Du er her > Start > Danmark > Sjælland

Vandreture i Danmark. Vandring på Sjælland.

Sjælland.

Der er masser af muligheder for at vandre på Sjælland, men der er desværre ikke meget rigtig natur tilbage.

De lange vandreture i den fri natur, helt uden civilisationens afbrydelser, er derfor noget svære at finde.

Der etableres dog stadig, og det trods økonomisk smalhals i kommuner og regioner, nye vandrestier, naturstier og trampestier, hvor der findes muligheder for lidt naturoplevelser.
Fri natur og lidt bondeland så langt øjet rækker? Svært at finde på Sjælland
Foto: Fri natur og lidt bondeland så langt øjet rækker? Svært at finde på Sjælland.

På Vestegnen blev den godt 22 km lange Hedebostien, der forbinder Roskilde Fjord og Køge Bugt, indviet her i foråret 2016.

Pilgrimsruterne...
Den, for nogle, velkendte gule camino muslingeskal og indskriften Pilgrimsrute
Foto: Den, for nogle, velkendte gule camino muslingeskal og indskriften Pilgrimsrute.
I 2014 vandrede jeg turen fra Reerslev til Ishøj Landsby, en del af E6 fra Roskilde til Kastrup, og det var første gang jeg så, at den også var skiltet 'Pilgrimsruten'.

Det var overraskende, at se den velkendte muslingeskal på danske mærkepæle. Siden da er der kommet flere til, eller også har jeg først lige opdaget dem.

Jakobsskallen har unægtelig en stor plads i min bevidsthed og må have det hos alle de danske peregrinos.

Det er Foreningen af Danske Santiagopilgrimme der står bag.
Den Østsjællandske Pilgrimsrute hedder turen, der går fra Kastrup til Roskilde.

De står også bag og har skabt Den Nordsjællandske Pilgrimsrute, der går fra Helsingør til Roskilde.
Se 2 af etaperne her: Farum - Ballerup og Ballerup - Høje Taastrup.

Sjællandsleden giver også mulighed for at hike over længere afstande med overnatning, hvis man ikke bare udser sig en enkelt etape til en dagstur.
E6 fjernvandreruten på Sjælland følges med, eller er en del af, Sjællandsleden. Den Østsjællandske Pilgrimsrute følges også med E6 fra Roskilde til Kastrup.

En god kilde til vandreture, ikke bare på Sjælland og i Danmark, men i den ganske verden, er sitet waymarkedtrails.org. Der kan hentes gpx filer til GPS for alle ture.

Til top

oprettet februar 2012 - webmaster: erik petersen - opdateret: 03-08-2016