Ayacata - Roque Nublo.

Distance: 3-3½ timer. Ca 5-6 km. Grad: 2, moderat. Gradvis stigning i starten, på en næsten tilgroet sti op til La Goleta, og det sidste stykke op til Roque Nublo (1813 moh) på lettere medtaget camino real. Op / ned: Ca 450 m / 450 m. Udstyr: Godt vandrefodtøj. Solhat. Vind og vandtæt jakke, evt. fleeze eller andet varmt. Der er barer og restaurant i Ayacata. Medbring vand, hvis det er varmt. Til / fra: Bus 18 fra Maspalomas Faro kl 8.00 til Ayacata (1½ time) og retur (kl 15.30-17.30).

Ruten på kort nederst på siden. Foto: Gran Canarias vartegn Roque Nublo, Sky Klippen.

Foto: Restauranten i Ayacata (1290 moh), hvor bussen stopper.

Op kl 6.30 for at nå kl 8 bussen, som blev fyldt godt op af senior vandrefolk, som vi selv, inden den begyndte at sno sig op gennem Fataga kløften. De fleste stod af i San Bartolomé og ved Cruz Grande. Vi fortsatte godt 20 min mere til Ayacata, hvor bussen holder lige udenfor en restaurant og en lille café. Det er også herfra der returneres, men der er et rigtigt stoppested i starten af Ayacata, i retning mod San Bartolome.

Kl var 9.45 da vi begyndte vores tur, der i første omgang går ca 300 m op til La Goleta i 1600 m. Fra restauranten skal vi et kort stykke tilbage til T-krydset ved kirken, hvor landevejen GC-600 starter til San Mateo. Den er også skiltet 'Roque Nublo' og 'Cruz Tejeda'. Vi skulle kun gå ca 20 m ad landevejen, så viste et skilt ind på en lille sidevej. Den var afspærret med en kæde, som nok mere var minded på biler, så vi forcerede den.

Foto: Kirken i Ayacata, hvor ruten op til La Goleta starter.

Foto: Stien op til La Goleta var i starten flankeret af stenhegn med trådnet ovenpå.

Ganske kort efter endte vejen i en indkørsel og en garage med en hund ovenpå, men til højre lå en smal sti, der gik op mellem husene. Stien var meget tilgroet og lidt svær at tro på, men den var god nok. Den var på begge sider flankeret af stenhegn med et trådhegn ovenpå. Stien fortsatte, uden at det gik opad, med et par sving mellem nogle huse og drejede så ved en stor klippe. Der var sat varder, men stien var nu tydelig nok.

Og det blev en smuk tur i det grønne. Buskadset der omkransede stien var mandshøjt og mange af buskene havde blomster. Vi fik vækket en del flyvende objekter til live, da vi banede os vej gennem buskadset i formiddags solen. Efter ca 20 minutter rammer stien det første hårnålesving på San Mateo vejen. Stien fortsætter kun 10-15 m ret forude ved et hus, hvor vejen slår endnu et sving.

Foto: Stien fra Ayacata op til La Goleta er en dejlig smuk tur.

Foto: Stien fortsætter op mellem husene og gøende hunde.

Et skilt peger opad trappen foran huset. To mindre hunde på en terrasse modtog os højlydt. Vi gik kun et kort stykke mellem husene, så fortsatte stien langs et hegn. Så kom vi igen ud i mandhøjt budskads og stien snoede sig mellem buskene og kom ud til San Mateo vejen endnu engang. Skiltet var væk, men vi skulle følge vejen til højre et par hundrede meter, så kravlede stien igen opad bjergsiden, det sidste stykke til La Goleta.

Det blæste en pelikan oppe ved La Goleta og termometeret viste kun 10 grader, så kulde effekten var som minus grader. Alligevel var der folk iført kun T-shirts og korte bukser - kommet dertil i bil formentlig. San Mateo vejen går lige forbi og der ligger en P-plads. Her ved La Goleta er også en stor info tavle og skiltning til andre stier. Såmænd også en handlende, der formummet i bjergjakke med hætte og i læ af sin varevogn, sælger lokale produkter af forskellig art.

Foto: La Goleta (1578 moh) med Roque Nublo i baggrunden.

