Du er her > Start > Tyskland > Vandreture v. Königssee > Malerwinkel rundtur

Vandreture i Nationalpark Berchtesgaden ved Königssee.

Malerwinkel rundtur.

Distance: Ca. 1 time.
Grad: 1, let. Grusvej.
Skilte: God skiltning.
Op/ned: 100 / 100 m.
Udstyr: Almindeligt vandrefodtøj kan bruges. Regnjakke og regncover til rygsækken er altid godt at have med.
Proviant: Der kan indtages forsyninger af mad og drikke i en gasthof som ligger med flot udsigt tæt på bådehusene.
Til/fra: Fra Schönau P-pladsen er der skiltning mod starten til Malerwinkel rundturen. Det anbefales at gå denne vej, da det maleriske, og caféen, ligger sidst på ruten.
Tyskland. Berchtesgadenland. Königssee med den gasthof og café i det hvide hus, som omtales [Klik for et større billede]
Foto: Königssee med den gasthof og café i det hvide hus, som omtales.

Vi gik denne korte tur fordi vejret var elendigt med småregn. Skyerne hang tungt og et par hundrede meter oppe på bjerget ville man sikkert slet ikke kunne nyde noget udsigt. Så der var ikke rigtig noget valg, hvis vi ville ud at vandre lidt.

Tyskland. Berchtesgadenland. Derfor hedder det Malerwinkel. St. Bartholomä anes i baggrunden [Klik for et større billede]
Foto: Derfor hedder det Malerwinkel. St. Bartholomä anes i baggrunden.
Den kan selvfølgelig vandres begge veje rundt, men vi gik turen fra P-pladsen, op forbi Jenner Bahn, hvor stien er skiltet og drejer ind i skoven.

Den førte ind i skovens dybe stille og ro. Det havde regnet, så det grønne emmede af dufte. Det meste af stigningen var på turens første del, men så fladede det ud.

Det mindede lidt om at gå i en dansk skov, hvis det ikke var for de spredte klipper, der dukkede frem af det grønne.

Lidt længere fremme på ruten begyndte jeg at forstå, hvorfor det hedder Malerwinkel og, hvorfor det har tiltrukket malere gennem år.

For enden af stien dukkede søen frem. Nu lignede det ikke en dansk skov mere. Udsigten til søen og de stejle klippesider, med St. Bartholomä i baggrunden kan bedst beskrives som malerisk.

Her på bænken, ved kanten af søen, kunne man godt sidde og filosofere et stykke tid - eller male.
Tyskland. Berchtesgadenland. St. Bartholomä på den lille halvø [Klik for et større billede]
Foto: St. Bartholomä på den lille halvø.

Tyskland. Berchtesgadenland. Figurer ved vejen til Gasthof ved søen [Klik for et større billede]
Foto: Figurer ved vejen til Gasthof ved søen.
Stien slog et par u-sving og det gik nu nedad. Der var rækværk mod søen, som nu var ganske tæt, længere nede. Her var der en del trafik af folk, der har gået den korte tur fra Königssee til dette udsigtspunkt.

Vi fortsatte et kort stykke langs søen og kom kort efter til en indkørsel, der fører ind til det gasthof, eller café, som man kan se fra Königssee ved hotellet og bådfarten. Det så hyggeligt ud, set fra Königssee, og nu skinnede solen tilmed, så der gik vi ind.

Ganske hyggelig café og udsigten upåklagelig. På sådan en kort tur, som den i dag, er det dejligt at have god tid til bare, at sidde og nyde stedet, udsigten og menneskerne.

Det med solen holdt nu ikke ved. Der var igen dukket tunge sorte skyer op, så vi besluttede at gå videre. Der var kun et ganske kort stykke tilbage, og snart gik på bagsiden af bådhusene.

På pladsen, hvor turbådene lægger til, foran Hotel Schiffmeister, var de handlende begyndt at tage deres forholdsregler mod en ny gang regn.
Tyskland. Konigssee. Udsigt fra caféen ved søen til Hotel Schiffmeister [Klik for et større billede]
Foto: Udsigt fra caféen ved søen til Hotel Schiffmeister.
Vi nåede heller ikke i dag tilbage til campingpladsen i tørvejr...

til top



oprettet juli 2008 - webmaster: erik petersen - opdateret: 11-07-2013