok på hjemturen og tage en uge på stranden. Det kostede mig 800 Kr at ændre flybillet, 161 Kr at forlænge forsikring og 58 Kr at ændre afbestillingsforsikring. Dertil kom udgiften til malaria piller, Malarone, da vi så også kom til malaria område.

Til top


Foto: Nepal. Typisk lokum på trekket.
Vaccinationer
Risikoen for at pådrage sig maveproblemer er selvfølgelig til stede, men den kan nedsættes med omtanke og god hygiejne.

Derudover er der en række mere alvorlige sygdomme man kan rage til sig, hvis man er uheldig eller ikke har garderet sig.

På Statens Serum Institut's hjemmeside ssi.dk kan man danne sig et overblik over de mulige sygdomme, der lurer derude i verden og det er faktisk en del. Der anbefales de nødvendige vaccinationer med info.

Jeg måtte vaccineres mod Hepatitis A, Tyfus og Japansk hjernehindebetændelse. Desuden havde jeg i forvejen stivkrampe vaccination (Difteri), som alle rejsende bør have. Priserne er rimelig ens de forskellige steder. Jeg brugte Udlandsvaccinationen alene pga. tid og sted, det mest belejlige.

Til top


oprettet november 2007 - webmaster: erik petersen - opdateret: 11-12-2012