Foto: Udsigt ned til dalen med landsbyen La Culata.

Herfra fortsætter en sti, lige overfor den vi kom op fra, som går ned til landsbyen La Culata. Stien ud til Roque Nublo fortsætter til venstre og er en renoveret camino real i begyndelsen. Det første stykke gik vi lidt i læ af klipperne og så var der dejligt lunt, men det varede kun kort, så var det slut med læ. Vi havde nu udsigt ned til dalen og La Culata gennem sparsomme fyrretræs bevoksning og der var i stedet åbent for nogle ordentlige vindstød.

Den fine camino var nu også afløst af mere velkendt bjergsti. Stenet og knoldet, og nu gik det opad. Nogle af turisterne valgte at vende om her. Efter små 20 minutters vandring delte stien sig. Et skiltet spor viste ned til La Culata og vores fortsatte opad. Lidt stejlt i starten, men så fladede det igen ud. Et lille stengærde markerede stien, der var noget udtrådt på grund af alternative valg. Man er ikke alene her og nogle overhaler 'uaftoriseret'.

Foto: En sti fører ned til La Culata. Roque Nublo i baggrunden.

Foto: Endnu en sti fører ned til La Culata. Den runder nedenom Roque Nublo og møder stien til Tejeda.

Kort efter nåede vi op til et lille plateau med fin udsigt til de skarptskårne bjerge mod vest. Herfra går der også en sti ned til La Culata, der runder nedenom Roque Nublo. Samme sti deler sig et stykke nede (10-15 min), og den til højre fortsætter mod La Culata, mens stien til venstre fører ned til Tejeda. Et lille stykke med lidt lettere klatring, så nåede vi op til det store flade plateau, med udsigt til Roque Nublo, 'Sky Klippen' eller 'Klippen i Skyen', der troner for enden.

Herfra plateauet er der en aldeles fin udsigt hele vejen rundt. Vi er tilmed blevet begunstiget med det første bedre vejr vi har oplevet i bjergene. Skyerne hænger massivt mod nord og kan ikke komme over bjergene og genere, som de har gjort de andre dage. Udsagnet, at "hvis vejret er dårligt i nord, så tag sydpå", ser ud til at passe. Det er godt nok meget diset i horisonten, så der er ingen udsigt til El Teide på naboøen Tenerife.

Foto: Roque Nublo, 'Sky Klippen', troner for enden af det flade plateau.

Foto: Udsigt mod øst på vej tilbage fra Roque Nublo.

Der er godt besøgt ved Roque Nublo. En god del turister af forskellig observans har gået den godt ½ time fra P-pladsen ved La Goleta ud og op til klippen, der bliver benævnt som et 'must' i guidebøgerne. Roque Nublo er en godt 80 m høj monolit, skabt for over 4 millioner år siden Folk i vandreudstyr, folk i T-shirts og korte bukser og familier med børn. Der poseres foran kameraer og fryses med anstand foran den berømte klippe.

Efter at have betragtet scenariet et stykke tid, blev også webmaster foreviget foran Roque Nublo, som det sig hør og bør, inden vi begyndte at vandre tilbage til La Goleta og videre ned til Ayacata. I Ayacata er der tre restauranter/barer, der alle serverer mad og drikke. Vi satte os ved 'Bar Casa Melo' og spiste en gang 'Papas Aguardias', Canariske kartofler, med Mojosauce, og drak sodavand til, mens vi ventede på bussen. Pilsneren blev gemt til vi var helt hjemme.

Foto: Bar & Restaurant Casa Melo i Ayacata.

Foto: Bus 18 syner ikke af meget på bjergvejen fra Tejeda til Ayacata.

Ayacata er godt besøgt af cykelryttere, der tager en puster, mad og drikke på deres vej op og ned ad bjergene. Nogle mindre seriøse af slagsen drak et ordentlig glas øl inden de igen kastede sig på cyklen til en lang tur ned ad bakke, gennem hårnålesving. Vi ventede på bussen, der kunne høres før den kunne ses på vejen, som en lille blå firkant på bjergvæggen, på vej til Ayacata. I San Bartolome er der bus skifte og ca 15 minutters pause. Bussen vi kom med returnerede af en eller anden grund og en anden fortsatte så til Maspalomas Faro. til top