|
|
Du er her > Start > Tyrkiet > The Lycian Way
Vandreture i det sydvestlige Tyrkiet.
The Lycian Way. Den første langdistance vandrerute i Tyrkiet.
The Lycian Way starter ved Ovacik, på Ölü Deniz vejen lige syd for Fethiye og fortsætter så langs kysten i udkanten af Taurus bjergene helt til Antalaya.
Hvis man kommer fra Dalaman lufthavnen eller fra Antalya med bus bliver man sat af på Fethiye Otogar. Busstationen ligger i udkanten af byen, men der kører Dolmus fra city til busstationen og herfra kan også Ölü Deniz nåes med Dolmus.
|
|
Foto: Tyrkiet. Myra.
|
Det er dog ikke nødvendigt at starte i Fethiye ligesom man naturligvis heller ikke bliver nødt til at gå hele turen. Der er absolut mange individuelle muligheder for at splitte turen op i bidder der passer i ens kram. F.eks. denne lille rundtur ved Antiphellos/Kas.
Foto: Kekova. Vandrefolk klar til dagens tur.
|
|
Lycian Way er graderet som middel til hård, da den går en del op og ned, og er sværest mod slutningen. Ruten går for det meste ad stier og æselstier og er til tider meget stenet og ujævn.
Den anbefalede bedste årstid for vandringen er efterår og forår; fra februar til marts og fra september til november. Sommer månederne i Lykien er alt for varme og der er meget lidt skygge at finde.
|
På første del af turen og i Patara, Kalkan, kas, Myra, Finike, Adrasan, Olympos, Cirali, og Tekirova er det muligt at overnatte i pensioner eller små hoteller. Andre nætter kan man blive nødt til at overnatte i et landsbyhus eller sove ude. Man behøver ikke at spørge om lov for at campere. I bogen om The Lycian Way er der flere campingpladser nævnt.
(Opdatering 25.10.18:) Kate Clow havde tidligere en hjemmeside, men skriver kun bøger nu. Læs i stedet på denne hjemmeside om The Lycian Way, eller køb guidebogen og kortet (på engelsk eller tysk) der igennem.
Lykierne var et frit og demokratisk folk med en meget høj levestandard og en velorganiseret struktur af byer med Xanthos som 'hovedstad' for over 2000 år siden.
De var stærkt præget af den græske kultur og senere af Romerne, der gjorde Lykien til en romersk provins. Ruiner og grave findes i rigt mål på halvøen og en stor del af turen går ad de gamle romerske veje og passerer flere afsides historiske steder.
Her på siden vil der snart lande noget mere om Lycian Way, nærmere bestemt fra selve Way marking turen. Det skulle gerne virke som god inspiration. Forskellige sektioner af ruten bliver nærmere beskrevet.
Kort: Det gamle Lykien og Likya Yolu, The Lycian Way, Den lykiske vej.
Kort:Det nuværende Tyrkiet med Lykien (markeret).
Links: Culture Routes Society | cultureroutesinturkey.com "We are a small Turkish not-for-profit society. Our members make and maintain long distance walking, biking and horse-riding routes. The society protects old roads, markets Turkish culture routes and helps villagers along the routes benefit from them."
til top
|