Galeshwar - Tatopani.

Op kl 6:30 til en kølig klar morgen. Efter etage vask, pakning af porterbag og egne rygsække, fik vi morgenmad. Kaffe og toast med honning, ingen smør. Vi startede mod Tatopani kl 7:30 og forlod Galeswar ad hængebroen over en af de store bifloder, der løber ned fra Dhaulagiri massivet. Vi var nu tilbage på grusvejen, der lige efter bilbroen var et leret ælte af opkørte hjulspor og vandpytter, der gav både kørende og gående problemer.

Foto: På vej ud af Galeswar.

Foto: Vi var nået til Tiplyang og omkring halvvejs til Tatopani.

Det var godt endelig at bruge benene, men det var underligt at skulle vie for busser, biler og motorcykler i stedet for geder og æseltransporter. Vi holdt pauser efter vores valg og behov, men stedet for frokostpausen valgte vores guide Prakash. Vi var nået til Tiplyang og omkring halvvejs til Tatopani. Solen strålede fra en skyfri himmel og nåede nu ned i kløften og varmede godt til, da vi satte os til rette med en forfriskning.

Vi måtte vente en times tid på maden, men det gjorde ikke os noget. Vi nød det gode vejr og at kigge omgivelserne lidt ud. Ved siden af lodgen ligger en større skole og undervisningen foregik både ude og inde. Vi fik set en solar vandkoger i funktion, den virkede fint. 10 minutter, så var der kogende vand. Og så mad til os. Omelet og tibetansk brød til min vandrefælle og Dalbath til mig.

Foto: Skolen ved siden af lodgen med udendørs undervisning.

Foto: Solar vandkoger i Tiplyang.

Vores 2 nepalesiske følgesvende, der først spiste når vi havde fået mad, havde kastet en gang Dalbath ned på under 5 minutter, så var de igen klar til afgang. Og videre gik det mod Tatopani. Jeg havde studset lidt over den store brug af masker for næse og mund tænkte, at det måske havde med svineinfluenzaen at gøre, men det var nu nok mest på grund af alt det støv, der hvirvledes op hver gang et køretøj passerede. Vi måtte alle dække for næse og mund.

Der ligger mange små bosættelser langs vejen og flere steder med en lille kiosk, hvor der også kan købes forfriskninger. Jeg mente på afstand, at kunne genkende det sted mellem bjergene, hvor vi i 2007 kom ned til hængebroerne ved Tatopani og det viste sig at være rigtigt. Var lidt spændt på, hvordan det tog sig ud her 2 år senere med den nye vej. Kort før hængebroerne var der, siden 2007, lavet en ny vejbro af stål over Kali Gandaki floden til biler, busser og andre køretøjer og den blev flittigt brugt.

Foto: Vi nærmer os Tatopani. Stålbroen ses bag templet.

Foto: Velkommen til Tatopani.

Den meget smalle sti efter hængebroen, og store hurdle for mange fra 2007, er erstattet af det man, med god vilje, kan kalde en vej. Nu bred nok til en bus. I selve starten af Tatopani er der nu en stor skole og lidt inde i byen, såmænd også en internet café... En stor antenne på taget af et hus vidnede om, at mobilnettet også var kommet. Resten lignede sig selv, også Dhaulagiri Lodge, men ikke kun for det gode.

Vores porter Keshar var sendt i forvejen for at sikre en plads på den travle lodge. Vi boede der i 2007 og vi kom nu til at bo der igen, denne gang i en af hytterne i haven. Hyggeligt. Eget toilet og rindende vand - desværre fra selve toilettet. Ligesom sidst. Ellers rent og pænt og værelset til at låse af. Rigtig god mad i restauranten. Det var der heldigvis ikke lavet om på. Ej heller strømsvigtet, der åbenbart faldt lige på klokkeslet. En af tjenerne havde i al fald lige taget pandelampe på.

Foto: Indgangen til Dhaulagiri Lodge set fra gårdhaven.

Foto: Dhaulagiri Lodge. Hytten i haven.

Da vi var blevet indlogeret satte vi os alle i den hyggelige gårdhave og fik en sludder. Everest til os, cola til Keshar og Prakash. Lige som sidst var der mange gæster. Et par store selskaber, en del individuelle rejsende, guider og portere i en skønsom blanding. Nogle var på vej tilbage og andre, ligesom os, på vej ud til eventyret. Der blev snakket, grinet, udvekslet erfaringer og der blev skrevet postkort.

Vi kunne godt mærke, at det var en måned senere på året end sidst vi var her. Varmen forsvandt da solen forsvandt. Vi bestilte aftensmaden ud fra et indholdelsesrigt menukort og fortrak så til vores hytte, hvor der blev læst og skrevet indtil aftensmaden kl 19. Efter et dejligt måltid mad i den hyggelige restaurant, hvor aktiviteten var stor, fortrak vi igen til de rolige omgivelser på værelset i haven.

Foto: Dhaulagiri Lodge. Værelset i hytten.

Til top
Til næste etape, dag 2