Kagbeni - Jomsom.

Det skulle have været dagen med godt 1000 m opad til Muktinath og som sådan blev der også lagt ud, trods lidt betænkeligheder, men vi måtte sande at sygdom sætter sine begrænsninger. Jeg havde sovet elendigt. Været skidt tilpas og vågen mange gange i løbet af natten og min vandrefælle var heller ikke ligefrem på toppen. Under morgenmaden havde vi snakket frem og tilbage om, hvorvidt vi skulle forsøge at nå Muktinath eller stoppe og vende her.

Foto: Nepal. Bønderne er på vej til deres marker. Kagbeni i baggrunden.

Foto: Nepal. Fra vejen er der en storslået udsigt mod nordvest til Øvre Mustang.

Vi blev enige om, trods alt, at give det chancen og begav os afsted efter morgenfoderet. Jeg følte mig meget bedre tilpas og var fortrøstningsfuld. Klokken er lidt over halv otte, da vi går op mellem husene i Kagbeni til landevejen. Bønderne er på vej til deres marker, nogle med redskaber andre med deres okser. Fra vejen er der en storslået udsigt mod nordvest over dalen med flodejet og Kagbeni i morgenlyset. Herfra er det Øvre Mustang.

Vi er ikke kommet mere end lidt over 100 m op, da det er slut for min vandrefælle. Den kølige og meget tørre luft hiver i bronkierne og giver nu også næseblod. En hurtig rådslagning. Prakash foreslår, at han og jeg går videre, men det vil jeg ikke. Giver ingen mening at skilles og slet ikke når vi begge er lidt syge. Vi har en overliggerdag til gode, vi kunne tage en dag i Kagbeni og forsøge igen i morgen? Tanken om en hel dag her er bare ikke så tiltalende, så... Jomsom?

Foto: Det er den vej til Muktinath.

Foto: Æsel karavane klar til afgang fra Kagbeni.

Vi beslutter os for at tage hviledagen i Jomsom og i stedet for at vandre den lange tur gennem flodlejet, ville vi spare os ved at prøve at gøre turen i taxi jeep. Tilbage i Kagbeni lykkes det for Prakash at organisere en jeep. Vi betaler 740 Rs og tager plads bag i jeepen. Der kom 2 nepalesere til, så var vi 6 og jeg mente, at den var fyldt op. Så bumler vi afsted, men har kun kørt ca 10 min, da vi stopper ved hængebroen i Old Kagbeni.

Ikke mindre end 5-6 unge mænd prøver at kravle ind i den i forvejen trange plads. Det giver mig i den grad åndenød. Kan slet ikke klare det og må ud. Have luft. De kigger lettere desorienteret på mig, men de er jo også vant til det tætte sociale liv med ganske lidt plads i de offentlige transportmidler. Nå, så kommer vi alligevel til at gå det kedelige stræk. Jeg beklager. - Jeepen bumler videre og vi begynder at gå.

Foto: Fantastisk sceneri at vade rundt i.

Foto: En gruppe mennesker i gang med at partere en okse.

Alting ser anderledes ud når man vandrer samme vej tilbage og selvom turen er lidt kedelig er det et fantastisk sceneri at vade rundt i. Det er lidt uvirkeligt. Det kan selvfølgelig også være feberen. Jeg har det ikke specielt godt. Vi har snakket lidt om at gå videre til Marpha, men lige nu vil jeg være glad bare at nå til Jomsom, kan jeg mærke. Det tog lige godt 2 timer. Vi når frem til de første huse og går over hængebroen.

På flodbredden nedenfor hængebroen er en gruppe mennesker i gang med at partere en okse. Det ser lidt makabert ud. Forråd til den kommende vinter. Jeg er totalt afkræftet, da vi sætter os til at spise frokost på 'Himalayan Inn', det samme sted som sidst vi var her. Under frokosten bliver vi enige om at overnatte her i Jomsom. Jeg har simpelthen ikke mere at give af. Vi sendte Prakash ud for at prøve at finde et lodge.

Foto: Tilbage på hovedgaden i Jomsom.

Foto: Moon Light Guest House i Jomsom.

Det lykkedes at finde et rigtig godt sted. 'Moonlight Guest House'. Det ser nu ellers ikke ud af meget udefra og vi ville nok være gået forbi, hvis vi havde været på egen hånd. Det ser heller ikke anderledes ud end så mange andre steder, da vi træder indenfor. En lille reception med et langbord, hvor porterne hænger ud over en kop te og ser tv. I et lille lokale ud mod gaden er der et par borde, hvor man kan spise eller drikke.

Så bliver vi ledt videre gennem en lille gård og ind i en anden bygning og så ser det pludselig helt anderledes og fornemt ud. Vi kommer ind i en indendørs overdækket gård. En trappe fører op til førstesalen, hvor der er adgang til værelserne fra en svalegang, der går hele vejen rundt. Fra loftet hænger en stor prisme lysekrone og der er smykket med planter på trapper og gang. Der er lysindfald fra højtsiddende vinduer. Meget flot.

Foto: Moon Light Guest House i Jomsom.

Foto: Moon Light Guest House i Jomsom.

Der er en stor lys dining hall. Såmænd også en bar, der dog ikke ser ud til at have åben for tiden. Værelset er også fint med 2 gode rene senge. Toilet og bad bedre end både Kathmandu og Pokhara. Men her er koldt. Jeg fandt hurtigt soveposen frem og krøb i skjul. Efter et par timer og et varmt bad følte jeg mig en del bedre tilpas. Vi drak en kop kaffe og slentrede så lidt rundt og kiggede på livet i Jomsom.

Til top
Til næste etape, dag 6