Ghorepani - Tatopani.

Men først Poon Hill og solopgangen, og derfor stod jeg op allerede halv fem. Koldt! Kun et par grader. Jeg klædte mig med en ekstra gardering inderst: Lange underhylere og undertrøje af uld. Frem med lufferne og huen. På med pandelampen og så over til de andre i hotelstuen. Der var jo desværre ingen kaffe eller brød, så jeg måtte nøjes med det til lejligheden indkøbte stykke chokolade.

Foto: Nepal. Afgang til Poon Hill.

Foto: Nepal. Annapurna 1, Annapurna South, Annapurna III og Machapuchare.

Det tog en lille time at gå de ca 400 m op, hvor bakken fladede ud. Poon Hill (3193 m.o.h.). Morgenlyset pressede sig på i øst og bjergenes konturer trådte frem. Et udkigstårn bygget af træ ragede op midt på bakken. Der var heldigvis også, eller, selvfølgelig også, nogle små boder, der solgte varm kaffe og te. Jeg fandt et lidt afsides sted og satte mig på hug i det høje stride græs. Røg en smøg, drak min kaffe og kiggede på nogle af de berømte bjerge. Fantastisk.

I takt med lysets komme ændrede farvespillet sig på bjergene og folk var begyndt at blive helt høje. "Wauv" lød det begejstret rundt omkring. Jeg så mig omkring og konstaterede, at der var rigtig mange mennesker samlet på skråningen. Og masser af fotogrej blev luftet. Det var godt nok også nogle imponerende scenarier, der blev skabt i den opgående sol. Jeg tog selv en del billeder inden vi begyndte på turen ned - til morgenmaden. Det tog lige lidt over en halv time og 7.15 var vi på plads ved morgenbordet

Foto: Nepal. Annapurna 1 og Annapurna South.

Foto: Nepal. Ghorepani lidt fra oven.

Det samme morgen ritual: Pakke blueback til porterne, stille flasker frem til vandrensningen og pakke egen rygsæk og klæde sig til dagens tur. En kort briefing om dagens tur, som altså går 1500 m ned til Khali Gandaki kløften, over turens længste hængebro og til den lidt større handelsby Tatopani. Et sidste kig på de imponerende bjerge og så afsted på dagens tur. Solen skinnede og der var blevet skruet op for varmen.

På vej ud af Ghorepani stødte vi igen på maoisterne. En lille kontrolpost udenfor byen, sikrede at ingen slap igennem uden at betale. Vores "kvittering" fra i går lod os dog igennem uden problemer. Efter en times vandring hørte jeg råb og kommandoer fra et sted langt nede ad bjerget. Tankerne om maoister fik drejet lydene i retning af en træningslejr eller lignende, men det var så uskyldigt, som fodbold. Da jeg fik udsyn, kunne jeg langt nede se en lille fodboldbane, hvorpå der blev spillet. Det var her råbene kom fra.

Foto: Nepal. Maoister på spil igen på vej ud af Ghorepani.

Foto: Nepal. Partering af et dyr på græsplænen.

Vi kom igennem Phalate, en lille landsby, hvor man var i gang med at partere et dyr på græsplænen foran et hus. En ældre gut, åbenbart lederen af forehavendet, sad midt imellem kødstykkerne, der var skåret fra. Lidt længere henne ad gaden, sad nogle kvinder og fyldte pølser. Interessant. Lidt over 10 var vi i Chitre. Vi holdt en lille pause på New Dhaulagiri Lodge og kiggede stedet lidt nærmere an, da vi fik at vide, at det var her vi skulle overnatte, når vi var på vej tilbage fra Tatopani.

Det var også lækkert med en pause for knæene. Der havde været lidt problemer allerede fra morgenstunden og jeg var ikke begejstret ved tanken om 1500 m ned ad trapper. De mange trin var nu ved at sætte sine spor - og der var endnu langt til mål. Afgang igen kl 13.30. Nedad hele tiden, skiftevis ad trapper og lidt flad sti. Vi kom igennem nogle pragtfulde områder. Der var en del lokale folk på vejen, der slæbte varer. Nogle kvinder snakkede og grinede på deres vej. Hyggeligt.

Foto: Nepal. Muntre kvinder på vej.

Foto: Nepal. Udsigt til Kali Gandaki.

Forude kunne jeg begynde at se kløften ned mod Kali Gandaki floden. Klokken var næsten 16, da vi nåede til et pas, en lille åbning i de klipper, der stak op foran os. Der lå en lille hytte, der kunne byde på forfriskninger og det blev udnyttet. På den anden side af klipperne gik stien stejlt nedad i store zigzag og åbenbarede et fantastisk udkig til Kali Gandaki. Dybt nede i kløften kunne jeg se den berømte flod, og den ene af to hængebroer vi senere skulle over.

Jeg mødte et par drenge i fodboldtøj og med fodboldstøvler slængt over skulderen på vej til fodbold træning..? Jae, jeg havde jo set en fodboldbane i morges så, de findes altså også her i bakkerne. Det var lidt pudsigt at tænke på og jeg kom til at grine, da så bolden for mig på vej 600 m ned ad bjerget. "Selvhenter"! Det tog en lille time at gå turen ned til hængebroerne og bebyggelsen Gharkholagaon, der ligger lige, hvor en biflod løber ud i Kali Gandaki.

Foto: Nepal. Hængebroen over Kali Gandaki.

Foto: Nepal. Smal vej ind til Tatopani.

På den anden side af floden satte jeg mig og nød den eminente udsigt og ventede på de bageste. Den sidste bid til Tatopani foregik på en smal sti på bjergsiden, visse steder endog meget smal, med floden brusende 20-30 meter nede. Det stykke var en hurdle for flere i gruppen og der var ikke begejstring at spore ved tanken om at skulle samme vej tilbage i overmorgen.

Og vi var ikke alene på stien. Der var en del trafik i begge retninger af både gående og æsel karavaner, men det var jo også hovedvejen. Vi nåede Tatopani og Dhaulagiri Lodge ved 16.30 tiden og blev mødt af klapsalver fra de forreste, der havde siddet foran lodgen et godt stykke tid, med øl og vand. De bedyrede, at det ikke var mere end en lille halv time, men... Nå, skidt pyt. Vi købte en Everest og den var velfortjent ovenpå dagens strabadser og smertende knæ. Skal gøre godt med en hviledag i morgen.

Foto: Nepal. Trafik i begge retninger på den smalle hovedvej til Tatopani.

Til top

Dag 2. Tikedungha - Ghorepani | Dag 4. Hviledag i Tatopani