Jomsom - Tukuche.

Vi er meget tidligt oppe og selvom værterne allerede er i fuld gang med dagens gøremål er det for tidligt til morgenmad. Vi går udenfor i den kølige morgen, der er kun 5 grader, og betragter livet som det udspinder sig i den travle gade. Vores værtinde er ved at supplere til køkkenet på det travle marked med frisk frugt og grønt, der hertil morgen er åbnet overfor vores lodge.

Foto: Marked i Jomsom tidlig morgen.

Foto: Nepal. Fin lille reklame for en skomager i Marpha.

En god nats søvn har gjort helbredet godt og efter en solid gang havregrød med æbler og honning og en kop kaffe er jeg noget mere fortrøstningsfuld før dagens vandring. Vi har fået en dag mere til rådighed, fordi vi ikke nåede op til Muktinath, og vi beslutter derfor at nøjes med en kort vandring i dag, for ikke at udfordre de knappe resourcer. Så Tukuche er målet for dagens tur, da vi vandrer gennem Jomsom kl 7:30 og sætter kurs mod Marpha.

Vi kender jo vejen og går nærmest tilbage i egne fodspor, men vi havde alligevel ikke set den lille fine reklame for en skomager i Marpha, da vi gik den anden vej. Selvom vi nu går i modsat retning er udsigten stort set den samme i den brede Gandaki kløft. Stenet og goldt med udsigt til de snedækkede kæmper i horisonten. Luften er krystal klar, tør og kølig, men det blæser ikke og solen er ved at varme op, da vi passerer Syang.

Foto: Gandaki kløften er her stenet og gold.

Foto: Så er vi tilbage i Marpha, æble hovedstaden.

Efter knap 2 timer er vi ved at være fremme i Marpha, "Nepals indtagende æble hovedstad". Tibetanske flygtninge er ved at gøre klar til dagens salg af souvenirs ved den lange mur med bedemøllerne. En æsel karavane er på vej ud af byen. Vi forlader bilvejen og går gennem den gamle byport til den egentlige Marpha by og sætter kursen mod 'Paradise Guest House', hvor vi vil holde en lille pause på deres tagterrasse.

På vejen ind i byen er der udsigt til et noget yderligt beliggende hus, ja det hænger nærmest på bjergsiden og er understøttet af bjælker. Tak for at bo der. Vi drikker igen deres dejlige frisk pressede æble juice og nyder udigten over byen fra taget. Videre gennem Marphas smalle gyder med de mange tibetanske souvenir butikker. Det er svært ikke at lade sig lokke indenfor og svært at lade være med at købe, hvis man er kommet indenfor.

Foto: På vej ind i Marpha. Tak for at bo der.

Foto: Bussen har tabt noget af bagagen fra taget.

På vej ud af Marpha passerer vi starten af den sti, der fører op til Dhaulagiri base camp. En "tough" tur efter sigende. Vi vandrer ud ad den støvede vej og hver gang et køretøj passerer efterlades vi i støvet med tørklæde for næse og mund. Med hornet i bund og i halsbrækkende tempo overhaler en bus. Da støvet lægger sig kan vi se, at bussen holder stille et stykke fremme. Den har tabt noget af bagagen fra taget. Tror dog pokker.

Længere fremme ad vejen holder en lastbil inde til siden omgivet af folk. Der læsses varer af, handles og diskuteres. Vi fortsætter vores vandring. Floden ligger en del længere nede i kløften. Terrænet er her gennemskåret af mindre kløfter, der skiller landskabet i 'øer' forbundet af mange hængebroer. Blandt de bosættelser, der ligger lidt afsondret på den anden side, er Chhairo og Chimangaon, der begge huser templer og skoler.

Foto: Der læsses varer af, handles og diskuteres.

Foto: Velkommen til Tukuche.

Efter små 2 timers vandring er vi fremme ved Tukuche og entrer byen i en støvsky fremkaldt af en "high speed" traktor og 3 unge mennesker med udtalt dødsforagt. Vi styrer mod 'Tukuche Guest House' nok en gang. Det er også et ganske rart sted og jeg glæder mig til at slappe af på taget, nyde solen og udsigten. Der er folk i deres fineste tøj på vej til en festival i det buddhist tempel, hvorfra vi så "disko-lys" sidst vi var her.

Vi er fremme lidt over 12 og får anvist samme værelse oppe på taget som sidst. Det kan ikke blive bedre. Vi bestiller frokost og drikker kaffe, mens vi venter på maden. Efter en dejlig frokost går vi i gang med en tiltrængt gang tøjvask. Soveposerne bliver hængt ud til luftning. Jeg er lidt træt og nyder at slappe af i solen. Må indrømme, at det var småt med power, også i dag. Godt at vi besluttede ikke at gå længere.

Foto: Webmaster på taget af Tukuche Guest House med Nilgiri i baggrunden.

Foto: Den hyggelige Dining-hall i Tukuche Guest House.

Vi havde givet vores porter og guide fri. De var gået hen til templet for at se på. Da solen forsvandt fra taget ville vi også gå hen for at se festivalen an, men i det samme kom de tilbage og fortalte, at der nu var pause. Så bestilte vi en "pot black tea" i stedet og satte os i den hyggelige dining-hall ved langbordet med kulbækken varme, læste og skrev og snakkede lidt med de andre gæster.

Inden aftensmaden var tøjet tørt. Selv sokkerne. Den knas tørre luft og solen havde klaret det på 3-4 timer. Rundt om på taget står der stativer og bænke, hvor der tørres æbler i skiver. Det giver god mening. Efter en dejlig aftensmad med en Everest til deling og senere en "pot black tea" satte vi os på taget foran værelset og kiggede på en fantastisk stjernehimmel. Månen var endnu ikke kommet op på himlen, så der var ikke meget generende lys.

Foto: Tørring af æbler i glasbænke på taget af Tukuche Guest House.

Til top
Til næste etape, dag 7