Gran Canaria kort og guidebog
Du er her > Start > Spanien > Gran Canaria > Arteara-Palmitos

Vandring på Gran Canaria. Fra Maspalomas, basen på sydkysten.

Arteara - Palmitos.

Arteara - Barranco de Los Vicentes - Ayagaures - Palmitos.
Distance: 5½-6 timer. Ca 17 km.
Grad: 2, moderat,
men let tur i ca 400 m højde. God grusvej det meste af tiden. Gradvis stigning.
Op / ned: Ca 150 m / 150 m.
De egentlige op- og nedstigninger er på første og sidste del af turen.
Udstyr: Godt fodtøj. Evt vandrestave, da ruten er oplagt Nordic walk rute. Solhat. Evt. fleeze og regntøj afhængig af årstid, vejr og vind. Der er intet at købe på turen, så man bør medbringe lidt forsyninger af føde og især vand, afhængig af varmen.
Ruten på kort nederst på siden. Gran Canaria.  Udsigt til Barranco de Los Vicentes [Klik for større foto]
Foto: Udsigt til Barranco de Los Vicentes.
Til / fra: Bus 18 fra Maspalomas til Ateara (ca 25 min). Fra Palmitos, Palmitos Park, bus 45 og 70 til Maspalomas.
Ca tider: Arteara (ca 350 moh) - Barranco de Los Vicentes (ca 450 moh) 3.00 t / Barranco de Los Vicentes - Ayagaures (330 moh) 1.45 t / Ayagaures - Palmitos 0.45 t.

Gran Canaria. På vej gennem den lille by Arteara [Klik for større foto]
Foto: På vej gennem den lille by Arteara.
Vi blev sat af ved et stoppested, et muret læskur, "in the middle of nowhere". Arteara, ca 400 m.o.h. En grusvej fører op mod et hus, med et skilt, "Manolos Camel Safari", men drejer så til venstre og fører hen til vejen ind i Arteara, som også kan nås ad landevejen.

Vi kan se grusvejen oppe på bjergkammen. Den skal vi op til og følge til Ayagaures. I den anden retning går vejen til Fataga. 5-10 m højere oppe på bjerget ligger en aquadukt, følger åbenbart vejen.

Arteara er en meget lille landsby, med storgrønne køkkenhaver en "etage" længere nede i kløften. Kun en vej snor sig mellem de få huse, en smal vej, der ender i en lille P plads efter ca 1 km.

Der ligger en lille museumsbygning på højre side. Et skilt viser indgangen til "Parque Arqueologico de Arteara". Her begynder vores tur.

Der er 2 stier i parken. En kort rundtur på 4-500 m og en længere, der ender ved en mirador, et lille udsigtspunkt.

Da vi efter de 400 m ad stien i parken nåede til mirador, stod et lille skilt mellem stenene. 'Indkørsel forbudt' og en formaning om, at vi nu forlader den arkæologiske park.
Gran Canaria. Indgangen til den Arkæologiske Park i Arteara [Klik for større foto]
Foto: Indgangen til den Arkæologiske Park i Arteara.

Gran Canaria. Her slutter den Arkæologiske Park og det videre spor anes kun lige [Klik for større foto]
Foto: Her slutter den Arkæologiske Park og det videre spor anes kun lige.
Stien fortsatte som et smalt spor, lidt svært at se, men det var markeret af varder. Efter lidt zigzag opad, nåede vi til grusvejen. Nu går det ikke meget, hverken op eller ned før om ca 15 km.

På vej til bussen skinnede solen, men nu var der ikke noget sol tilbage og skyerne hang igen tungt over bjergene.

16 grader og det luftede. Godt med en vindtæt fleeze. Arteara ligger i ca 400 m høje, så vi er ikke særlig højt oppe.

Et par hundrede meter længere fremme går en anden grusvej nedad til venstre. Den har forbindelse til Maspalomas og bliver brugt af bl.a. mountainbikere.

