|
Du er her > Start > Trekking i Nepal > Nepal 2009 > Forberedelser
Vandring i Nepal. Trekking i Annapurna regionen. Forberedelser.Der er en del praktiske ting, der skal være i orden inden rejsen til Nepal.Visum og transit visa er beskrevet herunder, og lidt længere nede på siden står der lidt om vaccinationer om forsikringer og det grej, der var med på turen, herunder grej til rent vand.
Vaccinationer. Man bør konsultere Statens Serum Institut for at få besked om sygdomme og vaccinationer i god tid inden turen til Nepal. I 2007 blev jeg inden rejsen vaccineret mod Hepatitis A (1 år), Tyfus (3 år) og Japansk hjernehindebetændelse (1 år). Desuden havde jeg i forvejen stivkrampe vaccination (Difteri), som alle rejsende bør have. I 2009 var det ikke nødvendigt med Japansk hjernehindebetændelse, så jeg klarede mig med en opdatering af Hepatitis A, så den nu er holdbar de næste 25 år. Også denne gang brugte jeg Udlandsvaccinationen. "Risikoen for at pådrage sig maveproblemer er selvfølgelig til stede, men den kan nedsættes med omtanke og god hygiejne." Sådan skrev jeg i 2007, hvor vi klarede os igennem, men dennegang gik det alligevel galt. Højst sandsynligt pga kaffe, hvor vandet ikke havde kogt. Se mere her: vaccinationer 2007. Forsikringer. En rejseforsikring er nødvendig, hvis uheldet er ude med andet end en "ekspres mave". Det burde ikke være nødvendigt at nævne, men jeg gør det alligevel: Det Gule sygesikringsbevis er ikke nok. Læs mere herom på sundhed.dk. Jeg er dækket af en udvidet Årsrejseforsikring tegnet gennem mit almindelige forsikringsselskab og det er vist en mulighed, de fleste selskaber opererer med efter ændringerne i 2008. I 2007 var vi dækket af Gouda gennem Topas, hvor en rejseforsikring er tvungen. Hvis man selv hyrer porter og/eller guide i Nepal, skal man også sørge for deres forsikringer. Grej.
Alt vores grej, inclusive dagtursrygsækkene, blev pakket ned i 2 kufferter til den lange flyrejse. I Kathmandu købte vi så en 'porterbag' også kaldet 'bluebag' til vores porter. - En grøn... Det er en almindelig vadsæk, der kan snøres i toppen. Den koster ikke meget i Nepal. Det er muligt at købe alt trekkingudstyr, både nyt og brugt, til billige priser i både Kathmandu og Pokhara. De har alle mærkevarerne. Om de er ægte er nok tvivlsomt, men kvaliteten er god nok. På trekket havde jeg så typisk i rygsækken:
I porterbag'en havde vi soveposerne (ned til -5 grader), skiftetøjet, håndklæder, toilettaskerne, vandrensningsudstyret, transportable alarm (fungerer både som brand- og døralarm), en lygte foruden pandelamperne, sandaler og et par analoge bøger. Nødhjælpspakken indeholdt foruden de mest almindelige ting som plaster i forskellig størrelse, gazebind, sårsevietter, desinfektions servietter, engangshandsker, saks og pincet også 2 injektionssprøjter. Desuden et 'engangs overtræk' til brug ved mund til mund nødhjælp, bredspektret penicillin (koster en formue) og 2 slags piller mod turist mave. Alle vigtige dokumenter og penge i hver vores pengekat eller mavebælte. Foruden de yderste lag af tøj, fleeze og skaljakke, bestod de indre af uldundertrøjer af forskellig tykkelse. Jeg sværger til Merino uld, der har mange gode egenskaber. En af dem er at trøjen ikke lugter, selvom den har været brugt flere dage i træk. Jeg brugte også en "mountainskjorte", en sag der er næsten vindtæt. 4 par vandresokker. Det er bare så vigtigt, at have ordentlige sokker. De er dyre, men de fleste er pengene værd. Nattøjet er også Merino uld, både trøje og bukser. Rent vand. En ting vi lærte i 2007 var, at der skulle renses vand hver dag. Det foregik med brug af keramisk filter og var nødvendigt for at sikre rent drikkevand. Derfor havde vi anskaffet os et "nyt, ikke brugt" keramisk vandrensnings filter gennem nettet. Det kostede os godt 800 Dkr, men vi fik ikke brugt det en eneste gang. Stadig nyt, ikke brugt. På hele turen, i den mest ydmyge butik langs den støvede vej og i alle lodges, var det muligt at købe kildevand på plastikflasker. Sådan var det ikke i 2007. Det skabte os et dilemma. Skulle vi støtte alle de handlende og købe deres vand eller tænke de store miljø tanker og rense deres almindelige vand med vores dyrt indkøbte vandrensnings grej? Som de fleste andre mennesker er nepaleserne også for "små" til plastik, og det ender ofte sammen med det øvrige affald til gene for miljøet. Vores lærde guide, søn af en højtstående hindhu præst, havde kun fnis til overs for det problem og det er desværre nok den generelle holdning. Der var dog, ofte i forbindelse med lodges, indsamling af plastik. "Skik følge eller land fly" så vi endte med at købe vand på flaske. Det var også det mest praktiske, gav de handlende en smule omsætning og de var generelt stolte af fremskridtet: At kunne præsentere frisk vand på flaske, side om side med cola og øl. |
|
|