Du er her > Start > Bulgarien > Rila bjergene > Borovec > Ture fra Borovec

Vandring i Bulgarien. Vandreture i Rila bjergene.

Vandreture fra Borovec.

Ved indgangen til Rila Nationalpark findes en stor planche med info om turenes farve, mål og længde - og oversat til engelsk. Fra Borovec og til Mussala hytten og videre til Mussala toppen er der 6 timer.

Fra Yastrebets til Mussala hytten og videre til Mussala toppen er der 2 timer og 45 min. Fra Mussala hytten, over toppen og til hytten Grunchar stik syd, er der 5½ time - eller drej mod øst cirka halvvejs af vandringen på ryggen af bjerget mod Zavrachitsa hytten. En tur på 6 timer.

Fra Zavrachitsa hytten til Grunchar er der 3 timer. Fra Zavrachitsa til Maritsa hytten mod nord er der 1½ time og til Voivoda hytten 3 timer.
Bulgarien. Kort over vandreture i Rila Nationalpark
Foto: Bulgarien. Kort over vandreture i Rila Nationalpark.

Da ingen af liftene var i drift og kunne bringe os op i højden måtte vi jo gå selv. En af turene blev fra Borovec til Voivoda hytten - og tilbage samme vej.

En anden var starten på turen op til Mussala hytten. Vi gik dog kun halvvejs, til Velchevo Mostche, hvor sporet krydser floden via en lille bro. Altså små 3 timer opad. Fra broen stiger det ikke så meget mere. Sporet kryber på bjergsiden i samme niveau det meste af vejen til Mussala hytten.

En tredie tur gik via svævebanen halvvejs op til Yastrabets - de sidste slidsomme 500 m opad troede vi at have betalt os fra - og mod Mussala hytten.

Bulgarien. Rila Nationalpark
Foto: Bulgarien. Rila Nationalpark.
Men der er virkelig mange muligheder især med at vandre fra hytte til hytte.

Der er også en del lettere ture i de lavere skovområder, men den megen regn havde gjort skovstierne til en meget smattet og våd oplevelse.

Man kan dog sagtens følge grusvejene, som er aftegnet på kortet men ikke mærket eller skiltet, så er man sikret en nogenlunde tørskoet tur.

Der var en del myg, der angreb straks man stod stille, men ellers var det så som så med det vile dyreliv. Der var mange fugle men vi så intet vildt.

til top




oprettet juli 2005 - opdateret: 14-02-2013