Da vi stod af bussen, så vi Zigzags Safaris' kortege af landrovere køre oppe på grusvejen, men ellers var grupper af netop mountainbike ryttere, den eneste anden trafik vi mødte.

I starten, hvor kursen var sydvest, kunne vi gå og kigge ned i bunden af Fataga kløften, med dens mange palmer og bambus.

Ret forude kunne vi i det fjerne se Maspalomas og fyrtårnet. Grusvejen, der fører samme vej, lå nu langt nede og var kun en skæv streg i landskabet og forsvandt ned i Fataga kløften.

Grusvejen vi fulgte, gik svagt op og ned undervejs, men lå ellers i konstant højde.
Gran Canaria. Et kig mod syd, med grusvejen  til Maspalomas, der anes i det fjerne [Klik for større foto]
Foto: Et kig mod syd, med grusvejen til Maspalomas, der anes i det fjerne.

Gran Canaria. Fra den ene side af kløften kunne man nu se stien på den anden
Foto: Fra den ene side af kløften kunne man nu se stien på den anden.
Da vi havde rundet det første forbjerg, blev retningen nu stik nord og vi fik en noget kølig vind imod os.

Så måtte fleezen tages frem, og lidt senere måtte også regnjakken findes i rygsækken, da det begyndte at dryppe fra de meget lavt hængende skyer.

Det blev heldigvis kun til dråber og jakkerne kunne pakkes ned igen. Fleezen blev på.

Et par hundrede meter nede til venstre lå et par huse ved Fuente de la Charca. Det så ud til at være en fin plet.

Kort efter havde vi rundet det andet bjerg og gik nu igen mod nord, men der er ikke meget vind. Bjerget er højere og giver læ.

Fra den ene side af kløften kunne man nu se stien på den anden, som en næsten lige streg i det gråligt grønne landskab.

Vi havde været afsted ca 2 timer, da vi nåede ind i bunden.
Gran Canaria. Et kig mod nord, med tunge fugtige lavthængende skyer [Klik for større foto]
Foto: Et kig mod nord, med tunge fugtige lavthængende skyer.

Gran Canaria. Bag søen forude rejser det 662 m høje Pico de la Cogolla sig [Klik for større foto]
Foto: Bag søen forude rejser det 662 m høje Pico de la Cogolla sig.
Nu gik vi igen mod sydvest og kunne forude se en lille sø glimte nede i kløften. Bag søen rejser det 662 m høje Pico de la Cogolla sig.

Vi har kunnet se toppen, hver gang vi har gået i sydlig retning, men vi kunne ikke rigtig se søen, da vi gik på den modsatte side.

Da vi kom tættere på kunne vi se, at der også ved dette vandhul var beboelser. Et ganske hyggeligt sted at slå sig ned.

Vi rundede det tredie forbjerg og drejede igen mod nord ind i tredie kløft, Barranco de los Vicentes. Vi havde gået i 2½ time, men havde holdt små pauser undervejs.

Her, hvor stien drejer over på modsatte side, er kløften ikke dyb. Den fortsætter mod nord, til den ender ved det 1428 m høje Morro de las Vacas ved Degollada de la Manzanilla.

Her i svinget er der hegn ind til en lille citrus frugt plantage, der ligger ind i kløften.
Gran Canaria. Canaria. Et kig mod nord og fortsættelsen af de los Vicentes kløften [Klik for større foto]
Foto: Et kig mod nord og fortsættelsen af de los Vicentes kløften.

Gran Canaria. Canaria. Det idyllisk beliggende Los Vicentes [Klik for større foto]
Foto: Det idyllisk beliggende Los Vicentes.
Lige efter svinget ligger der et hus, nok så idyllisk. Det hedder passende Los Vicentes. En frodig køkkenhave breder sig nedad i kløften.

Vi kan se 2 vandrere, som små prikker, stavre afsted på den sti, hvor vi lige har gået. De har lige rundet forbjerget.

