Vejen til Santiago.

Dag 26. O Cebreiro - Triacastela. 20,5 km.

Lørdag 13.09.03
Der var run på baren med morgenmad, vi opgav og dagens tur startede uden. Kl var 8. Gad ikke vente. Dejlig lun morgen i forhold til de mange kølige. 20 grader allerede.

Skiftevis landevej og småstier. Op og ned ad bakker, men mest ned. Maven rumler. Linares efter 3 km. Ingenting. 2 km mere Hospital, heller intet.

Efter et par timer og en lille sej stigning dukkede en bar op, som det første af populationen Alto de Poio.

Her var der masser af liv. Udendørs servering. - Morgenmad, endelig. - En oase, og stemningen, blandt de mange der var samlet her, var løssluppen og munter.

Videre gik det ad først landevejen så ad grusstier. Stadig meget kuperet. - Og varmt. Skulderen har det rigtig godt. Sikkert haft godt af pausen i går eller også er det Jato's healing? - Eller begge dele?

På de sidste 6 km går caminoen gennem flere små landsbyer, eller snarere en samling af huse - populationer - hvor gaderne er broderet med nyt og gammelt kolort, nogle mere charmerende end andre.

Gennem skyggefulde alléer, hvor stien er omkranset af stengærder, træer og buske. Her er meget grønt og frodigt.

Hele dagen har der været masser af pilgrimme på ruten, mange af dem er først lige startet og skiller sig på en eller anden måde ud. Er også stødt på flere af de bekendte.

Kl var godt 14, da Triacastella dukkede frem for enden af stien på vej ned ad bakken. Refugiet i Triacastella ligger lige før byen for enden af en stor åben græsplæne omkranset af bjergene og skov.

Et nyere et af slagsen, men standarden så som så. 4 sengs rum. 2 køjer. Alle døre er af typen salondøre, så der var en konstant larm fra disse dag og nat. Fri donation. Overfor refugiet ligger en bar/restaurant, som i sagens natur er velbesøgt. Efter bad og tøjvask satte vi os der og drak en øl.

Der er kommet et nyt privat refugie inde i byen i flg. den røde bog. På vores byvandring kom vi forbi det og det så ganske hyggeligt ud.

Proviantering i supermarkederne, der er 2, til søndagens korte tur. Den flotte aften blev nydt foran refugiet til solen gik ned. Kl 22 da refugiet lukkede var det blevet klart og køligt, med en aldeles flot stjernehimmel ovenover.