Vi fortsatte på det, der set fra den anden side, lignede en snorlige sti, men som alligevel bugtede sig uden om diverse klippefremspring.

Da vi rundede det sidste af de 4 forbjerge, fik vi udsigt ned til landevejen der snor sig i bunden af Barranco de la Data, sammen med Canal de Ayagaures.

Byen Ayagaures ligger stadig et godt stykke forude, og nede, i retning mod nord. Herfra begynder grusvejen så at føre jævnt nedad bakke.

Der er et enkelt hårnålesving på vej ned og da vi er igennem det kan vi se noget af den store inddæmmede sø Embalse de Ayagaures.
Gran Canaria. Canaria. Landevejen der snor sig i bunden af Barranco de la Data, sammen med Canal de Ayagaures [Klik for større foto]
Foto: Landevejen der snor sig i bunden af Barranco de la Data, sammen med Canal de Ayagaures.

Gran Canaria. Dæmningen ved  Ayagaures [Klik for større foto]
Foto: Dæmningen ved Ayagaures.
Nu var der ikke langt igen og tanken om, at få slukket tørsten på en lille bar i byen havde meldt sig.

Vi stavrede det sidste stykke ned til dæmningen, mens vi kiggede på byens velholdte huse, der lå nedad skråningen mod bunden af kløften.

Dæmningen er ret imponerende og holder altså vandet fra den kunstige sø Embalse de Ayagaures tilbage - ellers bliver de godt nok våde nede i byen.

På den anen side af dæmningen viste et skilt videre mod Llanos del Garañon og det andet mod Maspalomas.

Lige efter dæmningen stoppede vi ved et T-kryds med en kirke på hjørnet og en bar bag ved - lukket...

Vi blev lidt i tvivl om retningen fordi skiltet viste til Maspalomas og ikke Palmitos, men vi valgte altså at følge den mod Maspalomas og håbede så at nå til Palmitos inden...
Gran Canaria. Ayagaures. T-krydset [Klik for større foto]
Foto: Ayagaures. T-krydset.

Vi var lige blevet indhentet ved T-krydset af de 2 vandrere med gang i stavene, der var bag os tidligere. Også de var lidt i tvivl, spurgte os om vej og valgte som vi og styrede derudad, med os lige bagefter.

Gran Canaria. Blømster i Ayagaures [Klik for større foto]
Foto: Blømster i Ayagaures.
Ved det sidste hus på vejen, spurgte de en mand om det var rette vej. Den var god nok og forude lå 3-4 km's vandring opad på den lille landevej.

Han forklarede imidlertid, at vi havde knap med tid til bussen, tilbød os et lift, og kørte os op til en lille parkeringsplads, der lå på et fladt stykke med udsigt ned til Palmitos Park.

En sti førte de 30-40 m nedad. Vi havde ikke gået langt før et skilt forkyndte, at det var en 'camino privado'.
Det ignorede vi og kom ned på en asfalt vej kort efter og fulgte den mod, hvad der måtte være indgangen til parken. Vi måtte være inde i Palmitos Park for vi gik på bagsiden af væksthusene og burene. Vejen endte i en lukket port og på den ene side en klippe og på den anden en høj stenmur.

Jeg var begyndt at tænke på, hvordan vi skulle planke den, da jeg bemærkede, at man kunne lempe sig udenom gennem en lille have.

Den lille have er faktisk indgangen til Palmitos Park og lige foran ligger en stor P-plads, hvor også busserne kører fra - også taxi'er.

Vi kunne nu godt have nået at gå turen. I flg. vores busplan kørte sidste bus nr 45 kl. 17.45, men på køreplanen ved Palmitos Park stod også en 18.30 anført. Der kørte også bus nr 70 til Puerto Rico og den kører forbi Maspalomas.

til top


Vis Arteara - Barranco de Los Vicentes - Ayagaures - Palmitos på et større kort.

til top

oprettet marts 2009 - webmaster: erik petersen - opdateret: 27-11-12